Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Medlemsfordele og medlemstilbud

Som medlem af Autismeforeningen får du adgang til særlig tilbud og fordele. 

Gratis adgang til socialrådgiver


Medlemmer af Autismeforeningen kan få rådgivning på telefon og mail af foreningens socialrådgiver.

 

Hun kan hjælpe med støtte, hjælp til selvhjælp og vejledning på socialområdet i forhold til gældende lovgivning og rettigheder på autismeområdet.

 

Du kan kontakte socialrådgiveren og læse mere her

 

 

Pædagogisk rådgivning


Vores pædagogiske rådgiver besvarer medlemstelefonen i åbningstiden. Medlemmer af Autismeforeningen kan altid ringe ind hvis der er behov for sparring eller et godt råd.

Ring til 70 25 30 65 mandag - torsdag fra kl. 10 - 12 og fra 13 - 14.
Fredag er telefonen lukket

 

Kurser og foredrag  

 

Som medlem af Autismeforeningen har du adgang til meget billige eller gratis kurser og foredrag, som kun bliver afholdt for vores medlemmer.

Du kan se alle Autismeforeningens kurser og foredrag her, og hvilke der er medlemstilbud.

 

Kurser i Autismeforeningen

 

 

10% rabat på spektrumshop.dk  


Som medlem af Autismeforeningen får du 10% rabat på Spektrumshop.dk og hver gang du shopper donerer Spektrumshop 5 % til Autismeforeningen. 

Du kan finde rabatkoden i den fysiske udgave af Autismebladet samt i nyhedsbrevene, der jævnligt sendes til medlemmerne. 

 

Besøg Spektumshop

 

 

Autismebladet


Autismebladet er et fagligt temablad, som tager forskellige relevante emner op. Det henvender sig til alle med personlig og/eller faglig interesse for autisme.  

Autismebladet udkommer fire gange årligt og sendes direkte til medlemmernes postkasse. Bladet udkommer også online efterfølgende og kan læses her på hjemmesiden.

 

Her kan du læse tidligere udgaver af Autismebladet.

 

 

Autismevenlige ferier – Danmark eller udlandet


Medlemmer af Autismeforeningen har mulighed for at deltage på foreningens autismevenlige ferier - gratis eller mod brugerbetaling.

 

Foreningen søger hvert år fondsmidler til at afholde gratis ferier for vores medlemmer i ugerne 27, 28, 29 og 32. Her kan familier deltage i en uge under meget autismevenlige forhold.   

Der søges ligeledes om midler til at afholde gratis juleferie med mulighed for at holde juleaften under trygge og autismevenlige forhold.  

 

De fondsbetalte ferier er gratis for de af Autismeforeningens medlemmer, hvis indkomst ikke overstiger dagpengesatsen. De konkrete kriterier varierer fra år til år og er bestemt af Arbejdsmarkedets Feriefond. 

 

Læs mere om bl.a. ansøgningsproces, hvem der kan søge og dokumentationskrav på siderne for de enkelte ferier.

 

Derudover arrangerer Autismeforeningen brugerbetalte ferier både i Danmark og i udlandet. Ferierne giver autismefamilier en unik mulighed for ferier og rejser under trygge forhold.

På alle ferier vil Autismeforeningen have frivillige med, som vil stå for aktiviteter med fokus på fællesskab og netværk. På udlandsferierne vil de frivillige være med på hele rejsen - lige fra afrejse i enten Kastrup eller Billund lufthavn.

 

De brugerbetalte ferier vil være fordelt over hele året med mulighed for ferie både vinter, forår, sommer og efterår.

 

Læs mere om ferie med Autismeforeningen.

 

 

Aktiviteter for medlemmer 


Autismeforeningen er en demokratisk medlemsforening. Der er rig mulighed for at deltage i aktiviteter i dit nærområde arrangeret af foreningens medlemmer. 

Foreningen består af 16 kredse i Danmark og én i Grønland.   

 

Du kan finde din kreds her. 

 

Kredsene laver et væld af forskellige aktiviteter. Der er eksempelvis ofte oplæg om autisme og autismeproblematikker, der er samtalecafeer for voksne med autisme eller for forældre. Der er ture til legeland, sommerparker eller museer og mange andre ting, der varierer fra kreds til kreds. 

En del kredse har en frivillig bisidderordning, hvor du kan få en frivillig med til møder med kommunen.  

 

 

Medlemsrettigheder


Som medlem af Autismeforeningen har du medlemsrettigheder, kan stemme til generalforsamlinger og kan møde op på foreningens repræsentantskabsmøde og få indflydelse på, hvad foreningen skal lave og hvad vi skal prioritere politisk.  

En gruppe af mennesker

Bliv medlem

Meld dig ind i foreningen og få et fællesskab, rådgivning og støt vores arbejde for bedre vilkår for alle autister og deres familier.

Talebobler med spørgsmålstegn og udråbstegn

Q&A om medlemskab

Her finder du svar på typiske spørgsmål om medlemskab