Forskere: Arbejdsmarkedet rykker – men autister møder fortsat store barrierer

Vækkeuret ringer. Tøj på. Ud ad døren. For mange er arbejde en selvfølge – en måde at bruge sine kompetencer og skabe retning i hverdagen. For andre, herunder flere autister, er vejen til beskæftigelse mere dilemmafyldt.

Ledigheden blandt mennesker med handicap har længe ligget markant højere end blandt mennesker uden handicap. Cirka 20 procent af 16–29-årige med handicap er hverken i uddannelse eller beskæftigelse, viser tal fra Social- og Boligministeriet. Til sammenligning gælder det kun otte procent af unge uden handicap.

Selvom forskellene stadig er til at spotte, er der ikke grund til at være helt nedtrykt.

“Ansættelse og inklusion af mennesker med handicap har bevæget sig i en positiv retning siden midten af 2010’erne. Vi er kommet et godt stykke vej, men det er langt fra et lyserødt billede,” siger adjunkt Mikkel Bo Madsen fra Aalborg Universitet.

Flere barrierer bremser nemlig stadig flere autister i at komme i beskæftigelse. Ifølge lektor Merete Monrad skal en del af forklaringen findes i, hvordan inklusion praktiseres: “Konjunkturer og mangel på arbejdskraft har fået flere virksomheder til at åbne dørene. Men ofte er tilgangen instrumentel. Det handler om, hvad der skaber værdi, ikke nødvendigvis inklusion for inklusionens skyld,” siger hun.

Et arbejdsmarked i bevægelse

De to forskere arbejder indgående med beskæftigelse for autister gennem deres fireårige projekt Arbejdsinklusion af unge voksne på autismespektret, der blev skudt i gang 1. november 2025. Her undersøger de, hvordan arbejdspladser kan tilrettelægges, så autister kan trives og deltage uden at blive overbelastede.

Projektet bygger på et solidt erfaringsgrundlag. Både Merete Monrad og Mikkel Bo Madsen er tilknyttet forskningscenteret CUBB, hvor de blandt andet undersøger samspillet mellem beskæftigelsessystemet og udsatte grupper med særligt fokus på borgerinddragelse.

For at sætte forskernes arbejde i perspektiv viser nyere analyser, at arbejdsmarkedet faktisk har rykket sig de senere år. Ny forskning fra VIVE, Fleksibilitet fremmer beskæftigelsen for mennesker med handicap, dokumenterer, at ledigheden blandt personer med handicap er faldet markant de seneste ti år, og at gabet til personer uden handicap samlet set er blevet mindre – selvom forskellen stadig er tydelig.

“Situationen på arbejdsmarkedet har de senere år været mere gunstig for mennesker med handicap. I mange brancher har mangel på arbejdskraft fået flere arbejdsgivere til at åbne dørene, så grupper, der normalt har svært ved at komme ind, får flere muligheder,” siger Mikkel Bo Madsen.

Uforudsigelighed og sociale koder

De positive takter ændrer dog ikke på, at der stadig er mange barrierer, som kan påvirke autister, der søger beskæftigelse.

Rekrutteringsprocessen kan i sig selv være en udfordring. Mange job søges via online portaler og skriftlige ansøgninger, hvilket i sig selv er overskueligt. Det er ofte først under jobsamtalen, at udfordringerne opstår, lyder det fra Merete Monrad. Og det er der en særlig grund til:

“Jobsamtaler er uforudsigelige. Man møder nye mennesker, skal smalltalke og navigere i skjulte sociale koder, alt imens lys, lyd og baggrundsstøj kan være overvældende,” siger hun.

Også tempoet og præstationskravene på arbejdspladsen kan være udfordrende.

“Hvis man har særlige behov, skal man overveje, om man skal fortælle om sine behov og risikere at miste støtte eller spændende opgaver, eller om man skal tie og risikere udmattelse?” siger Mikkel Bo Madsen.

Standardbehov til standardmedarbejdere

Mange arbejdspladser er indrettet til ‘standardmedarbejdere’. For personer, der sanser, tænker eller interagerer anderledes, kan det skabe udfordringer.

“Storrumskontorer kan være drænende for autister. Lys, lyd, planlægning, arbejdstempo og skift mellem lokaler kan skabe udfordringer,” siger Mikkel Bo Madsen, der samtidig understreger, at strukturerne sjældent er bevidst ekskluderende.

Ifølge lektor Merete Monrad er det afgørende at være bevidst om dette normative perspektiv på arbejdspladsen: “Mange planer og systemer er indrettet til at inkludere nogle grupper perfekt, men udelukker samtidig andre.

Det handler ikke kun om fastholdelse, men om at skabe betingelser for, at flere kan deltage aktivt i opgaveløsning og værdiskabelse.”

Derfor er det afgørende at spørge sig selv, hvilket menneske arbejdet egentlig er tilrettelagt for, og hvordan man kan tilrettelægge det, så flere får mulighed for at deltage, understreger hun.

Stereotyper og manglende viden

Men barriererne stopper ikke der. Også selve beskæftigelsessystemet kan skabe udfordringer for personer med autisme – ikke mindst på grund af manglende ressourcer, stereotype forestillinger og manglende autismespecifik viden.

Beskæftigelsesreformen fra 2025 har ganske vist givet kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Men reformen har samtidig ført til omfattende besparelser. Samlet skal der spares 2,6 milliarder kroner i 2030, stigende til 2,7 milliarder i årene efter. Det har udløst en række markante ændringer heriblandt: Jobcentrene nedlægges, ressource- og jobafklaringsforløb afskaffes, og det bliver op til den enkelte kommune at vurdere, om borgeren overhovedet har behov for en indsats.

Også de tværfaglige rehabiliteringsteams, der behandler sager om førtidspension og fleksjob, forsvinder, mens antallet af samtaler med sygemeldte og andre grupper reduceres kraftigt.

Men ifølge lektor Merete Monrad handler problemerne ikke kun om ressourcer og organisering. Mange autister møder fortsat faste forestillinger om, hvad de kan – og bør – kunne klare.

“Mange personer med autisme bruger systemet som adgang til arbejdsmarkedet, men møder stadig folk med forudfattede idéer om, hvad man kan klare. Det kan føre til, at man bliver ‘sorteret’ uden hensyntagen til ens interesser, behov eller mål,” siger Merete Monrad.

Manglende autismespecifik viden og vedvarende stereotyper kan få afgørende betydning for, hvilken aktivering man tilbydes, og hvornår ens behov bliver taget alvorligt. Resultatet er ofte et konstant spændingsfelt, hvor man både skal maskere og præstere for at passe ind og samtidig vise, hvorfor man ikke kan klare alting på samme vilkår som andre, vurderer hun.

Samtidig skal man, som Mikkel Bo Madsen beskriver det, navigere i en skrøbelig balance mellem at fremstå kompetent nok til at få adgang til arbejdsmarkedet – men ikke så kompetent, at al støtte forsvinder: “Det skaber perioder med både gode og dårlige oplevelser, hvor man hele tiden må afveje, hvordan man fremstår.”

Arbejde eller overlevelse?

For sårbare mennesker handler kampen for at komme i arbejde ikke kun om kompetencer eller motivation. Økonomi kan i sig selv være en hindring.

Kontanthjælpsreformen fra 2025 illustrerer, hvor markant livsvilkårene kan ændre sig: Over 4.000 modtagere er rykket ned på minimumssatsen på omkring 6.800 kroner før skat, samtidig med at boligstøtten til tusindvis af kontanthjælpsmodtagere er blevet afskaffet.

“Det handler om mere end penge. For sårbare mennesker er det afgørende at kunne bo et sted, hvor man føler sig tryg. Når man konstant er presset økonomisk, bliver det næsten umuligt at deltage aktivt på arbejdsmarkedet,” siger Merete Monrad.

Ifølge Mikkel Bo Madsen flytter hverdagsøkonomien i den situation fokus væk fra arbejde og uddannelse og over på ren overlevelse.

“Når man fra dag til dag skal regne på, hvad man har råd til, forsvinder overskuddet. Vi har mødt unge på autismespektret, der stod op midt om natten for at lave mad, fordi strømmen var billigst. Økonomiske begrænsninger kombineret med søvnforstyrrelser og dagligdags udfordringer gør det svært at fungere på arbejdsmarkedet,” siger han.

Hvor efterlader det så de mennesker, der fortsat kæmper for at finde fodfæste i arbejdslivet? Ifølge Merete Monrad peger de mange barrierer på et bredere samfundsansvar: en grundlæggende forståelse af, hvad autisme er, og hvor forskelligartet det kan komme til udtryk.

Samtidig handler det om alt det konkrete, der kan justeres på arbejdspladsen: fysisk indretning, tempo, kommunikation og sociale interaktioner. Små greb, som at give medarbejdere større kontrol over forstyrrelser, kan have stor betydning.

“Det handler om at ændre forventningerne. At man kan sige: ‘Jeg vender tilbage til mit kontor, vi taler senere,’ uden at det skaber problemer. Fleksibilitet skaber bedre betingelser for, at alle kan bidrage,” siger hun.

Hvis arbejdspladsen er plastisk og tilpasningsdygtig, bliver det bedre for en lang række medarbejdere, påpeger Mikkel Bo Madsen: “Når vi indretter arbejdet med medarbejdernes trivsel for øje, styrker vi ikke kun den enkeltes mulighed for at fungere – men også arbejdspladsens samlede værdiskabelse.”

Fakta om forskerne

Merete Monrad og Mikkel Bo Madsen er forskere ved Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet.

De står bag det fireårige forskningsprojekt ”Arbejdsinklusion af unge voksne på autisme spektret”, som blev igangsat i november 2025. Projektet undersøger, hvor dan arbejdspladser kan organiseres og tilrettelægges, så unge voksne på autismespektret kan trives og deltage i arbejdslivet uden at blive overbelastede.

Et centralt fokus i projektet er, hvordan autisme og køn spiller sammen i forhold til bæredygtig arbejdsinklusion.

Projektet følger over de kommende fire år, hvordan unge voksne på autismespektret navigerer i mødet med arbejdsmarkedet – både gennem kontakt med jobcentre og i konkrete ansættelser på arbejdspladser.

Selvom autisme først nu er blevet et eksplicit fokus i deres arbejde, har begge forskere i en årrække arbejdet med arbejdsinklusion, samspillet mellem borgere, job centre og virksomheder samt de strukturelle barrierer, der opstår, når beskæftigelsessystemer er indrettet efter normer frem for forskellighed.

Begge er tilknyttet forskningscenteret CUBB – Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, hvor de har forsket i borgerinddragelse og beskæftigelsesindsatser for udsatte grupper.

I projektet bidrager de med hver deres faglige styrke:

• Mikkel Bo Madsen har særligt fokus på arbejdsinklusionsprocesser og samarbejde med virksomheder.
• Merete Monrad har dyb indsigt i borgerperspektivet og i, hvordan beskæftigelsesindsatser opleves i praksis.