Pigefællesskaber med hesten som særlig interesse

Hesten som lærermester. Børn med autisme udvikler sociale kompetencer, når de er sammen med heste.

Af: Catrine Østergaard Guillouët.

Typisk udviklede børn har mange valgmuligheder, når det kommer til fritidsaktiviteter. Børn med autisme har ikke de samme muligheder, da den støtte og struktur, de har brug for, ofte ikke er at finde i håndboldklubben eller på den lokale rideskole. 12-årige Freja og 14-årige Annlouise har begge autisme, og de elsker heste. De dyrker deres fælles interesse i aflastningstilbuddet Klub Camille, hvor islandske heste er omdrejningspunkt for de fleste aktiviteter. Pigerne dyrker deres hobby med succes, fordi rammerne specifikt er tilpasset børn med autisme. Forudsigelighed og gentagelser er bærende elementer, hvilket både piger og heste nyder godt af.

Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center, har mange års erfaring med hestens positive effekt på børn med autisme, og hun forklarer, at da både børn med autisme og heste har behov for struktur og tydelighed, befinder de sig på samme mentale frekvens. ”Hesten har heller ingen bagtanker eller skjult dagsorden, de er meget rene i kontakten, ligesom børn med autisme. Derfor trives de godt i hinandens selskab”, siger Kirsten Callesen.

Hvor typisk udviklede børn øver sig i sociale spilleregler gennem parallellege og rollelege, bruger børn med autisme langt de fleste ressourcer på bare at være til stede i en kaotisk verden. ”Et forsøg på at indgå i fællesskabet resulterer ofte i afvisning og drilleri, da de andre børn oplever dem som anderledes og ’skæve’ i kontakten,” siger Kirsten Callesen. Hesten er rummelig, tålmodig og dømmer ikke, og både Freja, Annlouise og deres forældre oplever, hvordan samvær med dyrene har en positiv effekt på pigernes sociale kompetencer.

Oxytocinniveauet stiger

Freja er en højt begavet pige med infantil autisme og ADHD – to diagnoser, som trækker hende i hver sin retning: Autismen, der giver behov for struktur og forudsigelighed, og ADHD, der udløser rastløshed og problemer med at planlægge og strukturere. Autismen medfører desuden angst, blandt andet stemmer i hovedet, som træder frem, når hun har det dårligt. I det hele taget tærer de to handikap på ressourcerne, og Freja har jævnligt brug for hjemmedage for at restituere.

Endnu en kilde til restitution finder Freja sammen med hestene og de andre piger i Klub Camille. Frejas far, Morten Gantzler, husker stadig tydeligt sin og hustruens overraskelse, da de så Freja sammen med hesten for første gang. ”Her så vi vores datter – som kan være meget hyperaktiv, og som hopper og danser rundt og vælter ting på gulvet – gå ind og tumle et dyr på flere hundrede kilo, som om hun aldrig havde bestilt andet. Det var helt vildt for os at se. Vi lagde især mærke til, hvordan hele hendes krops tonus ændrede sig fra at være anspændt til at være blød og afslappet, når hun var i interaktion med hesten. I det øjeblik hun trådte ud af sit rum med hesten, blev hun sig selv igen, bare lidt mere afslappet end før”, siger Morten Gantzler.

Freja selv kan også mærke, at hun sammen med hesten har skærpet sine sociale kompetencer: ”Jeg har fået det lettere med mine kammerater. Hestene er nemme at aflæse, og jeg bliver bedre til at forstå mennesker, når jeg øver mig sammen med hestene”, siger hun. Freja fortæller, hvordan hun har fået mere kontrol over sin krop og hjerne og sammen med hestene oplever ro og balance: ”Når jeg sidder på hesten føler jeg, at dens ben er mine ben, som om vi smelter sammen, og det gør mig meget afslappet.”

Kirsten Callesen begrunder Frejas oplevelse med et øget oxytocinniveau. Oxytocin, også kaldet ”kærlighedshormonet”, produceres ved for eksempel kram, massage, eller når en nybagt mor ammer sit barn, og mennesker med et højt indhold af oxytocin i blodet er mere rolige og tillidsfulde. ”Mange mennesker med autisme har på grund af sanseforstyrrelser svært ved berøring fra andre mennesker, men det er nemmere med hesten, som bare står dér med sin ro og nærvær.  Det er videnskabeligt bevist, at nærkontakt med dyr som for eksempel heste øger oxytocinniveauet,” siger Kirsten Callesen og forklarer, at oxytocin får blodtrykket til at falde og gør os mere imødekommende; en imødekommenhed, der giver plads til udvikling af sociale kompetencer.

Mindre krævende end mennesker

Emilie Hagen kan nikke genkendende til hestes positive effekt. Hendes datter, Annlouise, har diagnosen GUA, som resulterer i angst og hurtige stemningsskift. Annlouise kan pludselig fare op, styrte ned på sit værelse og smække døren, uden at nogen ved, hvad der udløser den voldsomme reaktion, og det påvirker familien - ikke mindst de to mindre søskende - i svær grad. Annlouise har desuden taktil skyhed og bryder sig ikke om at blive krammet, og Emilie Hagen beskriver, at det nærmest gør ondt på datteren at blive rørt. Til hele familiens store glæde har ugentlig kontakt med heste flyttet Annlouises grænser: ”Vi oplever mere kærlighed og flere kram fra hende, end vi gjorde før. Det er helt tydeligt, at hestene afspænder og afstresser hende. Før oplevede hendes små søskende mange voldsomme afvisninger, når de opsøgte Annlouise for at få et knus. Nu kan hun bedre rumme dem og vise omsorg.”

Sammen med hestene giver Annlouise noget og får noget tilbage, og det er et samspil, der er langt mindre krævende end kontakten med andre mennesker. Når overskuddet ikke rækker til at ride, får hun lige så meget ud af at strigle, nusse og være i kontakt med hesten på den måde. ”Stress og angst skaber ubalance i systemet. Kroppen og sindet har brug for at finde tilbage i balance, og her er samværet med heste godt, fordi børnene bliver centreret på en måde, som er sund”, siger Kirsten Callesen.

Annlouise stresser let over ting, som hun på den ene side gerne vil, og på den anden siden ikke helt kan overskue. Før hestene kom ind i hendes liv, var det svært for forældrene at nå hende, og indimellem måtte de droppe planlagte aktiviteter og blive hjemme. I dag bruger de med stor succes mentale billeder fra Annlouises erfaringer med hestene: ”’Nu skal du forestille dig, at du sidder på Lukkas, og du skal få ham til at standse. Så du bliver nødt til at prøve at slappe af og læne dig lidt tilbage”. ”Vi kan bruge den slags associationer i rigtig mange situationer, som er svære for Annlouise”, siger Emilie Hagen og fortæller, at Annlouises evne til at ride og tumle et dyr på 300-400 kilo har givet hende en selvtillid, de ikke tidligere har set. ”Hun kan ride både skridt, trav og galop, og hun kan stå på hestens ryg uden at falde ned. Med lidt hjælp kan Annlouise godt se, at hun faktisk kan noget ret unikt, som rigtig mange andre hverken kan eller tør, og at hun er modig.”

Kirsten Callesen forklarer, at det giver børnene selvtillid at kunne ride og styre et stort dyr med små signaler. De får en oplevelse af, at jo dygtigere ryttere de bliver, jo mindre og finere signaler kan de nøjes med at anvende, og den erfaring kan de overføre til andre sociale sammenhænge. De lærer at afstemme deres kommunikation og opdager, at de ikke behøver at råbe eller bruge fysisk magt for at blive hørt; små signaler er ofte nok til, at verden retter ind.

Fokus flyttes til hesten

Freja lider som Annlouise af taktil skyhed, og i begyndelsen oplevede personalet i Klub Camille, hvordan Freja sprang baglæns, hver gang hesten nærmede sig – ikke fordi hun var bange, men fordi hun ikke kunne lide den nære kontakt. ”Nu arbejder hun aktivt med at blive hos hesten, selvom den for eksempel lægger mulen på hendes arm, for den bliver forvirret, når hun springer frem og tilbage. Hun træner en færdighed, som hun kan overføre til mange andre situationer i sit liv”, siger daglig leder i Klub Camille, Vibeke Andersen.

Det giver god mening for langt de fleste børn at drage omsorg for et dyr, og Emilie Hagen har erfaret, hvordan hestens behov for ro og stabilitet kan motivere et berøringsfølsomt barn til at arbejde med sine grænser. Hun og Annlouise kommer jævnligt i SNOEZEL huset i Helsingør, hvor de bliver vejledt af en ergoterapeut i at arbejde med Annlouises taktile skyhed. SNOEZEL huset arbejder med sansestimulering, og mange børn og voksne har stor gavn af at komme i huset. Annlouise har det til gengæld svært med at være i fokus med sine udfordringer. ”Selvom øvelserne er tilpasset hende, bliver hun overstimuleret på et splitsekund og går ofte derfra med hovedpine”, siger Emilie Hagen.

I SNOEZEL huset arbejder Annlouise med sin sensitivitet på et meget bevidst plan, og det har hun svært ved at klare. Sammen med hestene arbejder hun med de samme ting, men på et ubevidst plan. Det er hesten og ikke hende, der er i centrum, hvilket motiverer Annlouise. Kirsten Callesen oplever også, hvordan hestens behov motiverer børn til at flytte grænser. Hun ser mange børn med autisme, der føler sig fastlåst og begrænset af systemer og struktur. Hesten nyder godt af faste rutiner og gentagelser, der gør den afslappet og tilfreds, og det fremmer børnenes lyst til at gøre det samme hver gang og følge en rutine, fordi det er for hestens skyld. De kan mærke effekten af struktur, fordi hesten slapper af, og den erfaring kan overføres til børnenes egne behov.

At hjælpe og tage ansvar for andre har en positiv, psykologisk effekt. Det giver øget selvværd, selvtilfredshed og glæde at skulle tage sig af et dyr, der har brug for at få mad, blive striglet og få fjernet sten fra hovene. Signalstoffet dopamin er ifølge forskerne hjernens vigtigste indlæringskanal, og når vi har en god oplevelse, får hjernen et skud dopamin, som giver en lykkefølelse. Undersøgelser viser, at dopaminniveauet i hjernen vokser, når man hjælper andre i stedet for at fokusere på sig selv, hvilket ifølge Kirsten Callesen gør hestene til eminente træningspartnere for hesteglade piger. 

Sociale succesoplevelser

I Klub Camille smitter de positive oplevelser med hestene af på pigernes indbyrdes forhold. De er sammen med andre piger, som har de samme udfordringer og den samme interesse, og de oplever et fællesskab, som rækker ud over arbejdet med hestene. Når pigerne ikke er ude hos hestene, leger de og viser sociale kompetencer i form af hensyntagen og omsorg for hinanden, og de gør sig umage for at få nye piger til at føle sig velkomne.

Heste giver børn, som i det daglige oplever store sociale udfordringer, mulighed for at føle sig særlige og udvalgte. Hesten knytter sig til mennesker, der behandler den ordentligt, og man kan opleve et stærkt venskab med den. ”Det er en ægte, gensidig relation”, siger Kirsten Callesen. ”Det særlige bånd bygger barnet op, øger tilliden til omgivelserne og gør det nemmere at knytte sig til andre mennesker.”

Når et fritidstilbud tilgodeser behovet for struktur, ro og forudsigelighed, kan børn med autisme ikke blot få lov at dyrke deres interesse i fritiden – lige som typisk udviklede børn. De har mulighed for at træne sociale kompetencer og få en større indsigt i sig selv og andre menneskers handlinger; og verden omkring dem vil synes mindre kaotisk.