Kontanthjælpsloft og muligheder for tilskud til husleje

En kort gennemgang af mulighederne for tilskud til husleje, og reglerne for kontanthjælpsloftet.

Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra 2017.

Når et ungt menneske skal flytte i egen bolig, vil boligudgiften oftest være den store post i budgettet, hvorfor det er vigtigt at få overblik over, om der kan være muligheder for at få tilskud hertil. Hvis det drejer sig om en bolig i almenboligforeninger, kan man formentligt få et kommunegaranteret lån til indskud.

For alle lejeboliger gælder, at hvis man opfylder forskellige betingelser, boligen har en vis størrelse og indretning osv., kan man få boligsikring. Denne vil i grove træk være ca. 15 % af huslejen. Det er altid vigtigt at få beregnet sin støtte hos kommunens borgerservice, inden man underskriver kontrakten til en lejlighed.

Desuden kan der være forskellige andre muligheder for at modtage tilskud, men det er typisk kun, hvis boligudgiften er højere end normalt sammenlignet med, hvad en tilsvarende bolig koster i området. Det vil sige, at der kan være store forskelle på, om man kan få tilskud i kommuner med billige boliger og i kommuner, hvor boliger generelt er dyre.

Jeg vil nedenfor kort beskrive eventuelle støttemuligheder, men reglerne er komplekse, og der er diverse betingelser knyttet til hver paragraf, så man skal sørge for at få den relevante rådgivning fra sin kommune – som den også har pligt til.

Lov om social service § 100 – merudgiftsydelse

For at være omfattet af personkredsen/målgruppen til at modtage støtte efter denne regel, skal man dels have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, dels skal den nedsatte funktionsevne have indgribende konsekvenser i dagligdagen. Læs evt. min artikel herom på vores hjemmeside.

Herefter vurderer kommunen på, om den høje boligudgift hænger direkte sammen med beboerens nedsatte funktionsevne. Det kan typisk handle om, at borgeren er visiteret til et støttet tilbud, f. eks. et bofællesskab eller ældrebolig, hvor kommunen har visitationsretten. Det er ikke tilstrækkeligt efter denne regel, at boligudgiften er høj, og det er svært for en ung (eller ældre) på uddannelseshjælp/kontanthjælp at have råd hertil.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 110-15 afgjort, at hvis en borger må flytte til en dyr bolig grundet sin nedsatte funktionsevne, kan vedkommende have ret til merudgiftsydelse til at dække en del af huslejen. Ankestyrelsen slår fast, at kommunen skal se på, hvad andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har af udgifter til husleje. Desuden skal alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau inddrages.

Kommunen skal tage udgangspunkt i det lokale prisniveau i området, hvor borgeren boede, før borgeren fik behov for at flytte som følge af sin nedsatte funktionsevne. Kommunen skal sammenholde dette med de udgifter, som borgeren nu har til husleje på grund af sin nedsatte funktionsevne.

Hvis en ung flytter hjemmefra, skal kommunen vurdere på, hvad en ”almindelig” ung på samme alder og i samme situation skal betale for en tilsvarende bolig, hvor hovedreglen er, at hvis den unge flytter i en almindelig bolig som andre unge, kan der ikke ydes tilskud.

Hvis den ung derimod flytter hjemmefra i et støttet tilbud – altså bofællesskab eller botilbud – kan der formentligt ydes tilskud i form af forskellen mellem en almindelig bolig i området og huslejen i det støttede tilbud. Denne regel er ikke omfattet af reglerne om kontanthjælpsloft nederst i artiklen.

Aktivlovens § 34 – særlig støtte

Personer, der bl.a. modtager uddannelseshjælp/kontanthjælp eller modtager tilbud efter Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (ressourceforløb, praktikforløb, løntilskudsjob mm), og som har været ude for en ændring i sine forhold samt har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp/kontanthjælp få en særlig støtte. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Reglerne er noget snørklede, men groft sagt kigger kommunen på borgerens nettohusleje, og hvis den overstiger f.eks. 2.950 kr. for en enlig uden børn, kan man få tilskud for den del, der ligger over dette beløb. Dog er der maksimum på.

Aktivlovens § 64 – særlig støtte under revalidering

Personer med en nedsat funktionsevne, som får revalideringsydelse kan få dækket nødvendige merudgifter til bolig Igen gælder, at boligudgiften skal være højere end almindeligt på grund af borgerens nedsatte funktionsevne.

Aktivlovens § 64 a – særlig støtte under forrevalidering

Personer med en nedsat funktionsevne, der er i forrevalidering, og som har modtaget uddannelseshjælp og aktivitetstillæg i 6 måneder kan få dækket nødvendige merudgifter til bolig. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse
2. Revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode
3. Personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Kontanthjælpsloft

1.10.2016 trådte nye regler om et kontanthjælpsloft fuldt ud i kraft. Det betyder, at der er loft over, hvor meget en borger kan modtage i samlede offentlige ydelser i form af uddannelseshjælp/kontanthjælp – herunder aktivitetstillæg, særlig støtte (Aktivlovens § 34) og boligstøtte (boligsikring). Eneste undtagelser er personer, som kommunen har visiteret til en handicapbolig og høj boligstøtte – altså personer der er visiteret på grund af en funktionsnedsættelse. Der er forskellige satser, men for en enlig uden børn kan satsen være 10.316 kr. på måned.

De nye regler betyder desuden, at modtagere af bl.a. uddannelseshjælp/kontanthjælp fremover skal kunne dokumentere mindst 225 timers ordinært ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 måneder, hvis pågældende har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor 3 år. Eneste undtagelser er unge, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau og personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen vurderer, at de ikke vil kunne arbejde 225 timer indenfor et år.

Unge under 25 bliver ikke direkte berørte af kontanthjælpsloftet, men uanset om man er hjemmeboende eller udeboende, vil de unge ikke kunne få aktivitetstillæg, hvis de er på kontanthjælp.

Desuden vil forældre, som modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste (TA) efter Lov om social service § 42, forældre på barsel eller orlov til at passe et alvorligt sygt barn, være omfattet af undtagelsesmuligheden.

Skriftlig afgørelse

Husk at man altid har ret til en skriftlig afgørelse. En sådan skal begrundes og der skal vedlægges klagevejledning, så borgeren kan se, hvordan man kan klage.

Vær opmærksom på, at klagefristen er på 4 uger.