Indkaldelse til Autismeforeningens ordinære repræsentantskabsmøde 2024
Autismeforeningens ordinære repræsentantskabsmøde 2024 afholdes den 26. oktober på Dalum Landbrugsskole i Odense.
Kære medlem af Autismeforeningen,
Hermed indkaldes – jf. Autismeforeningens vedtægter – til ordinært Repræsentantskabsmøde.
Lørdag den 26. oktober 2024 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.
Repræsentantskabsmødet starter lørdag kl. 10.00 og forventes afsluttet kl. 18:00, med efterfølgende middag
Repræsentantskabsmødet afholdes i henhold til vedtægterne med denne dagsorden:
Valg af dirigent, referent og to stemmetællere. Godkendelse af forretningsorden.
- Formandens beretning til godkendelse.
- Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse, herunder oversigt over fonde.
- Formanden fremlægger Hovedbestyrelsens forslag til det kommende års aktiviteter.
- Behandling af eventuelle indkomne forslag.
- Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingenter.
- Valg af formand og 1 næstformand
- Valg af hovedbestyrelse: Der vælges hvert år 4 medlemmer og 1 suppleant. Sammensætningen af hovedbestyrelsen skal være således, at der som minimum i bestyrelsen er 3 repræsentanter, der har bopæl øst for Storebælt og 3 repræsentanter, der har bopæl vest for Storebælt.
- Valg af 2 interne revisorer.
- Valg af ekstern statsautoriset revisor.
- Eventuelt.
Deltagelse
Repræsentantskabsmødet er åbent for alle. Alle medlemmer af foreningen har taleret på repræsentantskabsmødet.
Forslag
Forslag fra medlemmer der ønskes behandlet på Repræsentantskabsmødet, skal indsendes til sekretariatet på rep-moede@autismeforening.dk senest den 13. september.
Indstilling af kandidater skal ske ved at udfylde den skabelon, der findes som bilag længere nede i denne skrivelse.
Det er muligt at indsende forslag på forhånd til sekretariatet og/eller formand Karina Bundgaard, hvis man ønsker sparring på de forslag man ønsker at stille, dette skal gøres senest d. 8. september til mailen rep-moede@autismeforening.dk.
Praktiske oplysninger
Herunder finder du praktiske oplysninger om mødet, hvordan du stiller op til hovedbestyrelsen samt hvordan, du tilmelder dig.