Formandens nytårstale 2025

Kære medlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og alle jer, der følger Autismeforeningen.

2025 har været et år med både glæder og bekymringer.
Et år med vigtige forhandlinger, hvor vi har sat mærkbare aftryk.
Et år med frugtbare samarbejder, hvor vi er blevet endnu stærkere på fælles sager.

Autismeforeningen er begyndt at fylde mere – både politisk og i danskernes bevidsthed.
Autisme er ikke længere et fremmedord. Og det betragtes ikke længere som noget, der skal fikses.
Vi er mennesker, og vi er forskellige. Og det er noget, vi skal glæde os over.

Der er meget at fejre.
Først og fremmest jer.
Vores frivillige. Vores kredse. Alle ildsjælene, der hver eneste dag skaber aktiviteter og trygge rum rundt om i landet. I sætter jer ind i de lokale spørgsmål og når frem, hvor andre ikke når. Det engagement er prisværdigt.

Vi har også styrket vores samarbejder med andre foreninger, hvor vi deler viden og spiller hinanden stærke. Samarbejdet med ADHD-foreningen er et godt eksempel på, hvor meget vi kan rykke, når vi står sammen.

Et vigtigt politisk skridt i 2025 er, at der nu er landet en 10-års plan for psykiatrien.
Det er stort. For første gang i mange år får psykiatrien udsigt til et varigt løft.

Der er mange gode takter i planen. Men det helt afgørende for os er, at autisme og ADHD har fået et særskilt fokus. Autistiske børn og unge kan fremover starte behandling samtidig med udredning.
Det betyder mere sammenhæng og mere ensartede og kvalificerede udredninger.
Det giver håb.

Men der er stadig lang vej. Lang vej til, at psykiatrien kører som en velsmurt maskine.
Derfor sidder vi midt i maskinrummet.

For børnene. For de unge. Og også for de voksne.

Alt for mange voksne autister har levet et langt og ofte svært liv præget af misforståelser og for mange gentagne fejldiagnoser, før de til sidst fik den rette udredning.

Autismeforeningen er en del af følgegruppen for Bedre forhold for autisme og ADHD. Her kæmper vi målrettet for, at mennesker, der har brug for en udredning, faktisk bliver udredt.
For i mange tilfælde er diagnosen vejen til den rette forståelse, den nødvendige støtte og et liv med mening og værdi.

2025 har også været året, hvor samarbejdet med forskere og fagfolk er blevet styrket. Flere stiller, ligesom os, kritiske spørgsmål – blandt andet til brugen af magt – og peger på, at mennesker i sårbare situationer først og fremmest har brug for nærvær, relationer og forståelse.

Vi glæder os over, at forskningen nu sætter ord på det, mange autister og deres nærmeste oplever som systemvold. Forskning, der giver noget af det vigtigste: at blive mødt og taget alvorligt.

Og så er der historierne.
Dem, der giver håb.

Jeg har mødt kvinder, som i årevis har fået forkerte diagnoser. Kvinder i mistrivsel, der ikke blev forstået, og ikke blev hjulpet.
Først da de opdagede, at de er autister, begyndte noget at falde på plads.
En ny selvforståelse. Og med den: muligheden for endelig at skabe et liv med egenomsorg og med plads til de behov, som først blev tydelige gennem den rette udredning og forståelse.

Jeg har set børn blomstre, når de får mulighed for at lykkes, både i skolen og i venskaber. Når koden først knækkes, og tingene giver mening, kan udviklingen gå lynhurtigt. Vejen dertil er sjældent lige, men de øjeblikke, hvor det lykkes, er uvurderlige.

Jeg har mødt autister, som har kæmpet med mistrivsel, massiv indre smerte og selvskade.
Jeg har set, hvordan livet kan vende, når de flytter ind på det rigtige bosted. Et bosted, hvor deres ønsker og drømme bliver lyttet til. Hvor de bliver set.

Hvad fortæller alle de historier os? Uge for uge bliver jeg som formand bekræftet i: At autistiske mennesker blomstrer, når de får de rette vækstbetingelser.

Når vi ser ind i 2026, står vi fortsat over for vigtige kampe.
Vi følger nøje lovforslaget om udvidede magtbeføjelser i skolen. Undervisningsministeren må – og skal – erkende, at her er drejet forkert.

Vi kæmper for, at færre autistiske børn og unge bliver anbragt. At flere får det rette tilbud – på det rette tidspunkt. Her er nysgerrighed, respekt og en oprigtig vilje til at lytte afgørende.

Vi presser på for en skole, hvor også autister kan lære og trives.
En skole, der møder børn i deres behov, forebygger ufrivilligt skolefravær og skaber løsninger, der holder.

Og vi kæmper for, at flere får mulighed for beskæftigelse – på den måde, der giver mening for den enkelte.

For trivsel handler ikke om at passe ind, men om at høre til.
I skolen. I uddannelse. På arbejdsmarkedet. Og i fællesskaber.

Derfor er trivsel temaet for SIKON-konferencen 2026.

Veje til trivsel er der mange af, og dem glæder jeg mig meget til at udforske sammen med jer.

Med de ord vil jeg – og alle os i Autismeforeningen – ønske dig et rigtig godt nytår.