Hjælp og støtte fra kommunen til børn og unge autister

Autismeforeningen får mange henvendelser fra forældre, der efter deres barns udredning står med en masse spørgsmål om, hvilken hjælp og støtte der findes, og hvordan man kommer videre.

Denne artikel er skrevet for at give et overblik over nogle af de muligheder, der findes efter barnets lov. Den er ikke udtømmende, og det vil altid være en konkret vurdering, hvilken hjælp der er relevant for det enkelte barn og den enkelte familie.

Hvad har man ret til?

En diagnose giver ikke i sig selv ret til en bestemt indsats fra kommunen. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges behov.

Det betyder også, at man ikke nødvendigvis får den samme hjælp som en anden familie, selvom børnene har samme diagnose.

Der findes dog en række rettigheder og regler, som er relevante at kende.
Det gælder blandt andet:

 

• retten til at blive inddraget
• retten til en bisidder
• retten til aktindsigt
• kommunens pligt til at vejlede
• kommunens pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt
• kommunens pligt til at behandle sagen så hurtigt som muligt
• kommunens pligt til at føre journal.

Hvis kommunen træffer en afgørelse om hjælp eller støtte, skal afgørelsen være begrundet og indeholde klagevejledning, når der er tale om en afgørelse, der kan klages over.

Det er også vigtigt at huske, at kommunen ikke kun skal se på barnets diagnose. Det er barnets konkrete funktionsniveau og behov, der er afgørende.

Barnets lov

Barnets lov indeholder en række muligheder for hjælp og støtte til børn og unge.

Efter lovens formålsbestemmelse skal hjælp og støtte blandt andet medvirke til, at børn og unge kan opnå muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv på lige fod med deres jævnaldrende.

Hjælp og støtte skal tage udgangspunkt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov og skal tilrettelægges med henblik på blandt andet personlig udvikling, sociale relationer, sundhed og trivsel, skolegang, uddannelse og overgangen til voksenlivet.

Det betyder også, at hjælpen så vidt muligt skal være tidlig og helhedsorienteret.

Kommunens opgave

Når kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunen vurdere, hvilken hjælp der er relevant.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der med det samme skal iværksættes en omfattende børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal først vurdere sagen og kan blandt andet gennemføre en screening.

Afhængigt af sagen kan kommunen herefter:

 

• behandle sagen på det foreliggende grundlag
• foretage en nærmere afdækning efter barnets lov § 19
• udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter § 20.

Hvis der er behov for støtte, kan en indsats i nogle tilfælde iværksættes samtidig med, at kommunen arbejder videre med at afdække barnets behov.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal vente på, at hele sagen er færdigundersøgt, hvis kommunen vurderer, at der er behov for at sætte hjælp i gang tidligere.

Barnets ret til at blive inddraget

Barnet eller den unge har ret til at blive inddraget i sin egen sag.

Efter barnets lov § 5 skal barnets eller den unges holdning og synspunkter som udgangspunkt tilvejebringes og inddrages løbende gennem samtaler og anden direkte kontakt, inden kommunen træffer beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold.

Inddragelsen skal naturligvis tilpasses barnets alder, modenhed og forudsætninger.

Det betyder også, at et barn med autisme skal have mulighed for at blive inddraget på en måde, der tager højde for barnets kommunikationsform og funktionsniveau. Det kan eksempelvis være nødvendigt at bruge længere tid, visuelle hjælpemidler, konkrete spørgsmål eller andre måder at kommunikere på.

Ankestyrelsen har fastslået, at kravet om inddragelse gennem direkte kontakt som udgangspunkt er en garantiforskrift. Det betyder, at manglende inddragelse kan have betydning for gyldigheden af en afgørelse.

Der findes undtagelser, men de er forbeholdt helt særlige tilfælde.

Familievejledning

Kommunen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Familievejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Familievejledningen er ikke det samme som, at kommunen skal bevilge en konkret støtteindsats inden for tre måneder. Formålet er blandt andet at give familien en overordnet vejledning om de muligheder for hjælp og støtte, der findes, og hvordan man søger dem.

Forebyggende hjælp og rådgivning

Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.

Kommunen skal også tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder og være opmærksom på, om familien har behov for anden hjælp.

Der kan eksempelvis være tale om kortere forløb med samtaler, psykoedukation, hjælp til konflikthåndtering eller støtte til konkrete problemstillinger i familien.

Man kan ikke nødvendigvis kræve et bestemt tilbud eller en bestemt fagperson. Det afgørende er, at kommunen tilbyder en indsats, der er egnet til at imødekomme det konkrete behov.

Hvis familien oplever, at et tilbud ikke har de nødvendige kompetencer til at hjælpe barnet, er det derfor vigtigt at beskrive barnets udfordringer og behov så konkret som muligt.

Støttende indsatser efter barnets lov § 32

Hvis barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, og en forebyggende indsats ikke er tilstrækkelig, kan kommunen træffe afgørelse om en støttende indsats efter barnets lov § 32.

Bestemmelsen giver mulighed for blandt andet:

 

• praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet
• en fast kontaktperson
• familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge
• støtteophold
• praktiktilbud til unge
• andre former for rådgivning, behandling og praktisk eller pædagogisk støtte.

Kommunen skal vælge den eller de indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte.

Det betyder også, at kommunen ikke nødvendigvis skal afprøve de mindst omfattende indsatser først, hvis det allerede kan vurderes, at en anden indsats vil være bedre egnet til at imødekomme behovet.

Der kan også være behov for flere forskellige indsatser samtidig. Det kan eksempelvis være familiebehandling kombineret med en kontaktperson til den unge.

Skal der laves en undersøgelse?

Støttende indsatser efter § 32 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

Det betyder, at kommunen skal have tilstrækkelig viden om barnets behov til at kunne træffe beslutning om den relevante støtte.

Hvis det er nødvendigt, kan en indsats også iværksættes sideløbende med, at kommunen arbejder videre med afdækningen eller undersøgelsen.

Kan man selv vælge tilbuddet?

Kommunen træffer som udgangspunkt beslutning om, hvordan en bevilget indsats skal tilrettelægges.

Hvis familien mener, at et bestemt tilbud eller en bestemt faglig tilgang er nødvendig på grund af barnets behov, kan man naturligvis gøre kommunen opmærksom på dette og forklare hvorfor.

Det kan være relevant at beskrive, hvis barnet eksempelvis har brug for personale med særlig autismefaglig viden, en bestemt struktur eller et tilbud med meget få skiftende voksne.

Kommunen skal vælge den indsats, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov. Økonomiske hensyn kan indgå i kommunens tilrettelæggelse, men økonomi kan ikke i sig selv begrunde, at en nødvendig indsats ikke gives.

Barnets plan

Hvis barnet eller den unge modtager støtte efter barnets lov, kan der være behov for en barnets plan.

Planen skal blandt andet være med til at tydeliggøre formålet med støtten og de mål, der arbejdes hen imod.

Det er vigtigt, at målene giver mening for barnet eller den unge og tager udgangspunkt i den konkrete situation.

Kommunen skal følge op på hjælpen og vurdere, om den fortsat opfylder sit formål, eller om der er behov for at ændre indsatsen.

Ungeplan og overgangen til voksenlivet

Når barnet nærmer sig voksenlivet, bliver det vigtigt at begynde at planlægge overgangen.

For unge, der modtager støtte, skal kommunen i relevante tilfælde tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan.

Planlægningen kan blandt andet handle om:

 

• uddannelse
• beskæftigelse
• bolig
• forsørgelse
• støttebehov
• fritid og sociale relationer
• andre forhold, der har betydning for overgangen til voksenlivet.

For unge med autisme kan det være særligt vigtigt at begynde i god tid. Overgangen mellem børne- og voksenområdet indebærer ofte ændringer i både lovgivning, myndighed og støtteformer.

Kompensationsydelse – barnets lov § 86

Hvis et barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan familien have ret til kompensationsydelse efter barnets lov § 86.

Kompensationsydelsen erstattede den tidligere merudgiftsydelse fra 1. september 2025.

Formålet er at dække nødvendige kompensationsberettigende udgifter, som familien har ved at forsørge barnet i hjemmet, når udgifterne er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser eller anden lovgivning.

Det kan eksempelvis være udgifter, som opstår på grund af barnets særlige behov, og som andre familier med børn på samme alder normalt ikke ville have.

Det er ikke længere reglerne om merudgifter, der anvendes. Der findes i stedet et nyt og mere ensartet udmålingssystem for kompensationsydelsen.

Hvordan fungerer kompensationsydelsen?

Der er grundlæggende to måder, kompensationsydelsen kan beregnes på.

Hvis familiens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter mindst når den gældende minimumsgrænse, kan familien få et standardbeløb.

Hvis familien har dokumenterede udgifter over en højere grænse og udgifterne er af de typer, der er omfattet af reglerne, kan familien i stedet få dækket de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb.

Beløbsgrænserne reguleres årligt. Derfor anbefaler vi, at man altid kontrollerer de aktuelle satser, når man søger. De beløb, der står i loven, er angivet i 2025-niveau.

Det nye system betyder blandt andet, at man ikke længere søger om at få dækket en enkeltstående merudgift efter den tidligere ordning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompensationsydelsen ikke dækker alle udgifter, som familien oplever som ekstra. Udgiften skal være kompensationsberettigende efter reglerne.

Tabt arbejdsfortjeneste – barnets lov § 87

Hvis det på grund af barnets funktionsnedsættelse er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet, kan en forælder have ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Efter barnets lov § 87 er det blandt andet en betingelse, at:

 

• barnet er under 18 år
• barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse
• det er en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen, at barnet passes i hjemmet
• det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, der passer barnet.

Det er altså ikke nok, at barnet har et stort støttebehov. Der skal være en sammenhæng mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for, at en forælder må være hjemme.

Tabt arbejdsfortjeneste er en kompensationsordning og ikke et ansættelsesforhold. Man bliver altså ikke ansat af kommunen til at passe sit barn.

Ydelsen beregnes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt og er underlagt et loft, som reguleres løbende. Der er også regler om pensionsbidrag og ATP.

Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges for forskellige timetal afhængigt af behovet. Det kan eksempelvis være nogle få timer om ugen eller et større timetal.

Det er også muligt, at forældrene deler timerne mellem sig.

Skolefravær og tabt arbejdsfortjeneste

Mange børn og unge med autisme har perioder med betydeligt skolefravær.

Hvis barnet ikke kan være i skole, er det vigtigt først at se på, hvorfor barnet ikke kan deltage, og om undervisningstilbuddet er tilstrækkeligt tilrettelagt.

Skolen og kommunen har et ansvar for at sikre et relevant undervisningstilbud.

Det betyder dog ikke, at forældrene automatisk har ret til tabt arbejdsfortjeneste, fordi barnet har skolefravær.

Ankestyrelsen har blandt andet fastslået, at hvis problemet alene skyldes forhold omkring skolens tilrettelæggelse eller skolens tilbud, kan dette ikke i sig selv begrunde tabt arbejdsfortjeneste. Der skal være en nødvendig sammenhæng mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for pasning i hjemmet.

Det er derfor vigtigt at få beskrevet barnets samlede situation og ikke kun selve skolefraværet.

Aflastning og afløsning

Forældre og andre nære relationer, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan have mulighed for afløsning eller aflastning efter servicelovens § 84.

På børneområdet finder bestemmelsen anvendelse via barnets lov § 90.

I modsætning til reglerne om kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste er der ikke krav om, at barnet skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det afgørende er, at barnet har en nedsat funktionsevne, og at der er et behov for afløsning eller aflastning.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af familiens situation.

Der kan blandt andet ses på:

 

• om der er en ekstraordinær omsorgsopgave
• barnets alder og funktionsniveau
• hvor meget barnet har brug for hjælp og støtte
• om barnet kan være alene hjemme
• om barnet er i skole eller dagtilbud
• familiens samlede situation
• eventuelle søskendes behov
• om familien allerede modtager anden hjælp
• hvilket netværk familien har.

Afløsning foregår typisk i hjemmet, hvor en anden person overtager nogle af de opgaver, forældrene normalt varetager.

Aflastning foregår typisk uden for hjemmet, hvor barnet opholder sig et andet sted i en periode.

Det er vigtigt at skelne mellem afløsning og aflastning efter servicelovens § 84 og støtteophold efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 7. Støtteophold efter barnets lov har udgangspunkt i barnets eller den unges eget behov for støtte, mens § 84 har til formål at aflaste eller afløse de pårørende.

Ledsagelse

Børn og unge kan i visse tilfælde have mulighed for ledsagelse efter barnets lov.

Ledsagelse er en selvstændig støtteform og har et andet formål end eksempelvis en kontaktperson eller afløsning.

Det kan blandt andet være relevant, hvis barnet har behov for hjælp til at kunne deltage i fritidsaktiviteter eller andre aktiviteter uden for hjemmet.

Betingelserne for ledsagelse skal vurderes konkret.

Hjælpemidler og andre former for støtte

Der kan også være mulighed for hjælpemidler, forbrugsgoder eller andre former for støtte, hvis barnets funktionsnedsættelse giver anledning til et konkret behov.

Kommunen skal i forbindelse med sin rådgivning være opmærksom på, om familien har behov for hjælp efter andre regler.

Det kan derfor være en god idé at beskrive barnets udfordringer bredt og ikke kun søge om én bestemt paragraf, hvis man er usikker på, hvilken støtte der er relevant.

Når flere systemer er involveret

Et barn med autisme kan have behov for hjælp fra flere forskellige områder samtidig.

Det kan eksempelvis være:

 

• skole og PPR
• børne- og ungdomspsykiatrien
• egen læge
• socialforvaltningen
• handicapområdet
• andre kommunale tilbud.

De forskellige myndigheder har forskellige opgaver.

Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan indsatserne hænger sammen.

Hvis et barn eksempelvis har alvorligt skolefravær på grund af belastning og samtidig har behov for social støtte, er det ikke nødvendigvis én myndighed, der kan løse hele problemet.

Hvordan søger man?

Hvis du mener, at dit barn har behov for hjælp, kan du kontakte kommunen og beskrive situationen.

Du behøver ikke nødvendigvis på forhånd kende den rigtige paragraf.

Det vigtigste er at beskrive:

 

• hvad barnet har svært ved
• hvordan det påvirker hverdagen
• hvad I som familie allerede gør
• hvilken hjælp I allerede modtager
• hvad I oplever, der mangler
• hvad I håber, en indsats kan hjælpe med.

Kommunen skal vejlede dig om mulighederne og skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse.

Du kan derfor godt henvende dig, selvom du ikke har alle oplysninger eller ikke ved præcis, hvilken støtte du skal søge.

For nogle ydelser kan man søge digitalt via borger.dk, mens andre ansøgninger sker direkte til kommunen.

Hvad sker der, efter man har søgt?

Kommunen skal først vurdere, hvad din henvendelse handler om, og hvilken type sag der er tale om.

Herefter skal kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe afgørelse.

Det kan eksempelvis være oplysninger fra:

 

• skole
• PPR
• læge eller psykiatri
• dagtilbud
• andre fagpersoner
• familien selv.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for en screening, afdækning eller børnefaglig undersøgelse, skal dette gennemføres efter reglerne i barnets lov.

Undervejs skal barnet eller den unge som udgangspunkt inddrages, og familien skal have mulighed for at komme med relevante oplysninger.

Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, skal kommunen træffe afgørelse.

Hvis kommunen giver helt eller delvist afslag på det, I har søgt om, skal I have en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Kommunens sagsbehandlingsfrist

Kommunen skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for de forskellige sagstyper.

Der findes derfor ikke én generel sagsbehandlingstid, som gælder for alle ansøgninger om hjælp efter barnets lov.

Hvis sagen tager længere tid end den offentliggjorte frist, skal kommunen give besked om, hvornår I kan forvente en afgørelse.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse

Hvis kommunen giver afslag eller bevilger mindre hjælp, end du har søgt om, kan du som udgangspunkt klage over afgørelsen, hvis der er klageadgang.

Klagen skal som udgangspunkt sendes til kommunen inden fire uger fra det tidspunkt, hvor du har modtaget afgørelsen.

Kommunen skal herefter genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

En klage behøver ikke være lang. Det er tilstrækkeligt at skrive, at du ønsker at klage. Du kan efterfølgende uddybe, hvorfor du mener, afgørelsen er forkert.

Aktindsigt

Hvis du er usikker på, hvilke oplysninger kommunen har i sagen, kan du bede om aktindsigt.

Det kan være en god måde at få overblik over, hvad kommunen har lagt til grund for sin vurdering.

Du kan blandt andet se:

 

• hvilke oplysninger kommunen har indhentet
• hvad skole og PPR har skrevet
• hvilke oplysninger kommunen har sendt videre
• hvilke vurderinger der er foretaget
• hvilke afgørelser og notater der ligger i sagen.

Det kan være særligt relevant, hvis du oplever, at kommunens vurdering ikke stemmer overens med barnets faktiske hverdag.

Generelt

Vent ikke med at kontakte kommunen, hvis du oplever, at dit barn eller familien har behov for hjælp.

Det kan være en fordel at få så meget som muligt på skrift. Det gør det lettere at huske, hvad der er aftalt, og hvad kommunen har lagt til grund.

Beskriv altid barnets funktionsniveau så konkret som muligt. En diagnose fortæller ikke i sig selv, hvor meget støtte et barn har brug for.

Fortæl derfor eksempelvis ikke kun, at barnet har autisme, men hvad det betyder i praksis:

 

• Kan barnet være alene?
• Hvor meget hjælp kræver hverdagen?
• Hvad sker der efter skole?
• Hvor meget støtte kræver sociale situationer?
• Hvordan påvirkes søvn, spisning og fritid?
• Hvor meget tid bruger forældrene på støtte og struktur?
• Hvilke ting kan barnet selv, og hvad kræver hjælp?
• Hvilke situationer udløser belastning?

Det er den samlede beskrivelse af barnets funktion og familiens situation, der skal danne grundlag for kommunens vurdering.

Afslutningsvis

Det kan være svært at finde rundt i de mange regler og muligheder, særligt lige efter en udredning.

Det vigtigste er at huske, at I ikke behøver kende alle paragrafferne på forhånd.

Start med at beskrive, hvad der er svært, hvad det betyder for jeres barn og familie, og hvilken hjælp I oplever, der mangler.

Herefter er det kommunens opgave at vejlede om mulighederne og foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken hjælp der er relevant.

En diagnose er ikke en facitliste over, hvilken støtte et barn skal have. Men den kan være en vigtig del af forståelsen af barnets funktionsnedsættelse, når den sammenholdes med, hvordan barnet faktisk fungerer i hverdagen.