Familieferie på Malta 2023
Tag til Malta med Autismeforeningen, Tournesol Travel og FolkeFerie.dk og få en autismevenlig ferie med gode oplevelser, hyggeligt samvær, sol og strand.
Opdatering: Ferien er nu udsolgt!
På Malta kan du glæde dig til hvide strande, blå laguner og Europas reneste badevand. Den børnevenlige strand ligger kun 300 m. fra vores feriecenter, som hedder Mellieha Holiday Centre.
Igen i år arrangerer vi i samarbejde med Folkeferie.dk en uges familieferie til Malta.
Vi har som noget nyt også rejsebureauet Tournesol Travel med i samarbejdet. De står for koordineringen mellem Autismeforeningen og Folkeferie og bidrager til at skabe en god rejseoplevelse med forskellige autismevenlige tiltag og muligheder.
Tournesol er et nyt dansk rejsebureau, der gør det lettere at rejse med en diagnose. De skræddersyer oplevelsesrejser til det meste af verden og tilbyder forskellige værktøjer og faglig støtte, der gør en rejse overkommelig, når man har et usynligt handicap med i bagagen.
Autismeforeningen sørger for personale med stort kendskab til autisme som vil facilitere aktiviteter for hele familien i løbet af ugen. De er også klar til at støtte familierne, når det brænder på. Vi vil dog gerne understrege, at Malta er en familieferie, hvilket betyder, at dem der er med fra Autismeforeningen ikke er en erstatning for forældrene, men en hjælpende hånd, når det brænder på.
Vi rejser i uge 38 fra Kastrup og Billund lufthavn. I begge lufthavne vil der være 1 fra Autismeforeningen tilstedet for at hjælpe, hvis der er brug for det.
Afrejse d. 16. september.
Hjemkomst d. 23. september.
Tilmelding:
Den følgende tilmeldingsblanket skal udfyldes og sendes til: malta@autismeforening.dk for at tilmelde sig dette års ferie til Malta.
Hent og udfyld tilmeldelsesblanketten i linket her.
Pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princip.
Priser:
1 uges ophold, afrejse 16.9.2023 |
Pr. voksen |
Pr. barn 2-17 år |
Pris ved 6 personer i feriehuset |
5.199 kr. |
2.299 kr. |
Pris ved 5 personer i feriehuset |
5.499 kr. |
2.599 kr. |
Pris ved 4 personer i feriehuset |
5.799 kr. |
2.699 kr. |
Pris ved 3 personer i feriehuset |
6.099 kr. |
2.799 kr. |
Pris ved 2 personer i feriehuset |
6.399 kr. |
4.999 kr. |
Børn under 2 år koster kr. 299,-
Børnepriserne forudsætter, at der bor minimum 2 fuldt betalende voksne i feriehuset. Dog vil 1 voksen med 2 børn også opnå børnepris på begge børnene.
Andre priser:
Priserne er inkl. flytillæg, mad ombord på flyet og transfer til og fra Mellieha Holiday Centre.
Der opkræves et administrationsgebyr på 465,- pr. person.
Mulighed for at vælge feriehusnummer, hvis huset er ledigt. Pris kr. 100,- pr. hus pr. uge. Valg af hus foretages ved selve tilmeldingen.
Alle feriehuse har gratis internet.
Tillæg for Feriehus Plus kr. 420,- pr. hus pr. uge. Læs om Plus huse her: Feriecenter på Malta - Mellieha Holiday Centre | 70 m2 feriehuse (folkeferie.dk)
Tilkøb af aircondition kr. 350,- pr. uge i receptionen eller ved selve tilmeldingen (forbehold for ændring af pris).
Der kan mod betaling på kr. 80,-pr. person t/r reserveres faste sæder i flyet. Ønskes ekstra benplads koster det kr. 200,-pr. person t/r.
BEMÆRK - Det er muligt at forlænge ferien med 1 uge før eller efter uge 38. Priser for to ugers rejser oplyses ved henvendelse til: Malta@autismeforening.dk
Vi flyver med det færøske flyselskab Atlantic Airways. I må medbringe 1 stk. 23 kg bagage og 1 stk. 8 kg håndbagage pr. person.
Priserne er ekskl. frivilligt afbestillingsforsikring (kr. 300,- pr. person) og rejseforsikring.
Forplejning pr. person pr. uge:
Forplejning |
Pr. voksen |
Pr. barn (2-11 år) |
Morgenmad |
630 kr. |
315 kr. |
Aftensmad |
1.260 kr. |
630 kr. |
Halvpension |
1.610 kr. |
805 kr. |
Helpension |
2.000 kr. |
1.000 kr. |
Børn mellem 2-11 år spiser gratis fra børnemenukortet (OBS: eksklusive morgenmad, det er IKKE gratis) når de er i følge med en voksen, som har bestilt en pensionsform.
Øvrige børn betaler som vist i skemaet ovenfor.
Eksempel: Far, mor og 3 børn tager på ferie på Malta. 2 af børnene spiser gratis med fra børnemenukortet (IKKE morgenmad), hvis forældrene bestiller enten aftensmad, halv- eller helpension. Det 3. barn betaler som vist i skemaet ovenfor.
Lidt om feriehusene og feriebyen:
- Privat gårdhave og tagterrasse
- Gratis WiFi
- Fiber TV
- Linned, håndklæder og pool håndklæder
- Fuldt udstyret køkken med bl.a. ovn
Se alle detaljer her om husene her: Feriecenter på Malta - Mellieha Holiday Centre | 70 m2 feriehuse (folkeferie.dk)
Feriebyen ligger naturskønt på det nordlige Malta og tilbyder et væld af faciliteter såsom stor, udendørs swimmingpool, babypool, ny børnepool, stor ny legeplads, ny minigolfbane, supermarked, nyrenoverede restauranter, indendørs pool, spa og fitness og fodboldbane.
Vejret:
Vejret på Malta er varmt året rundt. Du kan glæde dig til en havtemperatur på 20 grader i gennemsnit og en lang, tør sommer, som strækker sig fra april til oktober. Gennemsnitstemperaturen i september er 28 grader.
Yderligere info:
Vi er i fuld gang med at skemalægge ugens aktiviteter. I april måned vil der her på siden komme et foreløbigt program og en præsentation af dem der skal med som personale. Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Der bliver oprettet en Facebook-gruppe, "Malta 2023 Autismeforeningen". Gruppen er til dem der skal med på Malta turen 2023. Gruppen er hovedsagelig tiltænkt til at oplyse og dele informationer og billeder der omhandler Malta turen. Når I har booket og betalt rejsen, får I linket til Facebook-gruppen, hvis det ønskes.
Udforsk også gerne Malta på forhånd her: https://www.folkeferie.dk/rejser/malta/
Spørgsmål? Kontakt Aleks eller Torsten fra Tournesol Travel på malta@autismeforening.dk