Den Internationale Autismedag: Foredrag om selvskade og spiseforstyrrelser

Event dato:
2. apr. 2019 - 3. apr. 2019

På Den Internationale Autismedag tirsdag d. 2/4 kl. 18-21 arrangerer Kreds Vestegnen foredrag om selvskade og spiseforstyrrelser og hvad der kan gøres bl.a. kognitiv adfærdsterapi og mentalisering i Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2, 2600 Glostrup

Foredraget holdes af psykoterapeut Heidi Boserup Jønsson fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Når man arbejder med børn og unge (og voksne), kan det være svært at vide, hvad man skal kigge efter for at spotte tegnene på spiseforstyrrelser og selvskade. Det kan også være svært at vide, hvordan man griber samtalen med person an, hvis man er bekymret for, at spiseforstyrrelsen eller selvskaden har vundet indpas i barnets liv. Oplægget er ikke direkte rettet mod autisme, men vil give viden og indsigt i lidelserne på generelt plan. Der vil være fokus på de psykologiske mekanismer ved spiseforstyrrelser og selvskade bl.a. ved at komme ind på:

  1. Hvad er selvskade og hvorfor er der nogle, der begynder at skade sig selv?
  2. Hvad er spiseforstyrrelser og hvorfor er der nogle der udvikler en spiseforstyrrelse?
  3. Hvilken effekt har spiseforstyrrelsen eller selvskaden?
  4. Hvordan hjælper man bedst muligt?
  5. Kort om kognitiv adfærdsterapi og mentalisering

Oplægget er på 2½ time med i alt 30 minutters pause(r) indimellem.

Pris: Gratis for medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer.

Der er ikke forplejning.

Køb billetter