Indlæser

Ingen hjælp til elever med autisme i skolen

26. jul. 2017

Elever med autisme får ikke støtte i skolen. Det viser en undersøgelse blandt lærere i folkeskolen. ’Uacceptabelt’ ifølge Landsforeningen Autisme, som mener, at graden af inklusion følger graden af specialisering og investering i skolerne. 

 

Mangel på tid, ressourcer og viden, betyder at alt for mange handicappede elever ikke får den hjælp, de har krav på. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening blandt 5.233 folkeskolelærere. 

Her svarer hele 82 procent af lærerne, at de har elever med autisme eller ADHD som ikke får den støtte, de har behov for. Og 23 procent svarer, at eleverne med en diagnose ingen støtte får – overhovedet.

Danmarks Lærerforening fortæller til Avisen.dk, at der mangler både tid og penge til at sikre, at alle elever med autisme får den rette faglige og sociale hjælp, så de klarer sig i folkeskolen. 

”Det er en rigtig god ide, at vi prøver at have de elever, der før blev sendt til specialundervisning, med i de almindelige klasser. Men pengene er ikke fulgt med eleverne ind i klasserne, og derfor er der alt for ofte ikke tid og ressourcer til eksempelvis at lave handleplaner for hvert barn,” siger næstformand Dorte Lange.

Inklusionsloven fra 2012 betød, at omkring 15.000 børn med komplekse handicap og diagnoser som autisme blev flyttet fra deres specialskole og placeret i den lokale folkeskole. Visionen om inklusion af svage grupper i samfundet fyldte meget i den offentlige debat, og mange politikere i kommunerne og på Christiansborg brugte store ord om, at handicappede børn har en ret til at være en del af samfundet, fremfor en del af et parallelt samfund. 

Siden har inklusionen kun skabt problemer for børn og familier. Mange af de “inkluderede” børn lever stadig i et parallelt samfund – nu er det bare ikke længere fordi de går på specialskole, men fordi hver tredje slet ikke går i skole.


Skolerne mangler viden om autisme

En skoledag fyldt med forventninger fra lærerne, gruppearbejde og frikvarter med fri leg, er ikke det børn med autisme har brug for. De er konstant på overarbejde for at passe ind og for at forstå sammenhænge og mening i skolens virvar af sanseindtryk. Derfor har eleverne brug for hjælp - uden hjælp klarer kun de færreste sig igennem folkeskolen fagligt og socialt. 

Ifølge Landsforeningen Autisme skal børn i skolen støttes i den grad der er nødvendig - hverken mere eller mindre, uanset hvilken skole de går på. Hvis børnene trives og udvikler sig er de inkluderede. Graden af inklusion handler aldrig om placering, kun om børnenes trivsel. 

”Hvis ikke barnet får den støtte, det har behov for, for at trives og deltage taler vi ikke om inklusion, men om svigt. Børn med autisme skal guides igennem skoledagen, og de skal tilbydes hjælp til at skabe relationer til de andre børn og til lærerne. Hvis børnene ikke får hjælpen, får de angst, depressioner og skolevægring. Der sker en uhyggelig afspecialisering på skoleområdet,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme. 

I Danmarks Lærerforenings undersøgelse blandt folkeskolelærere svarede hele 63 procent, at de ikke oplever, de kan få kvalificeret hjælp til deres elever, når der er brug for det. Og hele 66 procent af lærerne føler sig ikke rustet til at undervise og håndtere elever med autisme. 

Ifølge Landsforeningen Autisme skal lærerne derfor have meget mere viden om diagnosen og de muligheder, der er for støtte og hjælp i klasseværelset. 

”Der mangler helt konkret viden om autisme i skolen. Lærerne ved ofte ikke, hvad diagnosen betyder for deres planlægning og undervisning i praksis, og vi kan se i den her undersøgelse, at de heller ikke oplever, at der er nogen, de kan få hjælp af til at forstå diagnosen. Det er et massivt svigt der skader børnene psykisk,” siger formand Heidi Thamestrup. 

Desuden mener hun ikke, at børn med autisme skal inkluderes i folkeskolen for inklusionens skyld. Det enkelte barns behov for støtte er udgangspunktet, uanset om løsningen findes i folkeskolen, specialskole eller specialklasse. 


Afspecialisering i kommunerne

Manglen på støtte og hjælp til elever med autisme i skolen starter hos kommunerne, hvor der over de sidste år er sket en voldsom afspecialisering. Kommunerne mangler viden om autisme – og det går ud over eleverne, som ikke får den hjælp, de har brug for og ret til. 

Afspecialiseringen har især ramt mennesker med usynlige handicap. Når man ikke har viden og faglighed at trække på er det svært at tro på noget, man ikke kan se. I folkeskolen, har manglen på specialiseret viden betydet stress, angst og store problemer for autistiske børn og deres familier. Det har kommunerne ifølge Landsforeningen Autisme ansvaret for at lave om. 

”Når kommunerne gang på gang fralægger sig ansvaret for børnenes trivsel i skolen, så er der kun forældrene og lærerne til at samle ansvaret op. Det bekymrer mig. Skolerne magter ikke opgaven, derfor giver de forældrene ansvaret - det er en umulig situation, der kun opstår fordi kommunerne er magtesløse. Kommunerne har haft 5 år til at løse problemet, og den nye undersøgelse viser jo klart, at de end ikke har forsøgt. Det er på tide at staten tager over og gør autisme til en del af den nationale koordination. Der ER lig på bordet. Det vi mangler er politikere der vil tage ansvar,” siger formand Heidi Thamestrup. 

Kommunernes Landsforening anerkender overfor Avisen.dk, at der stadig er problemer med inklusionen i folkeskolen. Peter Pannula Toft, der er kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole udtalte, at det måtte de i kommunerne kunne gøre bedre. 

En undersøgelse fra KL viser desuden, at flere kommuner slet ikke bruger de øremærkede ”inklusionspenge” – altså penge der skulle gå til at sikre støtte til bl.a. børn med autisme – på skoleområdet. Således er der hele 22 kommuner ud af de 98, som helt eller delvist har brugt pengene på andre områder. 

”Det er en katastrofe, at kommunerne svigter de svageste elever. Ingen kan være i tvivl om at en indsats er påkrævet. Nu hører vi så, at mange kommuner prioriterer at bruge øremærkede skolepenge til andre ting. Det fortæller mig at kommunerne har brug for hjælp fra staten. Vi står her med en gruppe sårbare, unge mennesker med et kæmpe potentiale, som ingen vil investere i - det er utilgiveligt,” siger Heidi Thamestrup.