Tanker om december

I Autismeforeningen har vi stukket hovederne sammen og deler her, de tanker og overvejelser, vi selv gør os omkring december og julen. Med ønsket om en glædelig og tryg december for alle.

 

Struktur og forudsigelighed

Brug en kalender

Brug evt. en visuel kalender til at markere vigtige datoer og aktiviteter i december. Forudsigelighed og tilstrækkelig forberedelsestid er ofte vigtige elementer i at reducere overbelastning.

Daglige rutiner

Forsøg at holde daglige rutiner så konstante som muligt. Hvis der er ændringer, så forbered og informer i god tid.

 

Planlægning af aktiviteter

Planlæg sammen og i fællesskab - i det omfang det giver mening

Vær sammen om at planlægge aktiviteter og traditioner. At have del i planlægningen giver kontrol og ejerskab. Graden af involvering skal naturligvis afspejle de enkeltes ressourcer og muligheder. Forberedelsestid kan også i denne situation vise sig at være en rigtig god investering.

Vær realistisk og kræsen i forhold til aktiviteter

Når ressourcerne ikke rækker til det hele, må man prioritere. Det er tilladt at være kræsen og nødvendigt at være realistisk!
Hvor mange – og hvilke - arrangementer og aktiviteter kan lægges i kalenderen uden at overskride ressourcebudgettet? Udvælg dem med omtanke og glæd jer over, at I deltager i de vigtigste for netop jer.
Planlagte hviledage og tidspunkter, hvor alle kan lade op, er ofte en nødvendighed – at lægge disse i kalenderen kan således betragtes som en (selv)kærlighedserklæring.

Lav en ide- eller ønskeliste over aktiviteter

I fællesskab kan man udarbejde en liste over aktiviteter, der er acceptable og behagelige for alle. Dette kan omfatte alt fra at se julefilm til at bage småkager.

 

Sensoriske overvejelser

Undgå sensorisk overbelastning

Mange steder – i skole, på job, i offentligheden etc. – skrues der ekstra op for de sansemæssige stimuli i hele december måned. Det kan derfor godt betale sig at være ekstra opmærksom på ikke at bidrage til sanseovervældelsen i eget hjem. Især lys, lyd, lugt og ”rod” kan forstyrre og kræve ekstra energi. ”Rod” kan f.eks. være at tingene i stuen bliver flyttet eller rykket tæt sammen for at gøre plads til julepynt.

Safe zones

Betydningen af, at have et trygt og roligt sted man kan trække sig tilbage til, kan dårligt overvurderes.

 

Sociale forventninger

Afstem sociale forventninger

At være bevidst om præcis hvad, der forventes af en ved en given social sammenkomst samt hvilke sociale normer, der gælder ved denne, kan reducere megen bekymring og derved frigøre energi til selve deltagelsen. Forventningsafstemning er generelt en god investering og måske især ift. jul og andre højtider.

Behov for pauser

Anerkend og respekter dit og andres behov for pauser. Det er igen sådan en (selv)kærlighedsting.

 

Traditioner og forudsigelighed

Vigtige elskede traditioner

Hvis der er bestemte juletraditioner, som nogle i familien holder særligt af, så husk dem endelig. Stabiliteten ved traditioner kan give stor tryghed og glæde - og ikke mindst en følelse af fællesskab.

Potentielle kommende traditioner

Som det også ofte er gældende for andre planlagte forandringer, kan det være det mest kærlige, at der gives tid og rum til forberedelse af potentielle nye juletraditioner. Tillad dig selv og andre at vænne jer til tanken om noget nyt. En tradition er jo trods alt først en tradition, når den er gentaget mange gange – indtil da er det noget nyt, vi afprøver.

 

Gaver og ønsker, det kan være så svært selvom det er ment så godt

En ønskeliste kan reducere stress og usikkerhed

Lav evt. en ønskeliste sammen med dem, der måtte ønske dette og aftal, at I kun giver gaver fra denne liste. Dette kan reducere usikkerhed og sikre, at gaverne er noget, folk virkelig vil sætte pris på.

Respekter hvis nogen slet ikke ønsker at modtage gaver. Der er heldigvis mange andre måder at vise kærlighed eller værdsættelse på.

 

Generelle overvejelser

Samarbejde og kommunikation

Alt er nemmere hvis vi alle er så åbne og tydelige som muligt i vores kommunikation.

Eksempelvis når det handler om fælles planer og pludselige ændringer. Nogle mennesker er fleksible omkring sådanne pludselige ændringer og kan fortsætte uanfægtede, andre bruger mange ressourcer på at lande i den ændrede virkelighed.
Dette betyder ikke, at vi ikke kan følges ad videre - vi skal blot huske og være ok med, at vi indimellem tager det næste skridt i hvert vores tempo.

Den samme situation kan udspille sig med omvendt fortegn, eksempelvis når det handler om fokusering på en given opgave. Nogle mennesker har brug for hyppige pauser, andre kan fortsætte med upåvirket fokus i mange timer, før de har brug for en pause.
Vi kan stadig følges og samarbejde – vi skal blot medtænke at vi bevæger os fremad i forskelligt tempo.

Støt op om et inkluderende fællesskab

Involver familie og venner i at skabe en inkluderende og forstående atmosfære. Informér om særlige behov og præferencer og find sammen på gode støtteløsninger, f.eks:

• Moster, der er vegetar spiser måske ikke samme julemiddag, som resten af familien og vil måske tilbyde værtinden sin hjælp til at finde på kødfrie alternativer.
• Fætter, der er autist, har det måske svært med den forhøjede spænding, med de mange mennesker, med larmen og lugten, med den ændrede dagsrytme – og får derfor muligheden for ved behov at sidde med et puslespil, en bog, en ipad eller anden foretrukken aktivitet for sig selv.
• Den ældre morfar med nedsat hørelse har svært ved at deltage i samtalen over julemiddagsbordet, men ønsker og foreslår måske en ansigt-til-ansigt samtale et mere roligt sted senere for at kunne supplere det svært hørte med mundaflæsning.
• De stressede småbørnsforældre har måske behov for at ”krudte ungerne af” udenfor og deltager derfor ikke i forberedelserne til julefrokosten. Måske har de derfor i stedet medbragt en ret hjemmefra.
• Mor, der også er autist, har det måske nemmest ved konkrete og ikke-sanseovervældende opgaver og foreslår derfor at hjælpe med anretning af maden og borddækning - og fritages for børnepasning og rundt-om-træet-dans..måske i følgeskab med den højgravide tante, der er godt træt i benene.
• Børnene og andre højt-spændte mennesker – med og uden diagnoser – har måske svært ved at vente helt til aften med at få en julegave og får derfor en gave allerede til frokost. Måske ovenikøbet en gave, der kan underholde dem alene eller sammen med andre i løbet af dagen.

Vores juleønske

December og jul er desværre ofte ensbetydende med stress og jag. Men med omtanke og venlighed (overfor os selv og andre) kan december også være årets og mørkets afslutning – og julen kan være lysets, kærlighedens og fællesskabets højtid.
Det er vores juleønske i år.