Freja læser HF inklusion på KVUC

Mens det med den nye reform af ungdomsuddannelserne ikke vil være muligt at læse en toårig HF fra 2030, vil HF enkeltfag fortsat være en mulighed i fremtiden. 23-årige Freja Oschlak læser HF Inklusion på Københavns VUC, en HF, der er bygget op på enkeltfag. Hendes studietid har ikke været uden bump på vejen, og det er en af grundene til, at hun er utrolig glad for at have valgt at læse HF Inklusion på KVUC.

Det har altid stået klart for Freja Oschlak, at det almene gymnasium ikke ville være det rigtige valg for hende. Hun blev diagnosticeret med autisme som seksårig og ADHD som syvårig og har gået på specialskolen Frejaskolen i Valby, som er specialiseret inden for autismeområdet.

Her gik hun indtil 8. klasse, hvor hendes angst forværredes, og hun valgte derfor at tage 9. og 10. klasse på dagbehandlingsskolen, Basen.

Her blev hun foreslået at tage en HF Inklusion på Københavns VUC (KVUC).

”Min dansklærer fra Basen, som jeg kom godt ud af det med, anbefalede mig KVUC. Han havde tidligere arbejdet der, og han havde gode oplevelser med ledelsen, mentorerne og de andre lærere,” fortæller Freja.

”Han tog med mig ud og mødtes med skolen, og efterfølgende tog mine forældre og jeg til intro-aften på skolen, hvor der var en præsentation, og tidligere elever kom og talte. Jeg syntes, det lød som et sted, hvor jeg ville kunne trives, og jeg søgte derefter Københavns Kommune om at få bevilliget mentor-støtte og SPS-støtte og fik det uden de store problemer.”

Efterfølgende søgte hun ind på KVUC, som indkaldte hende til en samtale for at se, om hun ville passe ind.

”Det er ikke, fordi der er meget hårde krav, men de vil gerne møde dem, der søger ind på HF Inklusion, så de også kan få en fornemmelse af, om man kan klare at gå der rent socialt.

Til mit møde med dem ville de gerne høre lidt om, hvilke udfordringer jeg havde, om jeg havde behov for særlige hjælpemidler, og om der var et bestemt sted i lokalet, jeg gerne ville sidde. Og ud fra de informationer fandt de så ud af, hvilken inklusionsklasse jeg personlighedsmæssigt ville passe ind i,” fortæller Freja.

En stor omvæltning

I 2020 havde hun sin første skoledag på HF Inklusion på KVUC. Inklusionsklasserne starter nogle dage før resten af skolen, sådan at der er mulighed for at nå at blive lidt fortrolig med den store skole og de andre elever i klassen, inden alle andre starter.

”Mentorerne viste os også rundt i starten og hjalp til, at man ikke for vild, og vi fik mulighed for at holde frokostpause tidligere, så der ikke var så mange mennesker. Det var rart,” siger Freja, som ikke lægger skjul på, at skiftet fra Basen til KVUC var noget af en omvæltning.

”I min klasse på Basen var vi tre elever i alt, og i min klasse på KVUC var vi 25, så det var en stor forandring. Jeg gik hjem hver dag og var helt smadret. Det var hårdt, men det var også fedt at være sammen med så mange andre unge mennesker.

Grundet min angst har jeg tidligere været en del væk fra skolen og har derfor ikke haft mulighed for at bruge så meget tid med folk på min alder, og her havde folk mange forskellige oplevelser, der gjorde, at jeg ikke følte mig mærkelig eller udenfor,” fortæller hun.

I Frejas klasse var mange andre, som hun kunne spejle sig i. Alle havde en diagnose, og mange havde haft et ungdomsliv præget af skolefravær, ligesom flere havde gået på special- eller dagbehandlingsskole.

”Det gjorde det lidt nemmere, at andre havde nogle af de samme oplevelser som en selv. Det gode ved, at alle har en diagnose, er, at det er ok også at have en dag, hvor man ikke siger så meget. Det er der forståelse for,” forklarer Freja.

I efteråret spændte corona ben for skolelivet og medførte, at alle elever måtte hjemsendes og have online hjemmeundervisning. Freja husker det som en svær tid, hvor det var en udfordring at finde motivationen, og lettelsen var stor, da samfundet igen begyndte at åbne op, og hun kunne mødes med de andre fra klassen og opleve at være en del af et fællesskab, hvor hun passede ind.
”Jeg var en del af en gruppe, som jeg spillede Dungeons and Dragons (bordrollespil, red.) med en gang om ugen. Vi startede med det på skolen, og senere rykkede vi hjem til en af de andre og fortsatte med at spille det dér. Skolen gjorde også meget ud af, at der var sociale aktiviteter – der var ingen tvang, men der var altid nogle muligheder for at mødes.”

Ud af den trygge boble

Da Freja startede på sit andet år, begyndte hun at have valgfag uden for inklusionsklassen sammen med elever fra den almene skole.

”Det var egentlig ok, underligt nok føltes det ikke som den største omvæltning. Det hænger måske sammen med, at dem, der underviser på inklusion, også underviser i valgfagene. Jeg oplevede, at undervisningsformen, og måden, vi lavede lektier på, var den samme, og der var i det hele taget mange af de samme rutiner, selvom det ikke var i den trygge, lille boble,” fortæller Freja.

Uddannelsen gik godt, men efter julen 2021 skete der en voldsom hændelse for Freja privat, som gjorde, at hendes verden væltede.

”Min mor blev indlagt akut med hjerteproblemer. Lægerne vidste ikke, hvad det var, og det var et stort chok for os alle, da hun blev indlagt. Det var rigtig dårligt for mig, det gjorde mig stresset, min angst blev forværret, og jeg begyndte at selvskade.

Jeg kan huske en dag i skolen, hvor jeg begyndte at græde uden egentlig helt at vide hvorfor. Dér besluttede jeg mig for, at jeg var nødt til at tage en pause fra skolen. Det hele blev bare for meget,” fortæller Freja, som beskriver det som rigtig hårdt at nå til erkendelsen af, at hun havde brug for en pause fra studiet.

”Det betød jo, at jeg var nødt til at forlænge uddannelsesforløbet, og jeg var allerede lidt ældre end de andre i min klasse, så det var meget frustrerende.
Det var rigtig hårdt at føle, at jeg ikke kunne klare det,” fortæller Freja.

Stor støtte fra studiet

Hun blev dog meget glad over måden, KVUC tacklede den svære situation på. ”Først prøvede vi sammen at finde en løsning, men da det ikke lykkedes, var de så søde og forstående.

Da jeg stoppede, havde jeg et møde med studievejlederen, som sagde, at selvom jeg teknisk set stoppede i inklusionsforløbet, så ville de rigtig gerne holde kontakten. De ville gerne give mig mulighed for at komme tilbage, når jeg var klar til det.”

Efterfølgende var Freja hjemme i næsten et år med slem stress. Et år hun, på grund af stressen, ikke husker meget fra. Hun talte med en psykolog og fik medicin mod angsten, og efter nogle måneder med medicinen begyndte hun lige så langsomt at få det bedre.

Hun fik bevilliget nogle mentortimer og kom tilbage i skole i nogle få timer til at begynde med og kunne så efterhånden vende tilbage til skolen på deltid. En smule af undervisningen var fysisk, og derudover havde hun mulighed for at supplere med onlineundervisning.

”Jeg havde heldigvis en virkelig god mentor, som jeg aftalte, at jeg skulle ”tjekke ind hos” en gang om ugen. Det gik langsomt fremad, og efterhånden kunne jeg tage flere og flere fag. Nu er jeg teknisk set tilbage på fuld tid,” fortæller Freja.

Hun har også oplevet studievejledningen på KVUC som en stor støtte i arbejdet med at komme tilbage til skolen.

”Studievejlederen er rigtig god, og jeg oplever stor fleksibilitet. Hvis man viser, at man gerne vil det og læser hjemme, er der mulighed for at lave en specialaftale i forhold til fravær. Det har jeg været glad for.”

Et nyt kapitel venter

I dag går hun på almene hold og ikke i en klasse, men det oplever hun ikke som et problem, og hun møder da også fortsat elever, hun kender fra inklusionsklasserne, når hun har valgfag.

Hvis alt forløber, som det skal, kan Freja se frem til at blive færdig med sin HF i vinteren 2026. Og hun er helt afklaret omkring, hvad hun vil derefter. ”Jeg vil tage et halvt sabbatår, og så vil jeg søge ind på biologi på Københavns Universitet,” fortæller Freja, som også står over for et andet meget spændende skift.

”Jeg flytter hjemmefra til juni. Jeg skal flytte på et selvstændigt bosted til folk, der fungerer godt, men har brug for lidt støtte. Så der kommer til at ske rigtig meget, og jeg er meget spændt og nervøs. Men jeg glæder mig også rigtig meget. Jeg føler virkelig, at jeg er vokset meget de seneste år og har fået nogle vigtige færdigheder gennem min uddannelse,” siger hun og uddyber:

”På KVUC er der hjælp at få, men man skal bede om den, man holdes ikke i hånden. Man skal selv holde styr på sine opgaver og deadlines.

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne have taget min uddannelse et andet sted. Det var en kæmpe hjælp, at jeg kunne komme tilbage på deltid efter at have været syg med stress. Det var rigtig godt ikke bare at skulle sidde derhjemme, men at jeg kunne supplere med onlineundervisning, så jeg kunne få mine eksamener og føle, at jeg blev ved med at bevæge mig i den rigtige retning. Det betød meget for mig og for mit selvværd,” siger Freja, der dog heller ikke lægger skjul på, at uddannelsen har krævet meget af hende.

”Det har været virkelig hårdt og virkelig svært, men også rigtig godt på samme tid. Jeg har stadig dårlige dage, hvor tingene er svære, men det er så meget bedre end før.

Jeg er så glad for de beslutninger, jeg har taget. Jeg tror også, det er vigtigt, man ikke er for hård ved sig selv - man skal tage de pauser, man har brug for - men hvis man ikke udfordrer sig selv lidt, så ændrer tingene sig ikke.

Når noget er nyt, vil det altid føles lidt ubehageligt, og nogle gange er det ok, at det er svært i starten,” slutter Freja.