Indlæser
Hjem › Videncenter › Artikler › Temaartikler › Sagsbehandlingsregler
Tema: Socialrådgiver Forfatter: Lotte Egebak

Sagsbehandlingsregler


I denne artikel gennemgås nogle af de sagsbehandlingsregler, som din kommune skal følge, når du retter henvendelse til kommunen for at søge om hjælp og støtte.


Af: Lotte Egebak, uddannet socialrådgiver, ansat som socialfaglig konsulent i DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.


Sidst i artiklen beskrives klagemuligheder, og afslutningsvis beskrives kort, hvem DUKH er, og hvad DUKH kan hjælpe dig med.


Støtte til forældre til børn med handicap (autisme)

Der er, i lovgivningen, forskellige regler og muligheder, for støtte dels til forældre til et barn med handicap og dels til et barn med handicap. Det bliver for omfattende at beskrive, alle regler og muligheder, i denne artikel, derfor har jeg udvalgt de mest anvendte:


Råd og vejledning

Hvis du er i tvivl, om hvilke muligheder der er for støtte, kan du bede om at få råd og vejledning i din kommune.

I henhold til forvaltningslovens § 7 stk. 1 skal den forvaltning i kommunen, du henvender dig til, f.eks. Handicapforvaltningen, yde råd og vejledning, i fornødent omfang, indenfor handicapforvaltningens sagsområde. Alternativt skal forvaltningen henvise til, hvem der kan yde den fornødne rådgivning/vejledning.


Ansøgning

Der er ikke krav om, hvordan du skal søge om hjælp/støtte. Din ansøgning kan derfor være enten mundtlig eller skriftlig.

Det er DUKHs erfaring, at der nogle gange kan opstå tvivl i kommunen, om borgeren har indgivet en ansøgning eller om borgeren har bedt om råd og vejledning. Det er derfor vigtigt, at du, når du søger, giver klart udtryk for, at det drejer sig om en ansøgning. For helt at undgå misforståelse vil det altid være det sikreste at lave en skriftlig ansøgning. En skriftlig ansøgning behøver ikke at være lang, og du behøver ikke at skrive, hvilken paragraf, du søger efter.

Hvis du sender en ansøgning til f.eks. Handicapforvaltning, og det ikke er Handicapforvaltningen, der kan behandle din ansøgning, så skal Handicapforvaltningen videresende ansøgningen så til den rigtige forvaltning i kommunen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 7 stk. 2.


Sagsbehandlingstid

I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 3 stk. 1, skal kommunen behandle din ansøgning så hurtigt som muligt for at afklare, om du er berettiget til hjælp, og i så fald hvilken hjælp du er berettiget til.

Der er ikke i loven fastsat tidsgrænser for kommunes behandling af ansøgninger om f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter og aflastning.

Men i henhold til retssikkerhedsloven § 3 stk. 2, skal kommunen, indenfor de enkelte sagsområder, fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til kommunen har truffet en afgørelse.

Hvis kommunen ikke kan overholde den fastsatte frist, skal du have skriftlig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse.

Kommunen skal offentligøre de fastsatte frister, og mange kommuner har offentliggjort fristerne på deres hjemmeside. Kan du ikke finde dem, så kontakt din kommune.


Borgerinddragelse

I henhold til retssikkerhedsloven § 4 skal du have mulighed for at medvirke ved behandlingen af din sag, og kommunen skal derfor sørge for, at du har mulighed for dette.

Hvis du ønsker det, skal du derfor have mulighed for at fortælle/oplyse om din situation og om dine behov for og ønsker om støtte.

At du bliver inddraget i behandlingen af din sag, betyder ikke, at kommunen skal bevilge den støtte, du søger om.

Kommunen kan derfor godt opfylde kravet om, at du inddrages i din sag, selv om du og kommunen ikke er enige om dit behov for støtte, og du ikke bevilges den hjælp, du har søgt om.


Helhedsvurdering

I henhold til retssikkerhedsloven § 5 skal kommunen behandle din ansøgning og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Hvis du f.eks. søger om tabt arbejdsfortjeneste, så skal kommunen derfor ikke kun vurdere, om du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, men også om du f.eks. kan være berettiget til anden hjælp f.eks. merudgifter og aflastning.

Det fremgår også af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen desuden skal være opmærksom på, om du kan søge om hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning.

Hvis du f.eks. søger om merudgifter og får afslag på din ansøgning, skal kommunen rådgive dig om, at der er andre muligheder for at søge om økonomisk støtte, f.eks. enkeltydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik.


Sagens oplysning

I henhold til retssikkerhedsloven § 10 er det kommunens ansvar, at sørge for, at din sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe en korrekt og lovlig afgørelse.

Kommunen skal derfor sørge for at indhente de relevante oplysninger, der er nødvendige, for at kommunen kan træffe afgørelse.

Det er kommunen, der vurderer, hvilke oplysninger der er behov for. Hvis du ikke er enig med kommunens vurdering af, hvilke oplysninger der er relevante, kan du gøre kommunen opmærksom på dette, eller du kan selv aflevere oplysningerne til kommunen. Hvis kommunen ikke vil indhente/medtage de oplysninger, du finder relevante, bør kommunen orientere dig om årsagen til dette. (jf. pkt. 501 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område).

Som hovedregel må kommunen, jf. forvaltningslovens § 29, ikke indhente oplysninger uden dit samtykke.

Hvis du ikke vil medvirke til/give samtykke til, at kommunen får de oplysninger, som kommunen finder relevante for at kunne behandle din ansøgning, skal kommunen, jf. retssikkerhedslovens § 11b, træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag.

Det betyder, at kommunen træffer afgørelsen på baggrund af de oplysninger, som kommunen har i sagen, og det vil som regel bevirke, at du ikke får bevilget det, du søger om, idet kommunen vil vurdere, at oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt.

Hvis du bevilges støtte, skal du være opmærksom på, at du jf. retssikkerhedslovens § 11 stk. 2 har pligt til at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning for den hjælp/støtte der er bevilget.


Notatpligt

I henhold til lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) § 13 har kommunen notatpligt i de sager, hvor der vil blive truffet afgørelse, hvis kommunen, bliver bekendt med oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der har betydning for den afgørelse, der vil blive truffet, med mindre oplysningerne eller vurderingerne fremgår af sagens dokumenter.

Når oplysningerne har betydning for den afgørelse, som kommunen skal træffe, skal sagsbehandleren derfor notere i din sag, hvis du f.eks. telefonisk giver oplysninger, som kommunen ikke kender i forvejen.

Udover ovenstående gælder en almindelig forvaltningsretlig grundsætning (en regel der gælder på samme måde som en lov), hvorefter alle væsentlige ekspeditioner i en afgørelsessag skal skrives ned.

Dette betyder, at sagsbehandleren skal notere, f.eks. en mundtlig aftale om, at du skal fremsende yderligere dokumentation, eller en telefonsamtale hvor du rykker for svar i sin sag, og sagsbehandleren i den forbindelse oplyser om den forventede sagsbehandlingstid.


Aktindsigt

Du har ret til at få aktindsigt i din sag jf. forvaltningslovens § 9 stk. 1 og offentlighedslovens § 8. Som udgangspunkt kan du få aktindsigt i alle dokumenter, og hvis kommunen ikke giver dig fuld aktindsigt, kan du klage over afgørelsen.

Kommunen skal snarest afgøre, om din anmodning om aktindsigt kan imødekommes. Hvis kommunen ikke kan overholde en frist på 7 arbejdsdage, skal du have besked om årsagen hertil, og om hvornår du kan forvente, at din anmodning er færdigbehandlet. (jf. forvaltningsloven § 16 stk. 2 og offentlighedslovens § 36 stk. 2)


Partshøring

I henhold til forvaltningsloven § 19 stk. 1 skal kommunen, inden den træffer afgørelse, sørge for, at du partshøres, hvis kommunen har oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som du ikke er bekendt med, og hvis disse oplysninger/vurderinger er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og de samtidig er til ugunst for dig.

Dette betyder, at hvis der er oplysninger i din sag, som du ikke har kendskab til, og kommunen på baggrund af disse oplysninger, påtænker at give dig helt eller delvist afslag på din ansøgning, skal kommunen, inden afgørelsen træffes, sørge for, at du får kendskab til disse oplysninger, og at du får mulighed for at komme med kommentarer.

Det fremgår ligeledes af forvaltningslovens § 19, at kommunen kan fastsætte en tidsfrist for, hvornår kommunen skal have modtaget dine kommentarer/din udtalelse.


Kommunens afgørelse

I henhold til forvaltningsloven § 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen giver dig fuldt medhold.

Hvis du får en skriftlig afgørelse med en bevilling af det, du har søgt om, kan du derfor ikke forlange en begrundelse for bevillingen.

Hvis du får en skriftlig afgørelse, hvor du bevilges en del af det du har søgt om, bevilges noget andet end det du har søgt om, eller får afslag på det du har søgt om, skal du have en skriftlig begrundelse sammen med den skriftlige afgørelse.

Hvis du får en mundtlig afgørelse, som ikke giver dig fuldt medhold, kan du, jf. forvaltningslovens § 23, forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Du skal derfor inden 14 dage, fra du har fået afgørelsen, kontakte kommunen og bede om den skriftlige begrundelse.

I henhold til forvaltningsloven § 23 stk. 2 skal kommunen snarest muligt give dig den skriftlige begrundelse, og hvis kommunen ikke kan overholde en frist på 14 dage, skal du have besked om årsagen hertil. Du skal samtidig have besked om, hvornår du kan forvente af modtage den skriftlige begrundelse.

I den skriftlige begrundelse, skal kommunen, jf. forvaltningslovens § 24 stk. 1, henvise til, hvilke retsregler (hvilken lov, hvilke paragraffer m.m.) der ligger til grund for afgørelsen.

Retsreglerne vedr. f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter er såkaldte rammebestemmelser.

Dette betyder, at kommunen, inden for de lovmæssige rammer, skønner hvilken hjælp/støtte, du vil være berettiget til. Et sådant skøn skal ske på bagrund af en individuel, konkret vurdering af din situation.

I den skriftlige begrundelse, skal kommunen derfor, jf. forvaltningslovens § 24 stk. 1, også beskrive de hovedhensyn, der er været bestemmende for skønnet.

I den skriftlige begrundelse skal kommunen, jf. forvaltningslovens § 24 stk. 2, også, i fornødent omfang, beskrive de oplysninger i sagen, som kommunen har tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.


Klage over kommunens afgørelse

På nær enkelte undtagelser, har du mulighed for at klage over de afgørelser, som kommunen træffer i henhold lov om social service jf. denne lovs § 166 og retssikkerhedslovens § 60.

Du har derfor mulighed for at klage over afslag på f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter og aflastning.

Hvis du ikke får fuldt medhold, skal kommunen, jf. forvaltningslovens § 25, sende en klagevejledning sammen med den skriftlige afgørelse. Klagevejledningen beskriver klagefrist, og hvor du skal sende din klage hen.

Du skal jf. retssikkerhedslovens § 66, sende din klage til kommunen, som skal vurdere, om afgørelsen skal ændres. Kommunen skal så på baggrund af din klage vurdere, om der er grundlag for at give dig helt eller delvist medhold. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal kommunen sende klagen, med begrundelse for afgørelsen, videre til Ankestyrelsen.

Hvis kommunen giver dig helt eller delvist medhold, skal kommunen inden 4 uger, fra klagen er modtaget, sende en ny afgørelse til dig. Du skal herefter inden 4 uger meddele kommunen, om du ønsker at fastholde din klage, og kommunen skal i givet fald sende klagen til Ankestyrelsen.

Når kommunen sender din klage til Ankestyrelsen, skal kommunen anvende et ankeskema, hvori der gøres rede for sagen. Link til ankeskema:

http://ast.dk/filer/ankestyrelsen-generelt/vejledning_til_ankeskema_dok481728_4__28_06_2013_15_42.pdf

Du kan indgive din klage både mundtligt og skriftligt. Der er ikke regler for, hvad en klage skal indeholde, og en skriftlig klage behøver ikke være lang. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis du kort kan beskrive, hvad du er uenig med kommunen om, og du kan f.eks. gøre opmærksom på, hvis du mener, at kommunen ikke har indhentet/medtaget alle relevante oplysninger.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at klagefristen, jf. retssikkerhedslovens § 67, er 4 uger (ikke en måned). Fristen på de 4 uger gælder fra den dato, du har modtaget afgørelsen.


Ankestyrelsen

Ankestyrelsen, er den øverste administrative myndighed på det sociale område, og det er Ankestyrelsen, der behandler en klage, hvis kommunen fastholder afgørelsen.

Når Ankestyrelsen har modtaget din klage fra kommunen, vil du modtage et brev fra Ankestyrelsen, og du vil i brevet blive oplyst om, at du, indenfor en tidsfrist, har mulighed for at indsende yderligere kommentarer til sagen. Du har også mulighed for at få aktindsigt i sagen i Ankestyrelsen, så du derved kan få kendskab til, hvilke oplysninger/sagsakter kommunen har sendt.

Ankestyrelsen udtager visse sager til principiel afgørelse, hvis der f.eks. mangler praksis på et område. Nogle af disse afgørelser offentliggøres og er bestemmende for, hvordan lovreglerne skal tolkes.

De offentliggjorte afgørelser kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside under principafgørelser. Ankestyrelsens hjemmeside: http://ast.dk/


Klage over sagsbehandlingen

Hvis du ikke er tilfreds med den måde, kommunen har behandlet din sag på, har du mulighed for at klage over dette. Det kan f.eks. være at du ikke synes, at kommunen handler i din sag, at du ikke er tilfreds med din sagsbehandler eller at du ønsker at skifte sagsbehandler.

Det er som hovedregel kommunen, der selv bestemmer, hvordan sagen behandles i kommunen, og hvem der udfører arbejdet. Dette kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed.

Klage over faktisk forvaltningsvirksomhed kan ikke behandles i Ankestyrelsen, og du skal derfor aflevere din klage til kommunens ledelse, f.eks. kommunalbestyrelsen, borgmesteren eller lederen af forvaltningen, som så behandler din klage.


Folketingets Ombudsmand

Hvis du har brugt dine klagemuligheder, og du ikke er tilfreds med afgørelsen, har du mulighed for at kontakte Ombudsmanden. Ombudsmanden vurderer, hvilket sager han vil gå nærmere ind i, og du har derfor ikke krav på at få din klage behandlet. Der er 1 års klagefrist, som gælder fra den sidste afgørelse i din sag. Link til Ombudsmanden: http://www.ombudsmanden.dk/


Tilsynet - Ankestyrelsen

Du har endvidere mulighed for at kontakte Tilsynet, som vurderer, om de kan gå ind i din sag, og du har derfor ikke krav på, at Tilsynet handler i sagen. Der er ingen tidsfrist. Link til Tilsynet: https://ast.dk/tilsynet


DUKH

DUKH er en uvildig konsulentordning under Social – Børne og Integrationsministeriet.

DUKH arbejder med afsæt i lov om social service § 15, og det er blandt andet DUKHs opgave at yde råd og vejledning til borgere i sager om handicapkompenserende ydelser. DUKH kan endvidere stille spørgsmål til- eller komme med kommentarer til myndighedernes sagsbehandling, eller på anden måde medvirke i enkeltsager på borgerens foranledning.

Har du brug for at få mere uddybende/konkret viden om lovgivning, der vedrører mennesker med handicap, kan du måske finde svaret på DUKHs hjemmeside: http://www.dukh.dk/. Du er også meget velkommen til at ringe til DUKH på 76301930.