AuDHD

- når man har både autisme og ADHD samtidig

Af Catrine Madsin, psykolog med speciale i autisme og ADHD

I denne artikel får du et overblik over, hvad det kan betyde, når man har både autisme og ADHD samtidig – også kaldet AuDHD. Vi dykker også ned i nogle af de oplevelser mennesker med begge diagnoser kan have, fx behovet for struktur og forudsigelighed samtidig med et behov for nyt og spændende. Afslutningsvist ser vi på forskellige hjælpsomme idéer til livet med samtidig autisme og ADHD.

I artiklen bruges ordene autisme og ADHD. Autisme er en kortere udgave af ”autismespektrumforstyrrelse” og dækker over alle undergrupperne under autisme; fx infantil autisme, atypisk autisme, Asperger og GUA. ADHD-betegnelsen dækker over både ADHD og ADD. Dette stemmer overens med den aktuelle forskning i begge diagnoser og de ændringer, der kommer til at ske, når vores diagnosesystem opdateres fra ICD-10 til ICD-11.

Statistik og udredning

Autisme og ADHD er begge diagnoser, der vidner om, at et menneske har haft en udvikling, der på nogle punkter er anderledes end de flestes. Ikke forkert – bare anderledes.

Forskningen viser aktuelt følgende tal:

2-3% får stillet en autismediagnose
5-7% får stillet en ADHD eller ADD-diagnose
50-80% af alle med en autismediagnose vil også have ADHD
20-40% af alle med ADHD vil også have autisme

Det sidste tal er lavere, end når man ser på, hvor mange med autisme, der også har tegn på ADHD. Dette skyldes blandt andet, at der generelt er flere mennesker, der har ADHD, end mennesker der har autisme. Derfor vil der også være flere ”kun” med ADHD.

Udvikling i måden at diagnosticere på

Indtil for knap 10-15 år siden, mente man, at man ikke kunne stille autisme- og ADHD-diagnoserne samtidig. Siden da har forskning og viden fra praksis vist, at der er mange overlap mellem diagnoserne både genetisk og i forhold til, hvordan diagnoserne kommer til udtryk i hverdagen. Dette er én af årsagerne til, at flere og flere får stillet begge diagnoser samtidig, når de udredes i dag.

Da overlappet er stort mellem diagnoserne, kan det være svært præcis at afgøre, om begge diagnoser er til stede, når man bliver udredt. Derfor vil nogle også opleve, at de først får stillet den ene diagnose, og får besked på, at man kan søge genudredning, hvis træk fra den anden diagnose bliver tydeligere i takt med, at man bliver tilstrækkeligt støttet og forstået i den først stillede diagnose.

Autisme- og ADHD-diagnoserne kræver en funktionsnedsættelse

En del af kriterierne for både autisme og ADHD er, at man både skal opfylde kriterierne for diagnosen, og samtidig have en funktionsnedsættelse.

Funktionsnedsættelse betyder i denne sammenhæng, at man har svært ved at trives og fungere i en almindelig hverdag, uden at livet tilrettelægges med ekstra hensyn og støtte.

Denne pointe er vigtig at have i baghovedet, når du læser videre.

Når man får stillet både autisme og ADHD samtidig, er der nemlig taget stilling til, at personen har funktionsnedsættelser på flere områder.

Mange med begge diagnoser genkender, at der er styrker og udfordringer ved begge diagnoser – men at diagnoserne indimellem modarbejder hinanden på måder, der kan være opslidende.

Margueriteruten og motorvejen – et billede på livet med både autisme og ADHD

Et billede på livet med både og autisme og ADHD kan være et billede af en margueriterute og en ti-sporet motorvej.

På margueriteruten er der god tid til detaljer og velovervejede beslutninger. Her sættes der pris på det rolige, velkendte og forudsigelige.

På motorvejen går det derimod stærkt! Det betaler sig at tænke hurtigt – og når du får en idé, kan du hurtigt skifte spor eller retning. Her hyldes fart og energi.

Livet med begge diagnoser kan illustreres som en køretur, hvor man hele tiden skifter mellem motorvej og margueriterute med en slags vedvarende push-pull-effekt: Den ene del af hjernen presser på for tempo og input, mens den anden længes efter ro og forudsigelighed. Man bestemmer ikke altid selv, hvornår der skiftes, og det kan skabe frustration – både for én selv og dem omkring én.

Begge veje rummer styrker og udfordringer. Jo bedre man kender sig selv og har gode redskaber til hverdagen, desto bedre bliver man til at give gas på motorvejen og dreje fra til margueriteruten i tide, så der også er tid til ro og restitution.

Det er en læringsproces, og for de fleste tager det tid, viden og træning i strategier til at fordele sin energi og strukturere hverdagen på en måde, der passer til én selv. Mange har også brug for støtte i hverdagen fra pårørende og evt. fagpersoner med viden om diagnoserne.

Men inden vi kigger nærmere på hjælpsomme idéer til hverdagen, skal vi først dykke lidt mere ned i, hvad autisme og ADHD kan betyde for den enkelte.

Overlap mellem autisme og ADHD

I det kommende dykker vi ned i, hvad der kan være særlige kendetegn ved henholdsvis autisme og ADHD, samt de træk, der ofte overlapper og går igen ved begge diagnoser. Her er det vigtigt at huske på, at ingen mennesker er ens. Nogle vil derfor genkende mange træk, mens andre genkender få. Har man begge diagnoser, vil man typisk genkende sig selv i dele fra både autisme, ADHD og overlappet.

Autisme: Specialist i det velkendte og meningsfulde

Personer med autisme har ofte en særlig måde at opfatte og forstå verden på. De kan være gode til fokus og fordybelse – især i det, der giver mening for dem.

De er ofte meget faktuelle og detaljefokuserede, og deres kommunikation kan være direkte og uden omsvøb. Smalltalk og sociale spilleregler falder ikke altid naturligt men skal læres via faktuelle forklaringer og konkrete regler.

Mennesker med autisme trives for det meste med rutiner og forudsigelighed, og mange har lettere ved at forestille sig ting, rutiner og steder, de kender i forvejen. Tryghed findes i det kendte, og det kan være udfordrende at forestille sig eller at prøve nye ting. Forandringer kan ligeledes være meget energikrævende, særligt hvis de opleves uforberedte og meningsløse.

ADHD: Svingende regulering og behov for stimuli

Ved ADHD ser man en gennemgående svingende regulering; i opmærksomhed, energiniveau, talestrøm, følelser, søvn og motivation.

Nogle med ADHD er idérige, spontane og selskabelige, mens andre er mere stille og observerende. Hos nogle er der et tydelig højt energiniveau og masser af fart, mens andre oplever, at tempoet er højst inde i hovedet, hvor tankerne kan køre så hurtigt, at det kan være svært at følge med.

Mange ADHD-hjerner har svært ved bl.a. overblik, planlægning, vurdering af tidsforbrug og prioritering. Ofte kan man samle al sin energi og fokusere intenst i kort tid for derefter at løbe tør for energi og få svært ved at aktivere og fastholde sig selv. Fælles for de fleste med ADHD er det, at de ofte har gode intentioner, men det kan være svært at gå i gang med det, der føles kedeligt eller rutinepræget.

I dag ved vi, at ADHD blandt andet hænger sammen med en kemisk ubalance i hjernen. Produktionen af signalstofferne dopamin og noradrenalin er ofte for lav og ustabil, hvilket kan medvirke til, at det er sværere at holde opmærksomheden og kontrollere sin adfærd.

Selvom struktur og rutiner hjælper mennesker med ADHD, har de også ofte tendens til at opsøge nye input og variationer for at bevare interessen og holde sig selv i gang.

Fællestræk og overlap

Begge diagnoser kan give udfordringer i sociale sammenhænge, uddannelse, arbejde og familieliv. Mange oplever også sensoriske udfordringer, søvnproblemer og problemer med overblik, planlægning og igangsætning. Fælles er også følelsen af at være forkert, misforstået og anderledes. Alt dette kan påvirke selvværdet – især hvis man selv eller omgivelserne ikke forstår, hvad der ligger bag adfærden.

Kombinationen af diagnoserne rummer udfordringer – men også unikke ressourcer. Nogle spotter detaljer og mønstre, som andre overser. Nogle er gode til at underholde andre med rappe replikker og finurlige observationer. Mange har også intense interesser og kan opnå ekstrem koncentration – såkaldt hyperfokus, når noget er meningsfuldt, interessant og lystbetonet.

Autisme og ADHD kan medføre øget stress

Mange mennesker med autisme og ADHD oplever, at de bliver lettere stresset end personer uden diagnoser. Mange oplever én eller flere stressreaktioner gennem livet, og der er øget risiko for at udvikle fx angst og depression.

Her er oplistet 9 mulige grunde til øget stressfølsomhed ved samtidig autisme og ADHD (flere kan også genkendes ved kun én af diagnoserne):

Sanseoverload
Mennesker med begge diagnoser har ofte et nervesystem, der opfatter og reagerer kraftigere på sanseindtryk (fx lys, lyd og berøring). Samtidig kan ADHD’en føre til, at man opsøger stimuli for at opleve spænding og øget energi. Kombinationen giver nemt sansemæssigt overload.
Mental overstimulering
Tankemylder, idéer og indre dialog kører ofte på højtryk uden en off-knap. Samtidig har autismen ofte brug for god tid til at bearbejde de mange input og tanker. Tilsammen kan det føre til en oplevelse af køre sig selv træt uden at kunne styre det.
Grundlæggende svingende reguleringsevne
ADHD medfører en grundlæggende svingende regulering af fx opmærksomhed, energi, humør og søvn. Man kan samle sin energi og opleve pludselige energiboosts, hvorefter energien kan forsvinde igen. Dette kan efterlade mange uafsluttede projekter og et meget svingende energimønster, som tilsammen kan udtrætte.
Svingende eksekutive funktioner
Planlægning, overblik og igangsætning koster ekstra energi. Når der er skruet op for mening, interesse og lyst får man maksimal adgang til sine evner til fx at danne overblik, planlægge og udføre (de eksekutive funktioner), og man kan pludselig løse større opgaver. Kedelige eller rutineprægede opgaver kan derimod føles næsten umulige.
Dette svingende funktionsniveau kan skabe dårlig samvittighed og en følelse af, at man burde kunne tage sig sammen og komme i gang.
Uforudsigelighed i hverdagen
Uforudsigelighed kan på den ene side skabe spænding og et energiboost, men på den anden side kræver skift og uforudsigelighed energi til mental omstilling. Lever man i en hverdag med mange skift og meget uforudsigelighed, kan det medføre udmattelse.
Social udmattelse og maskering
Det kræver ekstra energi at forstå sociale spilleregler og tolke andres signaler. Nogle tager en ”maske” på i sociale sammenhænge, hvor man dækker over sider af sig selv for at passe ind. Nogle kopierer også andres adfærd, selvom man ikke selv kender mening med adfærden. Dette kan blandt andet medføre et øget energiforbrug og mange overvejelser efterfølgende, om man gjorde og sagde det rigtige i situationen.
Mangel på restitution og pauser
De fleste med autisme og ADHD har ikke pauser nok i hverdagen, og mange mærker ikke selv signalerne, før de er overbelastede.
Højt selvkritisk beredskab
Mange med autisme og ADHD har erfaringer med at misforstå, føle sig uden for eller at få at vide, at de kunne mere, ”hvis de bare tog sig sammen”. Dette kan være med til at skabe en indre kritiker, hvor man konstant evaluerer sig selv ud fra et negativt udgangspunkt. Dette er energikrævende og kan være med til at øge stressniveauet.
Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD)
RSD er et nyere begreb, der beskriver en særlig sårbarhed over for kritik, afvisning og fiasko. ADHD’ens følelsesmæssige svingninger og impulsivitet samt autismens sociale usikkerhed kan være med til at forstærke følelsen af et intenst ubehag ved afvisning eller fiasko – eller blot udsigten til det.

Hjælpsomme idéer til en god hverdag – one size doesn’t fit all!

Diagnoser tager udgangspunkt i symptomer – men i hverdagen handler det i langt højere grad om samspillet med omgivelserne og ens indre oplevelse.

Her ses 10 forslag til hjælpsomme idéer til hverdagen med autisme og ADHD. Men det er altid vigtigt at tage udgangspunkt i det, den enkelte finder meningsgivende og hjælpsomt. Kort sagt – one size doesn’t fit all!

1. Opsøg viden om og evt. støtte til diagnoserne

Uanset om man vælger at opsøge en diagnose eller ej, et det vigtigt at opsøge viden om sig selv eller ens nære relationer med diagnoser og finde ud af, hvordan man kan indrette hverdagen bedst muligt. På den måde får man størst mulig livskvalitet og adgang til de personlige styrker.

Viden kan søges i artikler som denne, i bøger, via podcasts og lignende. Nogle opsøger også fagpersoner med særlig viden om diagnoserne for at få endnu mere hjælpsom viden specifikt målrettet sig selv som person med diagnoserne eller som pårørende til én med diagnoserne.

Nogle vil have brug for støtte i hverdagen fra pårørende, uddannelsen, arbejdspladsen eller via kommunen.

2. ADHD-medicin

Mange med ADHD har glæde af medicin til at hjælpe med at dæmpe kerneudfordringerne af deres ADHD: Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Når hovedet og kroppen har mere ro, kan der være større overskud til at få udbytte af den støtte og hjælp, man i øvrigt har i sin hverdag.

Man kan opsøge egen læge eller psykiater for at få rådgivning om, hvad der er rette løsning for den enkelte.

3. Udfør fysisk arbejde og dyrk motion

Den mest naturlige måde at skabe bedre grundlæggende regulering er ved at bruge sin krop. Det kan være via fysisk hårdt arbejde, fx havearbejde, projekter i hjemmet eller ved at vælge en håndværksmæssig karriere.

Motion er også én af de mest effektive måder at styrke ens reguleringsevne. Når man dyrker motion regelmæssigt, dæmper det uro i hoved og krop og bedrer søvn via et øget og mere stabilt niveau af dopamin, noradrenalin og andre gode signalstoffer. Motion kan både bestå af fysisk træning og/eller ændringer i hverdagen, hvor man fx tager trappen i stedet for elevatoren, cykler eller går i stedet for at tage bilen eller står af bussen et stoppested før og går resten af vejen.

4. Sanseregulering

Sanseindtryk opleves ofte mere intenst, når man har autisme og ADHD. Det gælder både lyde, lys, bevægelse og berøring. Dæmp forstyrrende indtryk, fx med hovedtelefoner, kasket eller afskærmende møbler, og tilføj beroligende input, fx tyngdedyner, vuggende bevægelse, tyggeting eller dufte. Fjern digitale forstyrrelser ved fx at slå notifikationer fra på telefon og computer.

Husk også at tilføje gode sanseindtryk – ellers kan nervesystemet blive endnu mere sensitivt. Det kan fx være musik, ophold i naturen, motion eller foretrukne dufte.

5. Skab struktur med fleksibilitet og forberedelse af skift

Struktur skaber tryghed – men for personer med både autisme og ADHD er det vigtigt, at strukturen ikke er for ufleksibel. En vis fleksibilitet gør det lettere at håndtere, når ting ikke går som planlagt. Brug visuelle dagsplaner, tjeklister og farvekoder. Gør strukturen overskuelig og visuel, og lav plads til “bufferzoner”, hvor der ikke sker noget.

Vær forberedt på, at ADHD-hjernen kan miste interessen for strukturen efter lidt tid. Det betyder ikke, at strukturen ikke virker. Men der skal måske foretages små eller større justeringer, så ADHD-hjernen aktiveres igen.

Små ændringer i strukturen kan fx være at skrive med nye farver i sin kalender eller at tegne sjove tegninger på sin ugeplan. Større ændringer kan fx være nye rutiner for at gennemgå tasken hver morgen for at tjekke, at alt er med.

Skift mellem aktiviteter kan også være belastende. Derfor er det vigtigt at signalere skift i god tid. Brug nedtælling eller alarmer (“Om 10 minutter…”, “Når klokken er…”), tydelige overgange (“Først det – så det”) og gerne en fast struktur i skiftet.

En fysisk overgang kan også hjælpe, fx at rejse sig, at pakke noget væk eller at skifte rum.

6. Giv plads til pauser – også når det “går godt”

Mennesker med autisme og ADHD kan virke som om de “klarer den” – men energien kan være brugt op, længe før det bliver synligt. Husk at pauser og tilbagetrækning ofte handler om sund selvbeskyttelse – ikke en afvisning af fællesskabet.

Planlæg pauser som en fast del af dagen – ikke kun som en nødbremse. Planlæg også pauser før, under og efter sociale sammenhænge.

Nogle har brug for alenetid for at lade op, og nogle har glæde af valgmuligheder i pausen. Hvis man fx ikke må bruge skærm, kan det være svært at finde alternativer i øjeblikket. Lav gerne en liste med idéer og saml de ting, der skal bruges i en kasse. Så er det nemmere at starte pausen.

7. Konkret og tydelig kommunikation

Vage formuleringer og sociale koder skaber nemt usikkerhed. Hvis du selv har diagnoserne, kan du bede dine omgivelser om at være direkte og konkrete, og er du pårørende, kan du øve dig. “Du skal tage sko på nu” kan for nogle være nemmere at forstå end “Skal vi ikke se at komme afsted?”. Bed også om færre hentydninger og mere konkret besked og tålmodighed, hvis noget skal gentages.

8. Støt følelsesregulering med enkle redskaber

Følelser kan komme hurtigt og voldsomt – og være svære at forstå, håndtere og udtrykke. Brug aftalte sætninger som “jeg har brug for en pause” og lav gerne aftaler på forhånd med dine omgivelser om, hvordan I håndterer store følelser og konflikter.

Det kan være svært for ADHD-hjernen at trække sig, når følelserne går højt. Her kan omgivelserne støtte ved at trække sig for at give tid og plads til at falde ned igen.

9. Hjælp med igangsætning og fastholdelse

Det er ofte ikke viljen, der mangler – men evnen til at komme i gang.

Man kan med fordel dele opgaver op i bidder og skrive de enkelte trin ned, så det bliver nemmere at overskue, hvad man skal gå i gang med først. Man kan også overveje, hvad der vil øge motivationen undervejs, fx at lytte til god musik, tygge på noget lækkert, at love sig selv en belønning, når man har udført et delmål eller er kommet i mål. Andre kan også hjælpe ved fx at spørge: “Hvad er første skridt?”, “Skal vi lige starte sammen?”.

Husk at give dig selv og andre ros for det, der lykkes – også de små ting.

10. Fokusér på styrker og interesser – hver dag

Mange med autisme og ADHD har stærke interesser, stor viden og høj kreativitet – især når noget giver mening. Brug disse interesser som afsæt for læring, udvikling og relationer. Interesser er ikke en præmie - de er hjernens brændstof.

Sørg for at skabe tid hver dag til at dyrke interesserne, så energi og glæde boostes.

Hvis interesserne har taget overhånd og sluger tid og energi fra hverdagens øvrige indhold, kan man have brug for hjælp fra pårørende eller fagpersoner til at afgrænse tidsforbruget. Men det er vigtigt at have forslag til, hvad man kan lave i stedet for. Ofte er det godt at prøve at erstatte med andre lystfyldte aktiviteter, så overgangen til at forlade den intense interesse ikke bliver for stor.

Vigtigheden af at skabe bæredygtige liv

Afslutningsvist kan vi opsummere, at der er både styrker og udfordringer forbundet med at have autisme og ADHD – både hver for sig, og når man har begge diagnoser samtidig.

Derfor er det også ekstra vigtigt at huske på, at hvis man har fået stillet begge diagnoser, betyder det, at man har haft svært ved at fungere optimalt i en hverdag, hvor der ikke tages hensyn til de udfordringer, diagnoserne medfører.

Når man kender til sine diagnoser, er det derfor vigtigt at søge viden om dem og indrette sin hverdag, skole/uddannelse/job og familieliv, så man oplever færrest udfordringer og opnår størst mulig adgang til ens personlige styrker. På den måde forebygger man stress og skaber mest muligt livskvalitet.

AuDHD-hjerner er nemlig både finurlige, idérige og virkeligt godt selskab!