Sanseforstyrrelser, krop og læring

Gennem et barns første leveår sker der en udvikling, der ofte har et naturligt forløb og foregår ret automatisk i samspil med barnets omgivelser, med mindre barnet har vanskeligheder af den ene eller anden art.

Af: Kirsten Bundgaard, www.neuro-team.dk.

Den sansemotoriske udvikling hos et barn med autisme

Gennem et barns første leveår sker der en udvikling, der ofte har et naturligt forløb og foregår ret automatisk i samspil med barnets omgivelser, med mindre barnet har vanskeligheder af den ene eller anden art. Den gængse sansemotoriske udvikling kan følges ved at iagttage, hvordan barnet udvikler sig fra spæd til det seks-syvårige barn.

Det lille barn søger hele tiden nye udfordringer, er vældig nysgerrig og vil gerne i kontakt med de personer, der er omkring det. Barnet søger hele tiden denne kontakt og forsøger at imitere og spejle de bevægelser fx moderen, faderen eller andre børn laver. Barnet har et indre ”drive”, lyst til at udforske verden omkring sig og er meget vedholdende, når det gælder om at lære nyt. De fleste børn har i seks-syvårsalderen udviklet deres sansemotorik så meget, at de kan klare de krav, der stilles til dem, når de starter i skolen.

Ved at deltage i de lege og de aktiviteter, der foregår omkring barnet i den almindelige hverdag, får barnet afprøvet, øvet og lært de bevægelser, der hører til de forskellige aldre. Barnet får efterhånden udviklet mange bevægelser, som det kan udføre uden at skulle tænke nærmere over det. Det kan stå, gå, sidde, spise med ske, kniv og gaffel og holde balancen, mens det svinger armene osv. osv. – barnet får automatiseret sine bevægelser.

På denne måde udvikler barnet mange færdigheder ikke kun i forhold til sansemotorikken, men også i forhold til social og psykisk adfærd, kommunikation, emotion, bearbejdning af sanseindtryk (perception og kognition) og inden for andre områder.

En anderledes udvikling

Vi ved, at børn med autisme har vanskeligheder inden for de sociale, kommunikative og perceptuelle områder. Det centrale i funktionsforstyrrelserne er medfødte hjerne-dysfunktioner, der medfører vanskeligheder inden for disse områder. Samtidig har mange børn også sansemotoriske vanskeligheder. De sansemotoriske vanskeligheder kan enten skyldes deres medfødte hjernedysfunktion, eller at de har gennemlevet en anderledes sansemotorisk udvikling (Bundgaard, 2003). Med udgangspunkt i denne viden er det næste naturlige spørgsmål: Hvordan adskiller den sansemotoriske udvikling hos børn med autisme sig fra den gængse sansemotoriske udvikling?

For nogle børn med autisme, og på nogle områder, er udviklingen ens/identisk. Men for andre børn, og på andre områder, forløber udviklingen anderledes og/eller forsinket. Der er ved disse børn, som ved de fleste andre børn, små forskelle på, hvordan det enkelte barns sansemotoriske udvikling forløber. Den sansemotoriske udvikling er bl.a. afhængig af, hvor påvirket det enkelte barn er af sine funktionsforstyrrelser.

Børn med ASF vokser i højde og drøjde som andre børn, så på det område er deres udvikling oftest den samme som andres. Det betyder, at børn med autisme som regel ser ud som alle andre børn. Det er først, når barnet opfører eller bevæger sig anderledes end andre børn, at man bliver opmærksom på, at barnet kan have nogle vanskeligheder.

At forstå meningen

Barnet med autisme kan på grund af dets udfordringer have svært ved helt at forstå meningen med det, der foregår i dets omgivelser – både i forhold til kommunikation, fysiske og sociale relationer.

Barnet med autisme formår derfor ikke altid at udføre den handling, der forventes. Det kan betyde, at barnet ofte føler sig utilstrækkeligt, trækker sig, reagerer afvisende eller aggressivt i forhold til sine omgivelser. Denne manglende forståelse og/eller handling kan betyde, at barnet mere eller mindre holder sig for sig selv og ikke søger den kontakt og de udfordringer, andre børn gør. Barnet mangler ofte det indre drive og nysgerrighed, der får andre børn til hele tiden at søge nye udfordringer.

Barnet med autisme, får på grund af sine funktionsforstyrrelser sandsynligvis ikke afprøvet eller øvet mange af de bevægelser, der normalt hører til barnets alder. Dette kan betyde, at det ikke får lært de samme bevægelser som jævnaldrende børn.

Barnet får dermed ikke automatiseret sine bevægelser så meget, at det kan udføre dem uden at skulle bruge en del energi og koncentration på denne opgave. Det bevirker, at barnet skal bruge meget af sin kognitive kapacitet og energi på at udføre selv enkle dagligdags bevægelser – et arbejde der fortsætter, indtil barnet har lært og automatiseret bevægelserne.

Nogle bevægelser der bliver udført mange gange bliver automatiseret, andre bevægelser som barnet kun bruger en gang imellem gør ikke, og barnet skal næsten starte forfra med at lære bevægelsen på ny.

Enkelte børn kan have en speciel interesse inden for et bestemt område, der bevirker, at barnet bruger megen tid og energi på lige netop dette område. Dette kan medføre, at de bevægelser, der hører til denne specielle interesse, bliver udført mange gange. Disse bevægelser bliver derfor udført og øvet meget, og barnet kan efterhånden udføre dem helt automatisk.

Det kan være svært at vurdere barnets bevægelsesniveau, da det på enkelte områder kan have særinteresser og dermed også isolerede bevægelsesfærdigheder. Det kan bevirke, at barnet kan udføre en række bevægelser helt korrekt, i en afgrænset sammenhæng – bevægelser, det ikke uden for denne sammenhæng kan udføre. På andre områder kan barnet fremstå meget ukoordineret og sent udviklet. Alt i alt vil mange børn med ASF på grund af deres udfordringer være forsinkede eller afvigende i deres sansemotoriske udvikling.

Manglende opmærksomhed

En del børn med autisme har foruden de kernesymptomer, der følger med denne diagnose også udfordringer i forhold til opmærksomhed. Det kan betyde, at barnet blandt andet kan have meget svært ved at holde sin opmærksomhed fanget på ét om-råde. Barnets opmærksomhed kan hele tiden springe fra det ene til det andet, hvilket betyder, at det er svært for det at lære både bevægelser og anden former for læring. Hvis barnet hele tiden bliver forstyrret, fordi det har svært ved at holde sin opmærksomhed fangen ved det, det er i gang med, vil det også være svært for barnet at få øvet og dermed lært fx nye bevægelser. Ligeledes kan barnet have svært ved at dele sin opmærksomhed ud på flere forskellige områder på en gang.

En almindelig handling, som fx at cykle, kræver, at opmærksomheden kan deles mellem flere områder. Det er nødvendig at styre sine bevægelser, holde balancen, holde øje med cyklen, vejen, trafikken og så måske også snakke med en anden, der cykler ved siden af.

Der kan være andre faktorer, der har indflydelse på barnets sansemotoriske udvikling. De eksekutive funktioner, motivation, arousal niveau (vågenhed) og hukommelse. De eksekutive funktioner er de funktioner, vi som mennesker benytter til at planlægge, organisere, strukturere og justere vores handlinger. Hvis barnet har vanskeligheder inden for disse områder, kan det betyde, at barnet også har vanskeligheder med at planlægge, organisere, strukturere og justere sine bevægelser.

Barnets motivation betyder meget for, hvordan barnet lærer. Motivation kan forstås som den værdi, følelse og forventning barnet tillægger den aktivitet, det skal i gang med. Forstår barnet ikke meningen med aktiviteten, eller har det svært ved at udføre den, vil den værdi, barnet tillægger aktiviteten, ofte være lav. Barnet vil derfor ikke være særlig motiveret for at deltage i den.

Den følelse barnet har i forbindelse med en aktivitet kan ligeledes påvirke barnets motivation i både en positiv og negativ retning. Endelig kan barnets forventning påvirke lysten og motivationen til at deltage i en aktivitet. Forventer barnet måske ikke, at aktiviteten kan være sjov, nødvendig eller lignende, kan det være svært for barnet at deltage aktivt i at lære aktiviteten. Derfor vil barnet også have svært ved at lære og erhverve erfaring.

Barnets arousalniveau har betydning for den sansemotoriske læring. Arousalniveauet kan enten være meget højt eller lavt, hvis det er højt det kan betyde, at barnet er uroligt og farer omkring, hvilket gør det svært at øve og lære nyt. Arousalniveauet kan også være lavt, hvilket betyder, at barnet ofte er træt, sløv og uarrangeret, hvilket ligeledes gør det svært at øve og lære nyt. Hukommelsen har ligeledes betydning for, hvordan barnet lærer. Mange børn kan godt huske, hvordan fx en bevægelse skal udføres, men det er ikke altid, de kan hente den lagrede hukommelse frem hurtigt nok til, at de kan udføre bevægelsen flydende og glidende.

Ovennævnte betyder, at mange børn med autisme på grund af deres udfordringer har en forsinket eller forandret sansemotorisk udvikling. Cirka 86 % af de børn, der deltog i Det Sansemotoriske Projekt (Bundgaard, 2003), havde således større eller mindre sansemotoriske vanskeligheder. Selvom funktionsforstyrrelserne i forhold til autisme er forskellige, kan det alligevel betyde, at børnene har/får vanskeligheder inden for nogenlunde de samme sansemotoriske områder. Mange af børnene har således ikke på en alderssvarende måde:

• fået lært eller automatiseret de bevægelser, som de ikke bruger mange gange dagligt
  Anne: Hun kan godt stå på rulleskøjter. Men hun har brug for at se et billede af et par rulleskøjter, så hun er opmærksom på og ved, hvad hun skal, og hun skal have set en anden udføre de bevægelser det kræver. Når hun har det, kan hun godt - ellers ikke. Hun er nødt til at være meget koncentreret om det, fordi hun faktisk skal lære det forfra hver gang. Det skyldes at bevægelserne ikke er automatiske for hende.
  
  
• opnået at kunne kontrollere og koordinere deres bevægelser.
  Mikkel: Mikkel kan godt hælde mælk op i sit glas, men han spilder ofte og kan ikke helt koordinere sine bevægelser. Når han er sammen med kammeraterne, er det svært for ham at give en af de andre drenge et venligt klap på skulderen. Han kommer næsten altid til at slå for hårdt – han har ikke helt kontrol over sine bevægelser, og han lærer ikke umiddelbart af sine fejl.
  
  
• opnået at kunne overføre og bruge de bevægelser, de har lært at udføre på et sted til andre steder (overføre erfaringer fra en situation til en anden)
  Martin: Martin kan godt cykle på fortovet hjemme foran huset. Her bruger han fliserne som en markering, han kan cykle efter, og han ved, at han skal forbi flagstangen og den busk, der står i kanten af græsset. Martin kan ikke cykle, når han kommer i skole. Der er asfalt foran skolen, flagstangen står et helt andet sted, og der er ingen buske.
  
  
• opnået at kunne tilpasse deres bevægelser og den kraft, de skal bruge til de omgivelser, de er i
  Søren: Han elsker at spille fodbold, men det er svært for ham at spille sammen med de andre drenge, fordi der er så mange ting, han skal have styr på. Hvil-ken ende er det lige, han skal score mål i, hvem er det nu lige, der er hans med- og modspillere, og hvor hårdt skal han sparke til bolden for, at den kommer hen til en af dem fra hans hold? Når han er alene eller bare sammen med far, går det meget bedre, men så skal han heller ikke forholde sig til alle de andre ting samtidig.
  
  
• opnået et jævnt udviklingsniveau – børnene har måske udviklet deres færdigheder alderssvarende på nogle områder, mens de på andre områder slet ikke er alderssvarende i udviklingen af færdigheder
  Sofie: Hun er meget god til at lave perleplader - det interesserer hende meget, så det har hun gjort mange gange, og hun kan lave de flotteste mønstre med perler, men hun kan derimod ikke spise med kniv og gaffel. Eller Esben der kan løbe rundt i gymnastiksalen, hvor han ikke bliver forstyrret af indtryk udefra og ved hvad han skal lave, men har svært ved at løbe når han kommer ud på stien udenfor.
  
  

Krop og bevægelse

Nogle mennesker med autisme kan foruden deres kernesymptomer have udfordringer i forhold til sansemotoriske udfoldelser, specielt hvis der sammen med autismen også er en opmærksomheds udfordring (ADHD). Det kan være svært for andre at forstå og sætte sig ind i denne udviklingsforstyrrelse, ud fra en ikke udviklingsforstyrret synsvinkel. Det kan også være svært at forstå, at disse personers hjerner ikke fungerer, som de fleste andres hjerner gør, og at erkende, at det har en meget stor betydning for den enkelte persons adfærd.

Personens reaktioner må forstås som en følge af den måde, hvorpå dets hjerne omdanner den ydre virkelighed, til en, for personen, indre virkelighed, som vedkommende kan reagere/handle ud fra. Viden og forståelse af personens individuelle udviklingsforstyrrelser, sat ind i de omgivelser personen helt specifikt befinder sig i, er således altafgørende for, hvordan man er sammen og interagerer med en person med autisme.

Personer med ASF vokser, pga. udviklingsforstyrrelserne, op med forudsætninger, der berører deres udvikling af både sansemotorisk og kognitiv formåen og dermed deres deltagelse i dagligdags aktiviteter. Personens hjerne registrerer og bearbejder ofte ikke de forskellige sansestimuli, personen udsættes for, på samme måde som de fleste andre.

Det kan medføre, at personen interagerer med sine omgivelser på en lidt anderledes måde, end andre gør. Dette kan, på forskellige måder, præge personens udvikling, personlighed og syn på sig selv – ofte i en uheldig og negativ retning. De symptomer der kan opstå af denne uheldige udvikling forsvinder ikke af sig selv og personen vokser ikke fra sine vanskeligheder, selvom symptomerne fremtræder forskelligt i løbet af vedkommendes udvikling.

Det er således heller ikke muligt at blive ”helbredt” for sine udviklingsforstyrrelser, MEN da det er en udviklingsforstyrrelse, sker der oftest en udvikling og personen med ASF kan lære færdigheder, strategier og metoder, der gør vedkommende i stand til at leve med de vanskeligheder de har og begå sig i den verden, de lever i. Det er en livslang læring, hvor det også er nødvendigt at tilegne sig kompensationsstrategier således, at personen kan kompensere og dermed minimere de vanskeligheder, der måtte være forbundet med udviklingsforstyrrelserne.

Det er ikke alle personer med en autisme-diagnose, der har sansemotoriske vanskeligheder, men en stor del har vanskeligheder, er klodsede, går ind i og vælter ting, får blå mærker m.m. Den intervention/træning, der kan iværksættes for at afhjælpe så-danne sansemotoriske vanskeligheder, er at møde personen ud fra de forudsætninger vedkommende har.

Det kan fx være at udarbejde et træningsprogram med et støttesystem, der giver personen de nødvendige informationer på en overskuelig måde. Fx hvad der skal trænes, hvor og hvordan det skal trænes og i hvilken rækkefølge. Personen skal på denne måde ikke koncentrere sig om mere end én ting ad gangen. Hensigten er, at personen ved, hvad han/hun skal og kan overskue situationen, vil han/hun fa° mulighed for at øve sig i at udføre forskellige sansemotoriske udfordringer, og vil dermed på sigt få trænet og automatiseret flere af sine bevægelser.

Trænings- idræts-, fritids-, køkken- og andre aktiviteter bør generelt indeholde principper, der sikrer træning af personens grundmotoriske færdigheder (balance, styrke, koordination, udholdenhed m.m.). Samtidig skal træningen være tilpasset den enkelte, så vedkommende opnår en succesoplevelse med aktiviteterne. I planlægningen af individuelle træningsforløb er det vigtigt, både inden for det generelle og det individuelle område, at tage højde for den enkeltes niveau. Dette stiller en del krav til planlægningen af de sansemotoriske aktiviteter, der både skal være på niveau, motivere, træne, successikre og udvikle personens kompetencer. Det kræver ofte råd og vejledning af fagpersoner.

Undersøgelser fra bl.a. England viser ligeledes, at mange personer med autisme har et meget højt indhold af cortisol i blodet, hvilket betyder, at deres stressniveau er meget højt. Hvis vi tænker på, hvad der stresser de fleste mennesker (manglende kontrol, for store/mange krav, uforudsigelighed, søvnmangel, m.m.) og vi tænker på, hvilke vanskeligheder mennesker med autisme har qua deres diagnose, er det ikke så underligt, at de fleste med en autisme-diagnose er stressede en meget stor del af tiden.

Mange forskningsresultater fra både USA, England m.fl. viser, at motion/fysisk træning har en meget gunstig virkning på bl.a. nedbrydelsen af for meget cortisol i blodet. Den fysiske træning medvirker til, at cortisolniveauet kan bringes i balance og dermed afhjælpe nogle af de uheldige bivirkninger, der opleves af for højt stressniveau.

Mindfulness hvor der via vejrtrækningen arbejdes med at være til stede her og nu, har som fysisk træning en meget gunstig virkning på normalisering af cortisolniveauet i kroppen. Kompensationsstrategier i forhold til en anderledes sanseopfattelse (sanse-modulationsforandringer) kan ligeledes være medvirkende til at sænke stressniveauet, og dermed bedre livskvaliteten for gruppen af mennesker med autisme.

Kompensationsstrategier kan fx være noget så enkelt som, at bruge en kasket med en bred skygge, hvis personen er sensitiv overfor lys - fx generet af sollys eller blink fra lysstofrør, at bruge høretelefoner når man færdes blandt andre mennesker, hvis personen er lydsensitiv - generet af mange lyde, vende vrangen ud af strømperne, hvis personen er følsom overfor berøring (taktil stimulering).