Autisme

Autisme er en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på.

Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker.
Autisme er en neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad mennesket med autisme tænker, siger og gør.

Autismen bliver ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.

Autisme kaldes for et spektrum

At befinde sig i det “autistiske spektrum” vil sige, at man har bestemte neurologiske karakteristika tilfælles med andre, der har en autismediagnose. Autisme betegnes som “gennemgribende”, det betyder, at alt hvad man siger, tænker og gør er berørt af autismen. Man kan ikke have “lidt” autisme. Enten har man neurologien, der kendetegner kriterierne for autismediagnosen, eller også har man den ikke.

De autistiske karakteristika optræder forskelligt i intensitet og påvirker derfor mennesker på forskellige måder. Den neurologiske anderledeshed, der påvirker det ene menneske på én måde, så vedkommende har brug for meget støtte, kan for det andet menneske være en styrke, en kompetence eller et talent.

Alle mennesker med en diagnose i autismespektret kan lære nye ting og udvikle sig, men det er kendetegnet ved autisme, at man har det bedst, når man gør, som man plejer, og at der skal være tungtvejende grunde til, at man selvstændigt ændre på sine rutiner.

Autistiske mennesker sanser verden anderledes end andre

Når man er født med en autistisk hjerne, vil man opleve verden anderledes end andre gennem hele livet. Det man ser, hører, mærker og føler kan opleves meget stærkt og være umuligt at abstrahere fra.

Sansepåvirkninger kan føles mere eller mindre intense, som en forstærket opfattelse af farver, der kan gøre ondt at se på, eller lyde der nærmest skærer sig vej ind gennem ørene - men som andre ikke registrerer. Det kan være strukturen i en rugbrødsmad, der føles som at have en håndfuld små LEGO klodser i munden - og som gør, at maden føles ubehagelig at tygge og synke. Det kan være en særlig sensitivitet på ændring af temperaturer, sådan at et bad i varmt vand eller en solskinsdag, føles brændende eller sviende på kroppen. Der kan også være tale om anderledes smertegrænse, som at man ikke reagerer synligt for andre på at have brækket f.eks. et kraveben eller en arm.

Hvor almindeligt er autisme?

0,77 % af befolkningen i Danmark har officielt en offenligt udredt autsime-diagnose.
Tal fra Landspatientregistret fra 2018 viser, at 0,77 % af den samlede befolkning har en autismediagnose. Andelen er højere for børn, hvor 1,67 % mellem 0 og 17 år har en autismediagnose. Det er de officielle tal fra Socialstyrelsen. Disse tal inkluderer ikke personer, der udredt i privat regi. 

Op mod 2,8 procent af befolkningen har autisme. 
En større undersøgelse lavet på Aarhus Universitet i 2018, på baggrund af diagnose-registeret, der medtager alle, der faktisk har en autismediagnose viser at 2,8% af 16årige har en autismediagnose. Undersøgelsen anslår at det er sandsynligt, at en lige så stor del, af den samlede befolkning faktisk har autisme – selvom mange ikke har en diagnose.  

Køn og autisme

Det ser ud som om, autisme hyppigst forekommer hos drenge, men det kan skyldes, at diagnosekriterierne i sin tid blev lavet ud fra observationer af drenge i alderen 5-7 år, og at vi endnu ikke fuldt ud har forstået at spotte autisme hos piger.

Autistiske piger er generelt mere bevidste om det sociale felt og om de sociale scenarier, der udspiller sig omkring dem. Piger kan være opmærksomme på de forskelle, der er imellem dem selv og de andre piger i en børnegruppe. Ofte er de dygtige til at kopiere andre pigers kommunikation og handlinger i forsøg på ikke at skille sig ud, eller som en strategi for at undgå at komme ud i situationer, de ikke kan håndtere. Der er ikke noget, der tyder på, at autistiske piger er mindre sårbare end drenge, eller at de har brug for mindre støtte og accept fra deres omgivelser.

Læs mere om piger med autisme i vores Videncenter her.

Læs vores Autismeblad om autistiske kvinder her.

Hvordan ser verden ud, hvis man har en autistisk hjerne?

Voksne autister fortæller, at verden ofte opleves fyldt med krav, og at kravene  kan overvælde dem. Voksne autister fortæller, at de ikke intuitivt kender en given konteksts muligheder og udfordringer, og at de derfor  konstant er igang med at planlægge - næste time, næste dag, næste uge, næste weekend - for ikke at komme til at bruge deres energi forkert og for at gøre verden mere overskuelig og meningsfuld.

Nogle voksne fortæller om, hvor svært det er at tale med nye mennesker. De har svært ved at lægge den kontekst, de befinder sig i, sammen med de ord, personen bruger og derudfra forstå den fulde mening med det, personen siger, frem for kun at forstå betydningen af de ord der bliver sagt.

Nogle autistiske børn og voksne fortæller om, hvordan det at have øjenkontakt med andre mennesker i en samtale kan give dem fysisk ubehag. Andre anvender øjenkontakt eller kigger på et punkt midt imellem folks øjne, særligt i samtaler med folk de kender.

Nogle autistiske børn og voksne beretter om, hvordan de er sensorisk udfordrede hver gang, de forlader deres hjem, for ikke at få et sansemæssigt “overload”, eller at de på ingen tid bliver overvældede, når de er ude.

Voksne fortæller, at det altid er dem, der tilbyder at arrangere sociale begivenheder f.eks. på deres arbejdsplads - ikke nødvendigvis fordi de har lyst, men fordi de har brug for forudsigeligheden for at kunne deltage og kun kan få den, hvis alt er planlagt på forhånd.

Forståelse og forholdet til andre mennesker - og deltagelsen i hverdagens familie, skole, arbejde og socialt liv kan især være sværere. Mennesker uden autisme synes at vide intuitivt, hvordan man kommunikerer og interagerer med hinanden - det gør mennesker med autisme ikke.

Autisme er et usynligt handicap, og autistiske mennesker ser ofte ikke ’autistiske ud'. Nogle forældre til autistiske børn siger, at andre mennesker tror, deres barn er uopdragen, mens voksne autister oplever, at de bliver misforstået.

Læs personlige fortællinger fra børn og voksne med autisme i vores blad om GUA. 

Læs fortællinger fra kvinder med autisme i vores blad her.

Trivsel og udvikling ved autisme

Miljøet omkring et autistisk menneske har stor betydning for, om han eller hun trives og udvikler sig. Med den rette støtte, forståelse og accept undgår man overbelastning. Det kan være svært at bedømme, om et menneske med autisme får støtte nok i hverdagen, og man kan ikke regne med, at personen selv verbalt giver udtryk for overbelastning på samme måde, som andre ville gøre det. Derfor er det vigtigt, at forældre, omsorgspersoner og fagfolk altid er opmærksomme på ændringer i adfærd og søger grunde til ændringen.

Tegn på overbelastning kan være forvirring og røde “hektiske” pletter på kinderne, som man skal kende personen rigtigt godt for at få øje på. Men det kan også være voldsomme nedsmeltninger eller “shut downs” med totalt kontroltab.

Autistiske mennesker der udsættes for vedvarende overbelastning udvikler stress og angst, og vægrer sig fra at være en del af de sammenhænge, hvor belastningen foregår.

Autismediagnosen

Når et barn henvises til udredning sker det oftest, fordi forældre og/eller fagfolk omkring barnet registrerer anderledes adfærd og udvikling. Interviews med forældre om, hvordan deres autistiske børn adfærdsmæssigt afveg fra jævnaldrene i deres 5 første leveår viser, at der er mange typiske træk.

Det er vigtigt at forstå, at adfærden ikke i sig selv er autisme. Adfærden er resultat af hjernens forarbejdning af sanseindtryk, og det er i måden forarbejdningen sker, man finder autismen.

Observationer, der kan være tegn på autisme hos børn:

• Børn som stivner, når mor og far trækker dem ind til sig for at give dem et kram.
• Børn som umiddelbart virker frygtløse for farlige ting, men som er rædselsslagne for ufarlige ting - som støvsugeren eller græsslåmaskinen.
• Børn som systematiserer fremfor at lege - f.eks. stabler eller sorterer ting i farver. 
• Børn der taler, men som ikke bruger sproget til social kommunikation om, hvad det oplever, og hvordan det føler - men i stedet til at gentage de samme ord og efterligne andres tale. 
• Børn der ikke udvikler talesprog eller har forsinket talesprog. 
• Børn der meget tidligt har fuldt talesprog.

Se mere om diagnosticering af børn her.