Sociale Historier
I Sociale Historier deler vi vores viden, erfaringer og vores perspektiver på livet – i livets forskellige sammenhænge. Vi bruger de Sociale Historier til at give autistiske børn, unge og voksne indsigt, forståelse og skabe forudsigelighed i ellers svære situationer.
Af: Linda Schwartz Larsen, faglig leder, Beskæfitgelsescenter for Unge.
Fra Autismebladet nr. 5 2017.
I Sociale Historier deler vi vores viden, erfaringer og vores perspektiver på livet – i livets forskellige sammenhænge. Vi bruger de Sociale Historier til at give autistiske børn, unge og voksne indsigt, forståelse og skabe forudsigelighed i ellers svære situationer. De Sociale Historier skal hjælpe den enkelte til at udvikle sin sociale forståelse på en meningsfuld og tryg måde.
Igennem de Sociale Historier tilbyder vi et nyt perspektiv og sommetider en strategi, som gør den enkelte i stand til at udvikle sin sociale dømmekraft og forståelse. Historierne skal både skabe tryghed og give ny indsigt hos personen med autisme. Denne nye indsigt og forståelse af ellers svære og fastlåste situationer kan give nye mestringsstrategier - uden at den Sociale Historie dikterer en bestemt adfærd.
Sociale Historier kan komme med bud på mulige måder at håndtere nogle situationer på, men de dikterer aldrig en bestemt adfærd. Vi bruger historierne, når vi gerne vil støtte barnet eller den unge med autisme – ikke, når vi vil bestemme og diktere.
Sociale Historier kan forberede personen med autisme på en ny situation – og dermed skabe forudsigelighed.
Historierne kan reducere bekymring, stress og ængstelse i rigtig mange situationer, fordi de giver indsigt og viden. Dette er vigtige faktorer i den sociale udvikling og udviklingen af social forståelse.
Essensen i Sociale Historier er, at de bygger bro mellem sociale færdigheder og social forståelse. Vores sociale færdigheder er det, vi kan i konkrete sammenhænge. De sociale færdigheder kan være tillærte, og vores sociale forståelse er det, som giver mening til vores færdigheder. Det betyder, at vi får mulighed for at overføre vores tillærte færdigheder til mange situationer i livet foruden den konkrete situation, hvor vi har lært dem. Det er altså den sociale forståelse, der gør de sociale færdigheder til kompetencer.
Det kan lyde indviklet. Men når man har forstået, at de Sociale Historier har til formål at udvikle den sociale forståelse og de sociale kompetencer og ikke kun sigter mod tillærte færdigheder – ja, så er det ikke så svært at arbejde med. Sociale Historier skal altid give mening for modtageren, og så skal de skrives i øjenhøjde ved at tage udgangspunkt i barnets/den unges behov for viden og forståelse.
I arbejdet med Sociale Historier skal vi sætte os i modtagerens sted. Målet med historierne er netop at dele nøjagtig, beskrivende og fyldestgørende information på en måde, der er meningsfuld for mennesket med autisme. Modtageren af historien skal opleve social og følelsesmæssig tryghed ved de Sociale Historier. Det betyder, at vi kun skriver handlingsstrategier ind i historierne, som giver mening for modtageren, eller som modtageren er klar til at omsætte.
De Sociale Historier skal imødekomme de udfordringer, som barnet/den unge oplever i konkrete situationer. De skal give forståelse for og indsigt i andres intentioner, perspektiver, tanker og handlinger. Det giver personen med autisme nye perspektiver og dermed nye handlemuligheder i sociale situationer, uden at vi dømmer, hvad der er rigtigt eller forkert i den konkrete situation.
Sociale Historier er altså til for barnet/den unge og dikterer aldrig en bestemt adfærd. Sociale Historier er ikke et redskab til at korrigere adfærd, men et fantastisk redskab til at skabe forståelse og bringe viden og indsigt til barnet/den unge. Og det er denne indsigt og forståelse, der giver barnet/den unge mulighed for eventuelle nye handlinger i situationer, som ellers har været svære eller fastlåste.
De Sociale Historier kan hjælpe den autistiske person med at blive fortrolig med nye eller svære situationer og skabe tryghed i sociale sammenhænge.
Og vi ved, at det virker
Både gennem forskning og ikke mindst erfaring ved vi, at de Sociale Historier bidrager med meningsfuld indsigt i livets komplekse sociale sammenhænge for personer med autisme.
Udviklingen af social forståelse er kompleks, fordi det forudsætter, at man intuitivt kan aflæse og fortolke de sociale situationer, man indgår i. Vores sociale liv giver os erfaringer, social forståelse, som vi hele tiden tager med os videre til andre situationer. Vi bruger hele tiden vores sociale viden og erfaringer i nye situationer, og på denne måde udvikler vores sociale færdigheder og vores sociale forståelse sig hele tiden – hånd i hånd.
Vi ved, at det ofte forholder sig anderledes for autistiske personer, som kan have svært ved at overføre deres erfaringer fra sociale situationer til nye sammenhænge. Personer med autisme oplever ofte at der er en hemmelig social kode, som de ikke kan knække. De Sociale Historier giver indsigt i dette hemmelige univers, som ellers kan opleves svært tilgængeligt for dem.
De Sociale Historier giver mening til de sociale færdigheder, som den enkelte har, og det gør færdighederne til sociale kompetencer.
Peter, som er 10 år, er f.eks. meget glad for at give sin mor et knus, når han kommer hjem fra skole. Det er en social færdighed. Men hvis det skal være en social kompetence, som bygger på forståelse, skal Peter have indsigt i, hvornår og hvordan det er socialt adækvat at give andre end sin mor et knus. Giver man f.eks. kassedamen i Netto et knus? Der er ikke nogen nedskrevne sociale regler for, hvem og hvornår vi giver knus til hinanden, men der er et socialt kodeks herfor. Dette kodeks har Peter ikke indsigt i. Gennem en Social Historie kan vi give Peter vores forståelse, vores indsigt og vores erfaringer om dette emne som et bidrag til hans sociale udvikling. Vi tilbyder ham ganske enkelt vores perspektiv, erfaringer og vores sociale forståelse omkring det at give knus.
Hvorfor hjælper Sociale Historier lige præcis autistiske personer?
Hvorfor hjælper de Sociale Historier autistiske personer til at bygge bro mellem sociale færdigheder og social forståelse og dermed give mulighed for at udvikle nye sociale kompetencer?
Det gør de, fordi de imødekommer nogle af de centrale vanskeligheder, som er forbundet med autisme. Historierne giver indsigt i et system af uudtalte og ubeskrevne sociale såvel som kommunikative regler, som indeholder så meget vigtig information om social og kommunikativ adfærd og tilpasning – vores ”hemmelige sociale kode”.
Et system, der ofte holder mennesker med autisme udenfor, men som de Sociale Historier inviterer dem til at blive en del af.
De Sociale Historier kan også, helt enkelt, perspektivere og give ny viden, som kæder separate informationer sammen til en meningsfuld helhed.
Nogle af de væsentligste udfordringer relateret til autisme betyder, at autistiske personer kan have svært ved at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige informationer og detaljer, f.eks. i en social sammenhæng. De Sociale Historier samler informationer og detaljer og integrerer dem til en betydningsfuld helhed, som giver mening for modtageren af historien.
De Sociale Historier støtter også op om den mentale proces, hvor man danner sig tanker om andres tanker, følelser og motiver, også kaldet Theory Of Mind. De Sociale Historier kan give indsigt i, hvordan andre mennesker tænker og oplever forskellige situationer, og dermed bidrage med vigtig indsigt, forudsigelighed og tryghed i det sociale rum. De Sociale Historier kan altså afdække den information, som autistiske personer ofte har brug for, om andres perspektiver, forståelse eller oplevelser af en given situation. Vi giver ikke svaret på den ”rigtige” måde at håndtere en given situation på. Men vi tilbyder vores perspektiv i respekt for, at det også skal give mening for modtageren af historien – ellers må vi prøve igen. For en Social Historie er først en Social Historie, når den giver mening, indsigt og forståelse for modtageren af historien.
Når vi, som i Lines historie om ny mad, skriver handlemuligheder ind i historien, skal de give mening for modtageren af historien. Det betyder, at vi kan beskrive nye handlemuligheder til ellers svære og fastlåste situationer, men vi skal have gjort os umage med at afstemme disse handlemuligheder med modtageren af historien.
Succes og ingen nederlag
De Sociale Historier skal altid give mulighed for succes og aldrig levne plads til nederlag. Hvis en modtager af en Social Historie oplever nederlag med brugen af en historie – så har vi ikke skrevet en Social Historie. Det betyder, at vi aldrig skriver helt konkrete krav og forventninger ind i historierne. Vi arbejder med et sprog, der giver modtageren af historien nye handlemuligheder, uden at vi dikterer bestemte handlinger.
Der findes nogle få, tydelige retningslinjer for udarbejdelsen af Sociale Historier. Man skal ikke lade regler og retningslinjer afholde en fra at arbejde med Sociale Historier. Det vigtigste er, at vi skal sætte os i modtagerens sted og på tryg og anerkendende vis tilbyde vores perspektiver, vores viden og vores indsigt – i alle livets sammenhænge.