Det skal du vide om støttemuligheder på ungdomsuddannelsen

Det er en stor omvæltning at skulle begynde på en ungdomsuddannelse, og det kan virke skræmmende og uoverskueligt at skulle finde hoved og hale i en ny studietilværelse.

Heldigvis findes der forskellige muligheder, der skal hjælpe unge med bl.a. autisme til at tage en uddannelse på lige fod med andre studerende.

En af de muligheder er SPS-støtte. SPS står for specialpædagogisk støtte, og man kan få bevilget SPS til uddannelsen, hvis man har en funktionsnedsættelse.

For at få SPS til en forbedrende grunduddannelse (FGU) eller en ungdomsuddannelse skal man foruden at have en dokumenteret funktionsnedsættelse være optaget på en ungdomsuddannelse, der er godkendt til SPS. Det gør sig gældende for følgende ungdomsuddannelser:

• • Almen studentereksamen (stx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Private institutioner for gymnasiale uddannelser
  • Gymnasiale suppleringskurser
  • Erhvervsuddannelser (eud)

Som udgangspunkt kan man ikke få SPS til ungdomsuddannelsen på STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse).

Som elev på STU kan man kun få støtte gennem SPS-ordningen, hvis man som en del af det særligt tilrettelagte uddannelsesforløb deltager i ordinær undervisning for eksempel på en erhvervsuddannelse. I det tilfælde kan erhvervsuddannelsen ansøge om SPS, mens man er på erhvervsuddannelsen.

Kontakt den SPS-ansvarlige tidligt

Første skridt til at få støtte gennem SPS-ordningen er at kontakte den SPS-ansvarlige på skolen. Den SPS-ansvarlige er en studievejleder eller anden ansat på uddannelsesstedet.

Det er en god ide at kontakte skolen allerede inden opstart på uddannelsen og blive sat i forbindelse med den SPS-ansvarlige. Sammen med den SPS-ansvarlige drøftes det, hvad den unge har behov for af støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de andre elever.

Når det er afklaret, hvilken og hvor meget støtte der er behov for, ansøger den SPS-ansvarlige hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, om at få bevilliget støtten. Svaret på ansøgningen modtages via Digital Post.

Støttebehovet kan for eksempel være hjælp til planlægning, til at skabe overblik over pensum eller til at holde styr på, hvornår større opgaver skal afleveres. Støtteformen afhænger af den unges behov.

Det kan for eksempel være udfordringer med:

• • manglende overskud og energi
  • dårlig koncentration og hukommelse
  • udholdenhed og fastholdelse af viden
  • struktur i studiehverdagen (for eksempel i forbindelse med større opgaver)
  • manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver, eksamenslæsning
  • at ’sætte i gang ’ i forhold til for eksempel skriveprocesser
  • ubehag ved det studiemæssige pres
  • social isolation
  • at håndtere sociale sammenhænge, svært ved at møde op på studiet eller svært ved at være i undervisningssituationer med mange mennesker
  • at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg eller indgå i gruppearbejde
  • at tage kontakt til undervisere, vejledere og de andre elever
  • usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer.

Ingen SPS-støtte til ASF-klasser

Det er en god idé at have den rette dokumentation med til det første møde med den SPS-ansvarlige. Hvis den unge har en psykisk funktionsnedsættelse, drejer det sig om dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår.

Hvis den unge ikke har en diagnose, skal der medbringes anden form for dokumentation for, at den unge har lignende vanskeligheder. Det kan for eksempel være en udtalelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, dokumentation fra et bosted eller lignende.

Går den unge i en ASF-klasse, har uddannelsesstedet tilrettelagt undervisningen i ASF-klassen, så der tages højde for de vanskeligheder, den unge oplever på baggrund af autismen. Det modtager uddannelsesstedet et ekstra tilskud til, og der kan derfor ikke også gives tilskud til SPS.

Hvis den unge har andre funktionsnedsættelser ud over autisme (fx ordblindhed), kan man få støtte, hvis der er et behov for det.

Gives der afslag på ansøgningen om SPS-støtte, kan man klage over afgørelsen til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagefristen er fire uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Hjælp fra en mentor

En anden mulighed, der kan være en hjælp for unge med autisme på en ungdomsuddannelse, er mentorstøtte. Støtten gives for seks måneder ad gangen med mulighed for forlængelse.

Mentorstøtte søges i jobcentret, men også unge autister, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, kan få mentorstøtte til en ungdomsuddannelse.

Hvis det vurderes, at den unge har de faglige kompetencer, der skal til for at gennemføre uddannelsen, kan mentorstøtte aftales. Igen gælder det dog ikke på særligt tilrettelagte uddannelser (STU).

En mentor kan hjælpe med alt dét, der kan være svært i forhold til uddannelse. Det gælder både i forhold til at være på uddannelsesinstitutionen, men også andre mere personlige forhold.

Mentorstøtten kan f.eks. bruges til:

• • Planlægning af dagens opgaver
  • Planlægning af dagens pauser
  • Råd og vejledning ift. at være på en uddannelse
  • Hjælp til det sociale
  • Hjælp til logistiske udfordringer, eller hjælp til hvordan den unge selv kan komme op og afsted om morgenen i tide til undervisningens start

Mentorstøtte bevilges som nævnt af kommunens jobcenter. Der er ikke en grænse for, hvor mange timers støtte man kan få. Det er op til en vurdering af den enkelte unges behov. Det kan være fra et par timer om ugen til en time om dagen, og det er jobcentret, der skal godkende antallet af timer.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvordan du søger SPS-støtte på spsu.dk

Du kan læse mere om, hvordan du klager over afslag om SPS-støtte på spsu.dk