Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Overgangen fra ung til voksen - hvad skal vi være opmærksomme på? Kursus for forældre.

- online kursus d. 18. juni 2026 kl. 10-15.

Dette kursus henvender sig til forældre til unge mellem 16 og 18 år, som ønsker større indsigt i, hvad der er vigtigt at være opmærksom på i overgangen fra ungdomsliv til voksenliv, når den unge har autisme.


Kurset begynder med en introduktion til, hvad autismediagnosen kan betyde i denne fase af livet, hvor kravene til selvstændighed, struktur og social navigation typisk ændrer sig markant.


Jeg sætter fokus på, hvordan autisme kan påvirke den unges kognitive forudsætninger – særligt i forhold til:

    • Kommunikation
    • Social energi og belastning
    • Fleksibilitet og skift mellem aktiviteter

Disse områder bliver belyst i relation til de nye kontekster og forventninger, den unge møder i overgangen til voksenlivet.


For at konkretisere temaerne arbejdes der med en case, som bruges til at illustrere typiske udfordringer og mulige støttebehov.


Et centralt tema er forståelsen af selvstændighed:
Hvad mener vi, når vi taler om, at en ung “skal være selvstændig”? Og hvordan kan forståelsen af selvstændighed variere mellem omgivelserne og den unge selv?


Gennem et dobbeltperspektiv belyses både:

    • Indefra-perspektivet – den unges egne oplevelser og erfaringer
    • Udefra-perspektivet – de forventninger og fortolkninger, som omgivelserne har

Dette giver en nuanceret forståelse af, hvordan den unge kan møde og forstå verden på sin egen måde.


Med afsæt i Peter Vermeulens arbejde gennemgås forudsætninger for at aflæse og navigere i de
kontekster, de unge skal håndtere i overgangen til voksenlivet.


Kurset giver også et overblik over centrale områder og skift, som familier skal forholde sig til:

    • Overgangen fra barnets lov til serviceloven, beskæftigelseslovgivningen, UU-vejledning og 17,5-årsmødet – hvad sker der, og hvordan kan I støtte jeres unge menneske?
    • Voksenudredningsmetoden (VUM) – hvad bruges den til, og hvad betyder den i praksis?
    • Ungdomsuddannelser – hvilke muligheder findes der?
    • Samarbejdet med kommunen – og forældrenes særlige rolle som partsrepræsentant eller bisidder

Kursusdagen er tilrettelagt, så der løbende er mulighed for dialog og spørgsmål.


Målet er, at I går fra kurset med ny viden, større klarhed og redskaber, der kan gøre en forskel for jeres unges trivsel og vej ind i voksenlivet.

 

 

Målgruppe

Forældre og nærtstående til børn og unge med autisme og normal begavelse.

 

 

Kursusleder/underviser

Dorthe Hölck, cand.scient.soc. Dorthe driver sit eget konsulentfirma, hvor hun rådgiver om autisme og ADHD. Hun gennemfører forløb for børn, unge og voksne – individuelt eller for hele familien. Dorthe holder kurser for både store og små grupper og giver faglig vejledning til medarbejdere i forskellige autismetilbud over hele landet.

 

 

Tid og sted

18. juni kl. 10:00-15:00 Webinar - online

Tilmeldingsfrist 17. juni kl. 12:00

 

Pris

776 kr. pr. deltager (750,- pr. deltager og 26,- i deltagergebyr)

 

 

Frameldingsfrist

Hvis du/I har tilmeldt jer og betalt for kurset, men fortryder deltagelsen, skal I framelde jer senest 1 måned før kursus start.

 

 

Dækning af kursusudgift

Det er muligt at søge din kommune om dækning af kursus udgifter. Det kan du læse mere om her 

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. dette eller andre af vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte Kursusafdelingen på kursus@autismeforening.dk eller på tlf. 70 25 30 65.

 

Person foran præsentation med talebobler

Kurser

Autismeforeningen præsenterer et stort udvalg af interessante kurser, foredrag og oplæg centreret omkring autisme.

Andre sider med samme emne: