Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Tempelkrogen Camping

Medlemstilbud: Drømmer I om en ferie med ro, natur og fællesskab – hvor der er plads til at være jer selv?

Så tag med Autismeforeningen på hytteferie i uge 31, hvor vi har alle hytter og lejligheder på Tempelkrogen Camping i Vipperød for os selv.

cafebord i forgrund udsigt over fjord i baggrund

Skov, marker og fjord


Fra d. 25. juli til d. 1. august 2026 får I en tryg og overskuelig ferie i naturskønne omgivelser – med mulighed for både fællesskab og privatliv.

 

Tempelkrogen ligger smukt placeret i Fjordlandet, 7 km. fra Holbæk. Vi bor midt i den skønne natur ved bunden af Isefjorden.

Uanset hvor man bor på Tempelkrogen er der udsigt til både skov, marker og fjord.


Receptionen er det første, man møder ved indkørsel til pladsen. Der er fra receptionen udsigt over hele pladsen, som er nem og overskuelig at finde rundt på.


Campingpladsen bærer præg af fred, ro og afslapning. Der er mange fastliggere, som værner om at holde pladsen pæn.

Forhindringsbane i træ til børn - på græsområde
To store hoppepuder i åbent grønt område
Landlagt jolle på legeplads

Fælleslokale og en kop kaffe

 

Autismeforeningen har et fælleslokale til rådighed hele ugen, hvor vores frivillige medarbejder arrangerer hyggelige netværksaktiviteter.  

 

Lokalet er også åbent til fri brug – for eksempel til brætspil, at drikke en kop kaffe, arrangere fællesspisning eller bare en stille stund med andre deltagere. 

 

Derudover tilbyder Tempelkrogen et særligt aktivitetsprogram for vores gruppe, som I får tilsendt inden ferien.

Udendørs poolområde med blå liggestole langs siden

Faciliteter og praktisk info

 

  • Gratis adgang til udendørs pool, hoppepude og legeplads
  • Minigolfbane (leje af køller i receptionen)
  • Bistro med is, sodavand, dessert og et lille udvalg af mad
  • Fælleskøkken, toiletter og bad – uden ekstra betaling

Hytter og lejligheder – noget for enhver familie


Alle priser er for hele ugen.


Check-in: fra kl. 15

Check-out: senest kl. 11


Hunden er velkommen mod tillæg (245 kr.) Bemærk, at i henhold til Tempelkrogens regler, så skal hunde være i snor, når de er med ude på pladsen og efterladenskaber skal samles op med det samme og smides i skraldespanden.

 

 

Vipperød Plus hytte

8 sovepladser

8.820 kr.

2 hytter i alt

 


 

Vipperød hytte

6 sovepladser

7.420 kr.

4 hytter i alt

 


 

Ågerup hytte

6 sovepladser

7.350 kr.

2 hytter i alt

 


 

Fjordlejlighed

6 sovepladser

8.120 kr.

3 lejligheder i alt

 


 

Summer cabin

4 sovepladser

5.530 kr.

4 hytter i alt

 


 

Værelse

2 sovepladser

4.130 kr.

1 værelse i alt

 



Læs mere om de enkelte beboelsestyper ved at klikke på dem ovenfor - eller læs mere om campingpladsen her.

Bemærk at mange af de blå bygninger er malet røde, siden billederne på Tempelkrogens hjemmeside blev taget. 

Booking og tilmelding


Vil du sikre dig en plads på denne dejlige hytteferie, så udfyld tilmeldingsformularen og send den til os.

 

 

-> Booking sker via formularen her: [Tilmelding åbner i november 2025]

 

 

Hytter og lejligheder tildeles efter først-til-mølle.
Vi tager forbehold for, at der kan være udsolgt og at man så tilbydes en plads på ventelisten.

 

Sidste frist: 25. februar 2026 – dog lukker vi tidligere, hvis alt bliver udsolgt og ventelisten fuld.

Har du spørgsmål?

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på ferie@autismeforening.dk

Udsigt over fjord fra grønt område
minigolfbane i grønt fællesområde
Indgang til campingplads. Rød bygning i baggrund, delvis parkeringsplads og bom i forgrund

Værd at vide

Ét motorkøretøj pr. hytte – ekstra biler skal parkeres på anvist plads

Det er kun tilladt at have et motorkøretøj pr. lejet campingplads/hytte, køretøjet skal parkeres på campingpladsen eller uden for hytten. Har du flere køretøjer, skal disse parkeres på anvist plads  

 

Nøgle

Ved indtjekning modtager du en nøgle/adgangsbrik/kode. Det er ikke tilladt at lukke andre personer ind med din nøgle/adgangsbrik/kode gennem indgangsbarrierer eller ind i bygninger. Der opkræves et gebyr for mistede nøgler/adgangsbrikker. 

   

Kæledyr i snor

Hunde og katte er meget velkomne gæster hos os, men de skal altid holdes i snor og må ikke opholde sig i vores fælles servicearealer eller i hytter, hvor husdyr ikke er tilladt. Husk også at samle op efter dit kæledyr. 

  

Mulighed for at leje sengelinned og håndklæder

Af hygiejniske årsager skal der anvendes sengetøj i alle senge. Sengelinned og håndklæder kan lejes i forbindelse med booking eller via receptionen. Ved overtrædelse opkræves et gebyr. 

  

Servicebygninger er åbne døgnet rundt

Servicebygningerne er døgnåbne og er for dem, der bor på campingpladsen. 

  

Har du brug for at komme i kontakt med campingpladsens personale uden for receptionens åbningstid, er du velkommen til at ringe til receptionsnummeret, så bliver du forbundet til vores nattevagt. 

  

Max 10 km/t og ikke om natten

Vis hensyn til dine campingnaboer og respekter andres ønsker om ikke at blive forstyrret.

Køretøjstrafik på campingområdet må kun foregå mellem pladsens ind-/udkørsel og egen campingplads/hytte.

Den maksimalt tilladte hastighed i området er 10 km/t.

 

Køretøjstrafik i området er ikke tilladt mellem klokken 00.00 og 06.00 med undtagelse af campingpladsens egne erhvervskøretøjer samt redningstjenester, politi og vagtselskaber. 

   

Ro på pladsen mellem kl. 00.00 og 07.00

Vi respekterer hinanden og opretholder ro og orden på alle tider af døgnet. Der skal være ro i området mellem kl. 00.00-07.00, hvilket blandt andet betyder, at eventuelle højttaleranlæg skal være slukket. Ved vagtudrykning kan du som forstyrrende part blive opkrævet for udgiften til udrykningen. 

  

Masser af bold – de rigtige steder 

Boldspil, frisbeeleg og lignende er sjovt, men husk at det kun må foregå på steder, som er beregnet til aktiviteten. Skydevåben, fyrværkeri og dart er ikke tilladt. 

    

Affald skal sorteres – grill kun på egen grill eller anviste pladser

Vi passer på miljøet og sorterer affald i dertil beregnede beholdere.

 

Der må kun grilles på anviste grillpladser eller på egen grill på campingpladsen/hytten. Åben ild på mark samt brug af engangsgrill er ikke tilladt. Grillkul skal tømmes i anviste beholdere på affaldsstationen 

 

Tyveri og forsikring

Campingpladsen og dens personale har intet ansvar for dine ejendele. I det usandsynlige tilfælde af skade eller tyveri på campingpladsen, vil materialer eller andre gæsters ejendele blive erstattet af den skadesansvarlige. Det er din egen forsikring, der skal dække evt. krav. 

  

Rengøring af hytte inden afrejse – eller tilkøb af slutrengøring

Inden du tager hjem, skal du rengøre din hytte ordentligt. Ved overnatning i hytte er der rengøringsvejledning og rengøringsudstyr til rådighed og det er også muligt at tilkøbe slutrengøring. Kontakt receptionen i dette tilfælde. 

 

Elbiler må ikke oplades i hytterne eller på pladsen

Det er ikke tilladt at oplade elbiler i campingpladsens el-stik eller i vores hytter. First Camp opkræver en bøde i tilfælde af overtrædelse. 

• Holbæk: 7 km

• Roskilde: 28 km

• København: 60 km

• Sommerland Sjælland: 33 km

• Brorfelde Observatorium: 9 km

• Andelslandsbyen Nyvang: 5 km

• Sanglandet Lejre: 21 km

Danmarkskort med lokationsikon og netværks ikon

Netværk og aktiviteter

Her har vi samlet info om kurser, SIKON, ferier, kredse og mere

En gruppe af mennesker

Bliv medlem

Meld dig ind i foreningen og få et fællesskab, rådgivning og støt vores arbejde for bedre vilkår for alle autister og deres familier.