Inklusion i folkeskolen
Folkeskolen har i de seneste år været igennem et par store ændringer, som har betydet en del for børn med nedsat funktionsevne – herunder naturligvis børn med autismespektrumforstyrrelser.
Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.
Artiklen er fra 2015.
1.5.2012 trådte reglerne om mere inklusion i folkeskolen i kraft med virkning fra skoleåret 2012/2013. Reglerne og forarbejderne hertil gennemgås kort nedenfor. Vil man læse mere, kan alle regler mm. læses på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk
Formålet med ændringerne var dels at sikre, at færre børn skulle have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, dels at give kommunerne større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelse og tilpasning af støtten til elever med særlige behov.
Et stort flertal i Folketinget ønskede, at flest mulige børn – også børn med særlige behov – kan rummes i den almindelige folkeskole med de nødvendige støtteforanstaltninger. Udskillelse er dog god og naturlig for f. eks. elever med svære fysiske eller psykiske handicaps (direkte citat fra lovforslaget), så det har således ikke været meningen, at alle skulle inkluderes.
Der blev indført en grænse på op til 12 undervisningstimer/ugentligt (eller 9 klokketimer) i den almindelige undervisning, som skolelederen kan tildele den enkelte elev ud fra de rammer, skolelederen har til rådighed.
Skolelederen skal i samarbejde med forældrene vurdere og afgøre, hvordan barnet bedst kan støttes i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning, tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
Hvis en elev har behov for mere end 12 støttede timer eller undervisning på specialskoler eller i specialklasser vurderes eleven til at have behov for specialundervisning eller specialpædagogisk støtte. Ændringerne betød bl.a., at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ikke længere skal foretage en udredning af eleven, inden støtte kan iværksættes, hvilket skulle frigive ressourcer hos PPR. Disse ressourcer forventedes bl.a. brugt til øget inklusion i skolerne med henblik på at styrke indsatsen over for elever med særlige behov i de almindelige klasser samt til en generel styrkelse af undervisningen.
Den enkelte skoleleder fik tillagt større beføjelser, så pågældende kan iværksætte den nødvendige støtte tidligt og smidigt
Samtidig ønskede man med lovændringen at begrænse klageadgangen til Klagenævnet for Specialundervisning, idet kun den egentlige specialundervisning kan påklages til Klagenævnet.
Lovforslaget henviste til en rapport: »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« som viste, at udviklingen i Danmark var gået i retning af, at flere og flere elever modtog specialundervisning, og at udgifterne til området var i kraftig vækst.
I skoleåret 2008/09 modtog ca. 14,3 % af alle elever i folkeskolen i skoleåret specialundervisning, og der anvendtes ca. 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen på specialundervisningsområdet. Tal der var væsentligt højere end i de øvrige nordiske lande, og som man ønskede at nedbringe.
Klageadgang
Lovændringen medførte således, at klageadgangen til Klagenævnet for Specialundervisning blev begrænset til kun at omfatte:
- specialundervisning på specialskole eller i specialklasse, eller støtte i den almindelige klasse med mere end 12 ugentlige undervisningstimer
- afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskole eller i specialklasse
- afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte til elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden.
Det blev præciseret, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i specialklasse eller specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor.
I alle andre situationer med mindre støtte er klageadgangen til skolelederen eller kommunalbestyrelsen. Forældre har naturligvis ret til at søge om mere støtte, end f. eks. skolelederen vurderer behovet til, herunder specialskole eller specialklasse, og har altid ret til en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Lovændringen betød, at det i højere grad blev op til de enkelte kommuner, hvordan PPR blev organiseret, herunder især under hensyntagen til, hvad skolelederne efterspørger. F.eks. at PPR i højere grad kan være til stede på skolerne.
Skolelederen skal vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering for at kunne tilrettelægge et fyldestgørende undervisningstilbud til en elev med særlige behov. Dette skal ske efter samråd med forældrene. Forældrene har også mulighed for at henvende sig til skolelederen, hvis de mener, at der er behov for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.
Forældreinddragelse
Generelt skal forældre (og nogle gange også eleven) altid medinddrages og høres, inden skolelederen træffer afgørelser.
Klagenævnet for Specialundervisning har lavet en forældrepjece om specialundervisning, som kan downloades på Klagenævnets hjemmeside: https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning/publikationer/foraeldrepjece-om-specialundervisning-til-elever-i-folkeskolen-2014