Pubertet

Begrebet pubertet henviser til den proces af fysiske og psykiske forandringer hvorved et barns krop bliver kønsmoden, og evnen til at reproducere udvikles. Hormonproduktion i hypothalamus sætter gang i de kropslige forandringer hos piger og drenge.

Af: Thue Sommer, pædagogisk vejleder, seksualvejleder og stud. master i Sexologi ved Aalborg Universitet, arbejder på Langagerskolen i Aarhus - en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og svær ADHD samt rådgivende institution for VISO - hvor hun underviser, vejleder og superviserer medarbejderne, samt samarbejder tæt med forældrene, varetager derudover en del eksterne opgaver som supervisor, vejleder og underviser på pædagogiske videreuddannelser, skoler, døgninstitutioner, værksteder mv., opgaverne omfatter både pædagogiske og seksuelle problemstillinger ift. mennesker med ASF og ADHD.

Kropsforandringerne er for både piger og drenge kendetegnet ved øget vækst og udvikling af kønsorganer samt øget vækst af såvel indre som ydre organer.

Pubertetsprocessen begynder for piger ml. 9-14 år og for drenge ml. 10-17 år.

Perioden fra de første pubertetstegn og frem til at barnet bliver kønsmoden - altså hvor piger får menstruation og drenge kan producere befrugtningsdygtig sæd – betegnes ofte som præ-puberteten.

Der sker under puberteten en modning i hjernen, som sammen med de voldsomme kropsforandringer påvirker de unge psykisk.

Børn og unge med ASF udvikler sig fysisk under puberteten som alle andre børn og unge, men har derudover på flere områder særlige udfordringer at forholde sig til.

De har svært ved forandringer og nogle føler det nærmest som et overgreb, at kroppen ændrer sig så voldsomt. Derudover er mange med ASF sensorisk følsomme som kan vanskeliggøre hygiejne og berøring af fx en kæreste. Der kan være vanskeligheder med at kommunikere oplevelserne omkring de mange forandringer med kroppen, de nye følelser og behov, hvilket kan medføre øget stress og seksuelle frustrationer. Ligeledes kan nogle unge med ASF rent teknisk have svært ved at masturbere, hvilket også skaber seksuelle frustrationer. Den øgede interesse i andre kan være svær at beherske og kontrollere, når man samtidig har svært ved at regulere følelser og selvkontrol samt har vanskeligt ved at aflæse andres kropssignaler. Den psykiske udvikling og modning af hjernen sker i et andet og anderledes tempo hos børn/unge med ASF. Mange med ASF gennemløber derfor en længere pubertet end mennesker uden ASF.

De anderledes forudsætninger kan medføre: øget stress, seksuelle frustrationer, upassende / grænseoverskridende adfærd, overgrebsproblematik.

Overgang mellem barn og voksen

Begrebet pubertet henviser til den proces af fysiske og psykiske forandringer hvorved et barns krop bliver kønsmoden, og evnen til at reproducere udvikles.

Populært bruges begrebet pubertet til at beskrive tidsrummet og overgangen mellem barndom og voksenliv. Denne overgang indeholder såvel kropslige forandringer, seksuel modning, psykologiske og følelsesmæssige aspekter samt kulturelle og sociale aspekter. Pubertetsperioden sidestilles ofte med ungdomsperioden, men ungdomsperiodens grænser er mindre præcist definerede og henviser lige så meget til de psykosociale og kulturelle udviklingskarakteristika i teenageårene som til de kropslige forandringer i puberteten. I denne artikel fokuseres der primært på de fysiske og psykiske forandringer hos et barn/ung i puberteten frem til kønsmodningen samt hvordan dette kan påvirke barnet/den unge med ASF.

Pubertetens begyndelse

Pubertetens begyndelse starter i hjernen med forstærkede hormonale signaler (GnRH) fra hypothalamus til hypofysen, som stimuleres til øget produktion af hormonerne FSH og LH. Disse hormoner fremkalder vækst og udvikling af æggestokkene hos piger og testiklerne hos drenge samt stimulerer deres produktion af kønshormoner; først og fremmest østrogener hos piger og androgener hos drenge – selvom piger også har en vis produktion af androgener og drenge en vis produktion af østrogener.

Piger begynder som regel pubertetsprocessen 1-2 år tidligere end drenge og begynder næsten altid ved omtrent 47 kg for piger og 55 kg for drenge. De første pubertetstegn ses hos piger i en gennemsnitsalder af 10,3 år og hos drenge 11,8 år med et normalt variationsområde på ca. to år på begge sider af disse middelværdier.

Perioden fra de første pubertetstegn og frem til at barnet bliver kønsmoden - altså hvor piger får menstruation og drenge kan producere befrugtningsdygtig sæd – betegnes ofte som præ-puberteten.

Pubertetsperioden er hos begge køn præget af øget væksthastighed set i forhold til tidligere i barndommen – ofte kaldet vækstspurten. Piger opnår voksenhøjde og reproduktiv modning c. 4 år efter de første fysiske ændringer i puberteten forekommer. Drenge accelererer langsommere, men fortsætter med at vokse i omtrent 6 år efter de første synlige pubertetsændringer.

De fysiske forandringer hos piger

De første ydre pubertetstegn hos piger er vækst af brystkirtler - ofte ses det ved at det ene eller begge brystvorter bliver større og ømme. Udviklingen af bryster kan begynde uens, så det ene bryst vokser før det andet, og det er ikke unormalt. Der sker samtidig en begyndende breddeøgning af bækkenet. Herefter følger behåring af kønsorganer og armhuler. Mængden af fedtvæv i underhuden of muskelmassen øges, de indre organer og knoglerne vokser, så ansigtet bliver længere og kroppen bliver højere, bredere samt tungere. De motoriske færdigheder styrkes og automatiseres.

Den første menstruation markerer, at kønsmodenheden er nået. Gennemsnitsalderen for den første menstruation hos piger i DK er 13,5 år, men den normale variation er stor (10-17 år) og ofte genetisk betinget. De menstruelle perioder er ikke altid regelmæssige og månedlige i de første 2 år.

De fysiske forandringer hos drenge

De første ydre pubertetstegn hos drenge er, at testiklerne vokser i størrelse, fulgt af vækst af penis. Herefter følger behåring omkring kønsorganer, i armhulerne og kraftigere hår andre steder på kroppen. Senere skægvækst og hyppig rejsning og udløsning af befrugtningsdygtig sæd. (Erektion af penis ses også hos mindre drenge og er ikke i sig selv et pubertetstegn.) Nogle drenge får også antydningen af bryster, men det er helt normalt og skyldes de kvindelige hormoner, de danner i puberteten.

Muskelmassen øges (især på overkroppen), men også knoglerne og de indre organer vokser. Ansigtet bliver længere og kroppen højere og bredere. De motoriske færdigheder styrkes og automatiseres. Strubehovedet vokser og stemmelæbernes længde øges. Stemmen bliver markant dybere og ”går i overgang” – evt. ledsaget af en forbigående kontrol over tonelejet – stemmen ”knækker over”.

Fælles for piger og drenge

Den ændrede fedtsyresammensætning i sved, grundet stigende androgenniveau hos piger og drenge, medfører en mere stærk og ”voksen” kropslugt. Androgenerne fører ligeledes til en forhøjet udskillelse af olie fra huden, som gør huden og håret mere fedtet. Dette kan resultere i varierende mængder af akne (bumser). Dette forsvinder som oftest af sig selv ved pubertetens afslutning.

De nye hormoner hos børnene/de unge kan medføre humørsvingninger, men regulerer sig med tiden, når hormonniveauet falder på plads.

De kropslige forandringer tager meget energi og er hårdt arbejde. Derfor er mange børn/unge i puberteten mere sultne end normalt og det er vigtigt, de får den energi fra maden, som de har brug for. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, det er en sund og varieret kost. Børnene/de unge er ligeledes konstant trætte og har brug for søvn og hvile. De fleste 8-10-årige har brug for ca. 10 timers søvn og de fleste 11-15-årige ca. 9 timer.

De psykiske forandringer

Det er ikke kun kroppen der gennemgår en forandring i løbet af puberteten. Der sker ligeledes forandringer i hjernen, som påvirkes af de nye hormoner og påbegynder en ny modning.  Der sker bl.a. en modning omkring ens sansning af omverdenen, hvor evnen til at vurdere hvad og hvor meget man selv kan klare af sensoriske indtryk skærpes og forbedres – hvad der er rart og hvad der er ubehageligt i fht. syns- og lydindtryk samt berøring. Samtidig modnes det motoriske område i hjernen, så man bl.a. forbedrer sine finmotoriske evner og bliver bedre til at vurdere hvor mange kræfter og energi, der skal bruges i forskellige bevægelser, fx ved et klap på en kammerats skulder.

Centrene for rummelig opfattelse, sprog og hukommelse påbegynder en modning, der fortsætter til en gang midt i tyveårs-alderen. Det samme gør dig gældende med områderne forrest i hjernen som har en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen som de styrer, ordner og strukturerer. Herfra udgår selvkontrol og regulering af følelsesudbrud. Her planlægges og overvejes alternative handlemuligheder. De er basis for barnets/den unges evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning (og dermed også at kunne skelne fantasi fra virkelighed) samt evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. Den forbedrede evne til abstrakt tænkning betyder bl.a. at man kan skelne fantasi fra virkelighed samt formår at tænke hypotetisk om fremtiden og forstille sig flere mulige udfald i en sag. De unge begynder at reflektere i fht. deres omverden – såvel den nære som den globale - samt forholde sig til etik og moral.

De unge påbegynder en løsrivelsesproces fra forældrene, for at finde eget ståsted i tilværelsen. Forældrene udgør et vigtigt element som base for den unges identifikation, men søger også andre identifikationsmodeller fx andre voksne og kammerater. De unge er usikre, fyldt af mange tanker og er sårbare overfor forældrenes vurderinger. Interesse kan opfattes som omklamring, da de ønsker at være mere uafhængige og selvstændige. Den indre styring tager langsomt over fra forældrenes (og andre omsorgspersoners) ydre styring. De gennemfører selvvalgte handlinger for at udfordre autoriteter og få nye erfaringer. Den unges identitet er endnu ikke forankret og de spejler sig i andre for at skabe et billede af sig selv – derfor påvirkes se nemt af stærke personligheder, bevægelser eller medier. Denne sammenligning med andre kan ofte føre til selvkritik og evt. negativt selvværd. Kropsforandringerne bekymrer mange unge, som helst ikke vil adskille sig fra mængden. Kropsidealerne har stor betydning og mange unge bekymrer sig om de er for tykke, ser anderledes ud eller opfører sig forskelligt fra andre. Dette kan for nogle medføre så store bekymringer at det udvikler sig til en spiseforstyrrelse eller depression.

Forandringerne i puberteten betyder, at interessen for det modsatte eller eget køn vokser. I præ-puberteten, hvor hormonerne begynder at flyde i kroppen, bliver mange børn/unge optaget af, hvad sex er for en størrelse. De indhenter viden, hvor det er muligt - ofte via internettet. Her undersøges sex typisk via pornofilm og senere anonyme brevkasser. I præ-puberteten er evnen til at skelne fiktion og virkelighed endnu ikke fuldt udviklet, og mange børn/unge tror fejlagtigt, at det, de ser på internettet, er virkelighed. Samtidig forsøger børnene at kommunikere det ud, de har set (porno) for at få feedback fra omgivelserne. Dette ses typisk i børnenes adfærd, hvor de drejer alt over i noget seksuelt relateret og måske spiller lidt ”sej” overfor klassekammerater.

Senere begynder de unge at føle sig seksuelt tiltrukket af andre mennesker. De får seksuelle fantasier og udforsker på den måde egne følelser. Samtidig er de forvirrede over de nye følelser, der opstår og bliver usikre på, hvordan de skal reagere. Specielt kan usikkerheden opstå, fordi de føler sig tiltrukket af såvel sit eget som det modsatte køn. Derved tænker mange unge, de er homoseksuelle, men det er ganske normalt, at være tiltrukket af samme køn i denne periode. Senere finder man ud af, hvilket køn man tiltrækkes af.

Udfordringer for barnet/den unge med ASF - kropsligt

Børn/unge med ASF gennemlever de kropslige forandringer som alle andre børn/unge og med lige så stor variation. Børn/unge med ASF har dog andre forudsætninger end de fleste andre børn/unge, hvilket kan medføre udfordringer i forbindelse med puberteten.

En udfordring for børn/unge med ASF er de store og mange kropsforandringer. Mennesker med ASF bryder sig ikke om forandring og i puberteten oplever de en ret stor forandring i fht. kroppen og de indre signaler, som bl.a. hormonerne medfører.

Det kan være ganske grænseoverskridende, når der pludselig kommer hår på kroppen, hvor der ikke tidligere har været hår. Nogle børn/unge river hårene af, fordi det helst skal være som det plejer.

Nogle piger kan blive meget forskrækkede, når de får den første menstruation og bliver nervøse for om det nogensinde holder op igen, ligesom evt. smerter ved menstruationen kan være ulidelige. Andre mærker ikke smerterne.

Nogle drenge synes den dybere stemme kan være skræmmende og beslutter sig for at træne stemmen så den forbliver som den plejer eller holder måske op med at tale i en periode.

Bumser der pludselig kommer i ansigtet og overkroppen skal helst pilles væk, med evt. betændelse og ar til følge.

Mennesker med ASF er ofte sensorisk følsomme, hvilket også kan give (flere) udfordringer, når puberteten sætter ind. Fx kan det opleves smertefuldt, når drengene begynder at barbere sig. Nogle bliver ekstra følsomme på glans (det yderste af penis), hvilket vanskeliggør at en ordentlig hygiejne. Vanskelighederne omkring hygiejne gør sig ligeledes gældende, hvis børnene/de unge ikke bryder sig om at røre ved sig selv, når de skal vaske sig. Er man over- eller undersensitiv omkring sin taktile sans, kan det få betydning, når man masturberer. Enten gør det for ondt at masturbere eller også kan drenge blive hudløse ved at tage for hårdt fat og piger kan kradse sig selv til blods. Det sensoriske kan også være en udfordring, hvis de unge begynder at søge i andre fællesskaber (fx klubber), hvor de kan blive overvældet af de mange sensoriske indtryk fra andre mennesker. Eller hvis de unge måske får en kæreste og der forventes gensidig berøring.

For de børn/unge med ASF der er i medicinsk behandling, kan der ligeledes være udfordringer.

Al medicin har bivirkninger – også i fht. det seksuelle område, men nogle præparater har flere bivirkninger end andre. Især antipsykotiske og antidepressive midler giver rejsningsproblemer samt forlænget udløsningstid hos drenge/mænd. Midler mod søvnforstyrrelser og angst kan ved langvarigt brug nedsætte lystfølelsen. Strattera kan give vandladningsproblemer, menstruationsforstyrrelser og smerter ved menstruation hos piger/kvinder, manglende lystfølelse, rejsningsproblemer samt forsinket eller manglende udløsning hos drenge/mænd.

Udfordringer for barnet/den unge med ASF - psykisk

Den psykiske udvikling og modning af hjernen sker i et andet og anderledes tempo hos børn/unge med ASF. Mange er noget forsinkede og hos nogle opleves kun lidt modning (afhængig af funktionsniveau). Det betyder, at selvom mennesker med ASF gennemgår den kropslige forandring i teenageårene følger den psykiske forandring og modenhed ikke med i samme tempo. Mange med ASF gennemløber derfor en længere pubertet end mennesker uden ASF. Der er endvidere mere viden om, at mennesker med ASF har et forhøjet stressniveau end andre mennesker og der er ingen tvivl om, at de mange forandringer i puberteten forværre dette. Den anderledes og forsinkede modning hos mennesker med ASF sammen med det øgede stressniveau betyder, at mange unge med ASF ikke har overskud til at arbejde med forståelse og erkendelse af egen identitet. Vanskelighederne de unge med ASF har omkring empati gør det heller ikke lettere. Det er svært at opbygge et realistisk billede af sig selv, når man ikke kan se sig selv med andres øjne.

De motoriske færdigheder automatiseres ikke og mange unge med ASF har derfor stadig vanskeligt ved at vurdere hvor meget kraft og energi der skal bruges i forskellig fysiske sammenhænge.

Vanskeligheder med at forstå og kommunikere om kropsændringerne kan medføre øget stress som kan ses i adfærden. Fx kan en pige blive selvskadende omkring sine kønsorganer, fordi hun ikke kan lide det kilder der. Nogle tror penis kan knække, når den bliver stiv, eller at man kan dø, hvis ikke udløsningen ligner det der er i bogen/på filmen. Vurderingsvanskeligheder betyder også, at det kan være svært at vide hvordan, hvornår og hvor man kan/skal gøre forskellige ting. Det kan fx gælde masturbation men også i fht. kontakten til andre mennesker. Herved kan mange med ASF ofte blive misforstået og oplevet som grænseoverskridende, selvom det ikke var intentionen. Nogle vil have brug for konkret hjælp til at masturbere, da de ikke selv kan finde den nødvendige information eller tror det skal være som de ser det på internettet.

Mange unge med ASF ønsker kontakt til andre unge og nogle også en kæreste. De unge med ASF er fyldt med lyster som alle andre unge, men ofte har de svært ved at aflæse andres kropssprog og kommer til at sige eller gøre noget, som andre føler er upassende eller fjollet. Dette kan føre til afvisning af den med ASF som stresses og frustreres yderligere.

Nogle med ASF er så styret af deres drifter, at har brug for konkret at undersøge et andet menneske. Med de vanskeligheder personer med ASF har omkring aflæsning af non-verbale signaler kan det hurtigt bliver grænseoverskridende for den anden person. Dette gælder selvfølgelig også omvendt, at en ung med ASF har svært ved at aflæse andres intentioner samt sige fra og derved kan bliver udsat for et overgreb.

Kilder
Bancroft J. Human sexuality and its problems. Churchill Livingstone, 2009: Kapitel 3.
Graugaard C, Hertoft P, Møhl B. Seksualitet. Den store danske Encyklopædi. Bind 17. Gyldendal, 2000: 72-77.
Knudsen A-E, Hyldig K S. Hallo – Er der hul igennem? Dit Barns hjerne 0-18 år. Schønberg, 2008: 125-188.