STU: En naturlig uddannelsesvej for mange autister

STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) er det naturlige valg for mange unge autister, når de skal vælge en ungdomsuddannelse. STU er et ungdomsuddannelsestilbud, man skal visiteres til, og det er for de unge, som på visitationstidspunktet ikke kan gå på et ordinært uddannelsestilbud som fx HF eller gymnasiet – det, som også kaldes for kompetencegivende uddannelser.

Det forklarer direktør for uddannelse ved Hans Knudsen Instituttet, Charlotte Kaufmanas:

”STU er ikke en kompetencegivende uddannelse, og den giver derfor ikke adgang til en videregående uddannelse. Målgruppen går fra unge med multiple funktionsnedsættelser til normalt eller højt begavede unge, der er ramt af angst eller andre sameksisterende tilstande, men som kan klare at gå i skole, hvis alt bliver nøje tilrettelagt efter deres behov.”

”I en STU-klasse er der typisk omkring otte elever, og underviserne har specialiseret viden inden for målgruppen. Ifølge STU-loven skal dem, der leverer STU, udvikle sociale, faglige og personlige kompetencer hos eleverne, og, hvis muligt, hjælpe eleverne videre i uddannelse og arbejde,” siger Charlotte Kaufmanas, som fortæller, at de på Hans Knudsen Instituttet har stort fokus på at hjælpe de unge med at opbygge venskaber. Det gør de fx ved at afholde sommerfester, sommercamp, julefrokoster og klubtilbud.

Den nye STU-lov

I 2023 skete der en række ændringer i STU-loven, som blandt andet har medført, at der er kommet krav om øget fokus på at få den unge så langt som muligt i forhold til videre uddannelse og arbejde.

”Den unge skal afklares det sidste år, hvor eleven er ude i mere erhvervspraktik end de to første år. Her skal vi som udbyder af STU afklare, om eleverne kan arbejde selvstændigt, hvordan de fungerer på en arbejdsplads, og om de eventuelt kan komme videre på FGU, HF, erhvervsuddannelse mv.,” siger Charlotte Kaufmanas.

I modsætning til STU er FGU en kompetencegivende forberedende uddannelse, som dermed kan give adgang til videre ungdomsuddannelse (eksempelvis HF). I en FGU-klasse er der en høj klassekvotient, og eftersom der ikke er tale om en særligt tilrettelagt uddannelse, besidder underviserne ofte ikke specialiseret viden inden for eksempelvis autisme.

Charlotte Kaufmanas oplyser, at Hans Knudsen Instituttet ofte modtager elever, der falder fra FGU for i stedet at gå på STU. Men hun ser også flere eksempler på, at unge autister er klar til at tage en FGU efter først at have gennemført STU.

”Fordi autisme er en udviklingsforstyrrelse, modnes eleverne senere end deres jævnaldrende, og vi ser, at de nogle gange tager nogle udviklingsspring i løbet af STU’en, der gør, at de efterfølgende bliver modne nok til at begynde på en kompetencegivende uddannelse som fx FGU,” forklarer Charlotte Kaufmanas, der påpeger, at hun ser al afklaring for at være en succes.

”Det er det, fordi de unge skal lande, hvor de har det godt. Det er det vigtigste. Vi laver praktikker og praktikerklæringer, hvor vi beskriver, hvad de kan, og hvad de ikke kan, så de ikke bagefter kommer ud i noget, de ikke trives i.”

Et andet punkt i den nye STU-lov, som er vigtigt at kende til, er, at kommunen nu har pligt til at tilbyde den unge mindst to STU-tilbud, og et tredje, som de selv kan foreslå og bevilges til, hvis tilbuddet er på samme serviceniveau. Flere kommuner giver mulighed for at vælge mellem flere tilbud, og alle vejleder de unge i forhold til deres interesser. Ændringen skal give de unge mulighed for at vælge det STU-forløb, der passer deres interesser og fremtidsplaner bedst. Den eneste undtagelse er i det tilfælde, hvor der er tale om ekstra behov, hvis den unge fx har et synshandicap.

I forbindelse med den nye STU-lov publicerede Undervisningsministeriet i december 2024 STU-overblikket. En portal hvor det er muligt at få et overblik over alle eksisterende STU-tilbud. Mange af tilbuddene har lagt videoer ud, så de unge kan se, hvad det er, og hvordan der ser ud, ligesom der er mulighed for at høre elever fortælle om, hvordan det er at gå på det pågældende tilbud.

Mulighed for at klage over tilbud

Ifølge loven skal man tilbydes STU, hvis man ikke kan gå på en kompetencegivende uddannelse. Hvis man mener, man er i målgruppen, men ikke tilbydes STU, eller man er utilfreds med det tilbud, man får, er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan klage over kommunens afgørelse. En mulighed, som mange, ifølge Charlotte Kaufmanas, ikke er bekendt med. Hun kender dog til flere eksempler på, at klager over kommunens afgørelse har ført til en omstødelse, så det kan virkelig betale sig at klage, mener hun.

”Det er vigtigt at huske at bede om et skriftligt afslag fra kommunen, for ellers har man ikke noget at tage udgangspunkt i. Så sender man blot svar tilbage med teksten ’jeg ønsker at klage’, og så skal klagen indberettes til klagenævnet. Man kan også se klagevejledningen på Klagenævnet for Specialundervisnings hjemmeside.”

”Herefter vurderer klagenævnet, om den hører ind under klagerettigheden. Hvis man ikke får det tilbud, man ønsker sig, og der er en god begrundelse herfor, sker der ikke mere. Men er den unge ikke i målgruppen til tilbuddet, kigger man på det igen, eller sender den tilbage med begrundelsen, at sagen ikke har fulgt loven eller ikke har været belyst tilstrækkeligt, og så skal kommunen lade sagen gå om ved fx at indhente de rigtige oplysninger om den unge, eller hvis man ikke har holdt den samtale, man skulle. Hvis det vurderes, at beslutningen ikke er rigtig, bliver den efterfølgende omstødt,” forklarer Charlotte Kaufmanas.

Hun oplyser, at DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) har uvildig rådgivning og kan være bisidder på møder og dermed hjælpe til, at man bliver tilbudt det, man har krav på.

Overblik: Så mange har klaget vedr. STU

Klagenævnet for Specialundervisning har i 2024 behandlet 41 klager vedrørende STU. Antallet af klager er på niveau med 2023.

27 af klagerne omhandlede kommunernes målgruppevurdering. Her fik 21 af de unge medhold og dermed ret til en STU. 

14 af klagerne drejede sig om manglende valgfrihed mellem uddannelsessteder. I de sager blev kun to kommunale afgørelser stadfæstet, mens 12 sager blev sendt retur til fornyet behandling på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Du kan læse mere om, hvem der kan klage, og hvem du kan klage til, på Ankestyrelsens hjemmeside.