Ny autistisk Barbie giver Sonja noget, hun manglede som barn

Barbie. Bare navnet fremkalder billeder af langt, glansfuldt blondt hår, symmetriske ansigtstræk og en ualmindelig slank figur. I årtier har hun været indbegrebet af glamour, drømme og uendelige muligheder, pakket ind i et ikonisk lyserødt univers.

Siden sin debut i 1959 har Barbie dog gennemgået en markant forandring. Fra glamourikon til karrieredukke, fra ensartede proportioner til mangfoldige kropstyper, hudfarver og i nyere tid dukker med handicap.

Nu tager Mattel endnu et skridt i inklusionens retning og lancerer sin første autistiske Barbie. Dukken er udviklet med vejledning fra autismemiljøet og skal afspejle nogle af de måder, hvorpå autistiske personer bearbejder indtryk og kommunikerer på.

For 30-årige Sonja Lovdal er den nye Barbie en milepæl. Hun er diagnosticeret med autisme og ADHD, arbejder som influencer og content creator og er ambassadør for den autistiske Barbie i Danmark.

"Barbie viser stolt de ting frem, som jeg selv før har gemt væk. Som barn lagde jeg låg på mig selv, fordi jeg troede, jeg var forkert. Hvis andre børn kan undgå den følelse, har dukken allerede gjort en forskel," siger hun.

Kampen for at være normal

Som barn følte Sonja sig ofte forkert og anderledes. Hun forstod ikke, hvorfor verden kunne opleves så overvældende, og havde aldrig forestillet sig, at hendes udfordringer kunne hænge sammen med autisme.

"I mange år overvejede jeg slet ikke autisme. Jeg havde fordomme om, hvordan det ‘så ud’ – jeg troede, man skulle være som Rain Man eller andre film. Men jo mere jeg læste, jo mere kunne jeg genkende mig selv," fortæller hun.

I hele barndommen og ungdommen kæmpede Sonja for at opføre sig ”normalt” – tale mere, smile mere, se folk i øjnene. I skolen klamrede hun sig til lektierne, fordi reglerne gav mening. Ros blev ikke til lettelse, men til mere pres. Derhjemme var hun ofte fuldstændig drænet for energi.

At tegne i timerne gav ro og hjalp hende med at koncentrere sig, men blev ofte tolket som uopmærksomhed. Også helt almindelige hverdagsaktiviteter kunne tappe hende fuldstændig fra energi.

"Supermarkeder var ekstremt svære for mig som barn og teenager. Jeg prøvede ofte at nægte at tage med, men blev hevet afsted alligevel. Jeg havde ikke sproget til at forklare, hvad der skete, og mine forældre troede bare, jeg var doven," siger hun.

Ro og accept

Følelsen af at være forkert begyndte først langsomt at slippe sit tag, da Sonja som voksen begyndte at læse mere om autisme og ADHD. Flere beskrivelser ramte noget dybt genkendeligt, især de sensoriske udfordringer. Alligevel gik der 27 år, før hun fik sin diagnose.

Hun blev først udredt for ADHD, men insisterede undervejs på også at blive udredt for autisme, trods lægens skepsis. Diagnosen blev et vendepunkt:

”Nu ved jeg, at jeg ikke var doven eller forkert. Jeg havde bare svært ved at udtrykke, hvad jeg havde brug for. I dag kan jeg sætte ord på det, og det har gjort mit liv meget bedre.”

Sonjas forløb er langt fra en enkeltstående begivenhed. Statistikker viser, at langt flere drenge diagnosticeres med autisme end piger, og at piger ofte først får diagnosen senere i livet.

I dag tager hun langt bedre vare på sig selv. Hvor hun tidligere pressede sig igennem sociale sammenkomster, giver hun sig nu lov til at trække sig tilbage og lade op, hvis hun bliver overstimuleret – for eksempel ved at gå ind i et andet rum i en halv time. Noget, hun aldrig tillod sig selv før diagnosen.

Autismediagnosen har givet hende ro og en erkendelse af, at der ikke findes én rigtig måde at være på. Netop derfor betyder den nye autistiske Barbie så meget for hende:

"Hvis jeg havde haft noget som det her som barn, tror jeg, det havde gjort en stor forskel," siger hun.

En Barbie udviklet med – ikke bare til – autister

Den autistiske Barbie er udviklet i samarbejde med Autistic Self Advocacy Network (ASAN), en nonprofitorganisation drevet af og for autistiske personer. Dukken er en del af Barbie Fashionistas-kollektionen, der har fokus på mangfoldighed.

Dukken er designet med bevægelige albuer og håndled, hvilket muliggør stimming og andre håndbevægelser, som nogle autistiske personer bruger til at bearbejde sanseindtryk eller udtrykke glæde. Blikket er let forskudt for at afspejle, at direkte øjenkontakt kan opleves som overvældende for nogle mennesker.

Derudover følger tilbehør som fidget spinner, støjreducerende hovedtelefoner og en tablet med symbolbaserede apps til Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK). Tøjet er løstsiddende og komfortabelt for at mindske sensorisk ubehag.

Sonja genkender sig selv i både bevægelserne og flere af redskaberne:

”Jeg har altid brugt fidget legetøj for at kunne koncentrere mig og håndtere overstimulering. At Barbie kan bøje led og stå på forskellige måder, gør det muligt for hende for eksempel at flakse med hænderne – noget, jeg også kan genkende,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at dukken ikke er én fast skabelon for autisme.

"Man behøver ikke kunne se sig selv i det hele. Jeg er for eksempel ikke nonverbal, så jeg ville bare tage tabletten fra dukken. Men tabletten kan også bruges til andet. Det vigtige er, at Barbie hjælper børn med at spejle sig i den og bidrager til mere accept og færre fordomme."

Fakta om autistisk Barbie

I tæt samarbejde med ASAN traf Barbies designteam bevidste designvalg for, at den autistiske Barbie-dukke på autentisk vis kan afspejle oplevelser, som nogle personer inden for autismespektret kan genkende. Den autistiske Barbie-dukke har blandt andet følgende egenskaber og tilbehør:

• • Ansigt og krop: Ud over et nyt ansigtssculpt har den autistiske Barbie-dukke bevægelige albuer og håndled, hvilket muliggør stimming, håndflaksen og andre håndbevægelser, som nogle autistiske personer bruger til at bearbejde sanseindtryk eller udtrykke glæde.
    
    
  • Blik: Dukken er designet med et let forskudt blik til siden, hvilket afspejler, hvordan nogle i autismemiljøet kan undgå direkte øjenkontakt.
    
    
  • Tilbehør: Hver dukke leveres med en lyserød fidget spinner, støjreducerende hovedtelefoner samt en tablet.
    
    
  • Fidget spinner: Dukken holder en lyserød fidget spinner, som kan dreje rundt og fungerer som et sanseligt redskab, der kan bidrage til at reducere stress og understøtte koncentration.
    
    
  • Hovedtelefoner: Lyserøde støjreducerende hovedtelefoner hviler oven på dukkens hoved som et både praktisk og moderigtigt tilbehør, der kan mindske sensorisk overbelastning ved at dæmpe baggrundsstøj.
    
    
  • Tablet: En lyserød tablet, der viser symbolbaserede apps til Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK), fungerer som et hjælpemiddel til daglig kommunikation.
    
    
  • Sensorisk tilpasset tøj: Dukken bærer en løstsiddende, lilla A-formet kjole med nålestriber, korte ærmer og en let, flagrende nederdel, som reducerer kontakt mellem stof og hud.

Kilde: Mattel

Et synligt skridt for et usynligt handicap

Barbie er et af verdens mest kendte legeikoner. Netop derfor betyder det ekstra meget for Sonja, at en Barbie med autisme nu er en realitet. Autisme er ofte et usynligt handicap, men gennem legen bliver det synligt:

"Når børn leger med dukker, former de deres forståelse af sig selv og hinanden. Her kan den autistiske Barbie fungere som både spejl og samtalestarter – ikke kun for børn med autisme, men også for deres venner, som gennem legen kan få indblik i, at verden opleves forskelligt.”

Hun tilføjer med et smil: "Barbie kan vise børn, at der ikke er noget galt i at være autistisk. Hvis hun hjælper bare ét barn med at føle sig set og accepteret, har hun allerede gjort en forskel."