Spring navigationen over og gå direkte til indhold
tegnet grafik: Adskillige hænder rakt i vejret. Tekst ovenover: Autismeugen 2026

Autismeugen: OCD og autisme

Optaget oplæg

Oplægsholder: Malene Klindt Bohni

Portrætbillede af Malene Klindt Bohni

I dette foredrag fortæller psykolog Malene Klindt Bohni om OCD og autisme. Hun har netop udgivet bogen 'En lille bog om OCD'. Der er nemlig cirka 15-20 % med autisme der udvikler OCD. Det er markant flere end i befolkningen generelt, hvor det er cirka 2-3 % der udvikler OCD. 

OCD er ofte kendetegnet ved gentagende, ritualiserede handlinger. Det samme kan gøre sig gældende for nogle autister, og det kan derfor nogle gange gøre det svært at skelne. Men der er forskel på, hvad der er årsag til disse handlinger. Autistiske handlinger skaber ofte forudsigelighed og nydelse, mens OCD-handlinger typisk udføres på grund af bagvedliggende tvangstanker og udføres for at reducere ubehag og angst.  

Desværre får autistiske mennesker ofte ikke den rette hjælp, når de rammes af OCD, da der enten kun bliver fokuseret på autismen eller kun på OCD’en. Foredraget vil kort skitsere, hvilke former for behandling der er effektiv mod OCD, og hvordan behandlingen tilpasses, når der samtidig er autisme.

Orange hjerte med Autismeforeningens logo i en lysere orange farve indeni.

Autismeugens tilbud er gratis for alle, men vi vil værdsætte ethvert bidrag, der kan støtte vores arbejde. 

Grafik af hænder rakt i vejret. Overskrift: Autismeugen 2026

Autismeugen 2026

Autismeforeningen afholder endnu en gang autismeugen med en række af spændende oplæg - og det er helt GRATIS!