Bisidder og partsrepræsentant

Hvad, hvorfor og hvordan?

Det kan være en stor hjælp at have en person ved sin side, når man skal til vigtige eller svære møder – f.eks. med kommunen, skolen eller arbejdspladsen. En person, der kan deltage i samtalen, være et ekstra sæt øjne og ører og som kan hjælpe med at få alle detaljerne med. Og det er faktisk muligt.

Ifølge forvaltningsloven § 8 har man, som part i en sag, ret til at lade sig repræsentere (partsrepræsentant) eller bistå (bisidder) af andre.

I det følgende beskrives henholdsvis bisidder og partsrepræsentant – hvad kan de hver især, hvad må de og hvad må de ikke.

Hvad er en bisidder?

Bisidderens opgave er at være en personlige støtte ved mødet. Bisidderen kan for eksempel hjælpe med:

• Forberedelse inden mødet, hvad er vigtigt at få talt om til mødet.
• Man kan fx sammen lave en huskeliste og man kan aftale, at bisidder hjælper med at bede om en pause under mødet.
• At holde fokus under mødet og huske på, hvad du gerne vil sige, samt at stille hjælpespørgsmål eller uddybende spørgsmål.
• At huske og forstå, hvad der blev talt om og aftalt til mødet

En bisidder har ikke ret til tale, beslutte eller agere på vegne af dig.

En bisidder er en person, du selv udpeger. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en god ven eller nabo eller fx en frivillig fra Autismeforeningen. Der kan også være andre muligheder for bisidder - fx gennem din a-kasse eller andre frivilligforeninger.

Du bestemmer selv, hvor meget bisidderen skal have at vide om din situation.

Hvad er en partsrepræsentant?

Sommetider kan der være behov for mere hjælp end det, der kan ydes af en bisidder. I sådanne tilfælde kan du vælge at lade dig repræsentere af en anden. Igen er det en person, du selv udpeger og det kan fx være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge at købe en professionel partsrepræsentant fx en advokat eller privat socialrådgiver. (Bemærk gerne at dette ikke skal forstås som en anbefaling eller opfordring til at hyre en professionel. Foreningen oplever blot at dette forekommer og vil derfor oplyse om muligheden).

Hvis du ønsker at lade dig repræsentere af en anden, kræver det en fuldmagt. Der er ingen formkrav, til hvordan en sådan fuldmagt skal se ud og Autismeforeningen har derfor lavet et eksempel, som frit kan benyttes (og evt. omskrives). Gå til Fuldmagtskabelon.

Har du givet fuldmagt til en partsrepræsentant, kan repræsentanten få lov at tale og agere på vegne af dig. Repræsentanten får således partsstatus. Du er stadig selv part i din egen sag.

Repræsentanten skal indkaldes til møder og kan i et vist omfang deltage i møder uden du er med. Hvis det er af væsentlig betydning for sagens behandling, at du selv deltager ved et møde, er det ikke nok at repræsentanten møder op.

Repræsentanten skal have tilsendt akter. Det kan eksempelvis være afgørelser eller information om sagens fremskridt. Myndigheden er berettiget (ikke forpligtet) til kun at sende akter til repræsentanten.

Du bør altid aftale omfanget af repræsentantens status i sagen med den der repræsentere dig.

Ombudsmanden skriver følgende i Partsrepræsentation (ombudsmanden.dk) punkt 3:

”Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i stedet rettes til parten selv, bør myndigheden efterkomme anmodningen. En part kan også frabede sig direkte henvendelse fra myndigheden, således at korrespondancen alene sker med repræsentanten.”

Undtagelse for retten til at lade sig repræsentere eller bistå

Retten til at lade sig repræsentere og bistå af andre er en garantiforskrift. Denne ret kan kun i ganske særlige tilfælde tilsidesættes. Der skal således foreligge meget tungtvejende grunde til, at nægte en person adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre under sagens behandling. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor bisidderen eller repræsentanten reelt ikke varetager personens interesser eller hvor bisidderens eller repræsentantens deltagelse i møder skaber stor konflikt.

Man kan i mange tilfælde i stedet få mulighed for at vælge en anden til at bisidde eller partsrepræsentere sig.

Forskelle på bisidder og partsrepræsentant

Kan jeg få en bisidder fra Autismeforeningen med?

I Autismeforeningen er det den lokale kredse, der beslutter, om kredsen kan tilbyde bisidder. For at undersøge om netop din kreds kan tilbyde en bisidder, skal du besøge kredsens hjemmeside eller henvende dig til kredsen. Find din kreds.

Hvis du kan få en bisidder fra Autismeforeningen, er vigtigt at være opmærksom på, at bisidderen er en person, der arbejder frivilligt. Bisidderen har derfor ikke (nødvendigvis) særlig viden om fx lovgivning eller sagsbehandlingsprocesser. Der kan desuden være tidspunkter, hvor det ikke er muligt for bisidderen at deltage.

Forslag til tjekliste (ikke udtømmende)

Inden mødet:

Lav gerne klare aftaler med bisidderen om, hvad du kan forvente – også efter mødet. Vær opmærksom på, at en bisidder fra Autismeforeningen eller anden forening som udgangspunkt deltager ved det pågældende møde og ikke kan forventes at være med over en længere periode.

• Er der en dagsorden fra myndigheden?
• Gennemgå (evt. med bisidder) hvordan du forholder dig til punkterne på dagsordenen - skriv gerne ned evt. bare stikord.
• Har du selv noget du gerne vil tale, spørge, informere om på mødet? Fremsend evt. disse punkter på forhånd og bed om, at der afsættes tid til det på mødet.
• Prioriter dine punkter, så du er sikker på at få det vigtigste først.
• Gennemgå dine punkter og synspunkter med bisidderen
• Fortæl gerne, hvad du gerne vil have, at bisidder skal være særligt opmærksom på at støtte dig i.
• Aftal nøje, hvornår du vil kunne få brug for, at bisidder reagerer og hjælper dig. Og evt. også hvad bisidder skal være opmærksom på ikke at gøre.
• Skal bisidder bede om pause og i så fald hvornår?
  • Kan man fx mærke eller høre på dig, hvornår du har brug for pause?
• Kan bisidder hjælpe med fx at bede om uddybning under mødet, hvis du bliver forvirret eller føler du mister overblikket?
• Kan bisidder hjælpe med at opsummere, hvad der blevet talt om og aftalt til mødet?
• Vil du gerne have at bisidderen tager notater/referat?
• Undersøg evt. også omkring det praktiske og spørg om det er muligt at imødekomme det, hvis der er noget, der kan være særligt vigtig for dig.
  • Hvem skal deltage i mødet?
  • Hvor skal mødet foregå? Hvor skal du møde op/vente?
  • Hvornår slutter mødet?
  • Er der behov for særlige hensyn? Fx i forhold til hvor du sidder i lokalet.
  • Kan der være sansemæssige forstyrrelser? Fx ur der tikker, madlugt fra kantine, belysning.
    
    

Under mødet:

Du kan selv gennemgå disse punkter eller få hjælp af bisidder til at få det sagt.

• Bed om en kort præsentation af mødedeltagerne, hvis du ikke kender alle deltagerne.
• Præsenter også bisidder.
• Spørg inden I går i gang, om der tages referat og om du kan få det tilsendt.
• Check at dine punkter er med på dagsordenen.
• Fortæl evt. hvad der er aftalt, at bisidder skal hjælpe med (fx pauser eller opsummering, hvis du taber tråden eller bliver forvirret)
• Hvis det på mødet besluttes at indhente flere oplysninger eller fortage yderligere undersøgelser m.v., kan du bede om uddybning, hvis du ikke forstår, hvad formålet er.
• Det kan være en god ide at vente med at sige ja eller nej til evt. tilbud til dig selv eller dit barn. Du kan bede om tid til at tænke over det, evt. at se tilbuddet eller drøfte det med en anden (fx partner, ven, familie).
• Hvis der på mødet bliver talt om et ønske eller behov, du har for hjælp (fx støtteperson, merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste), så skal du være opmærksom på at få sagt, hvis det er noget, du konkret ønsker at søge om. Det er ikke nok at sagsbehandler afviser muligheden på mødet. Du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse for afslaget på det, du har søgt om (forvaltningsloven kapital 6).
• Noter også for dig selv, hvis du har givet udtryk for et ønske om at søge om hjælp eller støtte. Du bør sikre dig, at det fremgår af myndighedens referat efterfølgende.
• Hvis det er et møde med mange deltagere, kan det være relevant at bede om et efterfølgende møde med rådgiveren alene – evt. en anden dag – for at gennemgå, hvad der blev aftalt eller besluttet på mødet.

Efter mødet:

• Gennemgå mødet med bisidderen. Har I oplevet det samme?
• Noter evt. uklare punkter med henblik på at bede om at sagsbehandler hjælper med at opklare disse.
• Kan du evt. have brug for at bede om aktindsigt? Det kan være, du er usikker på, hvilke oplysninger der ligger i sagen.
• Hvad er næste skridt i sagen, hvad venter du på?
  • hvad skal ske som det næste? Skal der fx aftales nyt møde og med hvem?
  • Hvornår kan du forvente at høre noget?
• Skal du selv gøre noget?
  • Skal du sende uddybende information?
  • Skal du lave en skriftlig ansøgning om noget?
  • Skal du indhente flere oplysninger? Fra hvem?
  • Er der en deadline?
• Når du modtager referat af mødet – hvis dette er aftalt – kan du sende evt. kommentarer til referatet til myndigheden. Vær opmærksom på, at der kan være uenigheder om, hvad der er sagt på mødet og at myndigheden ikke har pligt til at rette i referatet. Der er dog pligt til at dine kommentarer føres til journal.