Netværk og aktiviteter
Her har vi samlet info om kurser, SIKON, ferier, kredse og mere
Medlemstilbud:
Drømmer du om en uforglemmelig ferie med både afslapning og aktiviteter i smukke omgivelser?
Tag med Autismeforeningen til Porto Santo i 2027.
Tilmelding til Porto Santo 2027 forventes at åbne november 2026
Drømmer du om en ferie, hvor du kan kombinere afslapning med spændende aktiviteter i naturskønne omgivelser? Autismeforeningen inviterer i samarbejde med Dansk FolkeFerie vores medlemmer til en uforglemmelig uge på den portugisiske vulkanø Porto Santo.
Øen, som er på størrelse med Fanø, byder på fredelige omgivelser, smukke landskaber og en afslappet atmosfære – ideel til både familier og individuelle rejsende.
Dato: 2027
Destination: Vila Baleira Resort, Porto Santo, Portugal
Porto Santo er en sand perle for dig, der ønsker at kombinere aktiviteter med afslapning.
Tag med på speedbådtur og oplev vulkanøen fra søsiden eller tag med på jeepsafari, hvor vi gør stop ved smukke udsigtspunkter, besøger fugleparken og den lille ørken.
Udforsk øens spændende landskaber til fods eller cykel. Giv dig selv muligheden for at opleve nogle af øens udsigtspunkter, med et kig ud over det smukke Atlanterhav, som omgiver øen eller det fascinerende vulkanske landskab, som har skabt øen.
Tag en tur ind til byen og nyd en gåtur i de smalle stenbelagte stræder, besøg en af de mange små lokale cafeer, tag en tur på Columbus museet og besøg den lille smukke kirke.
Nyd den 9 km lange prisvindende strand, hvor det gyldne sand er behageligt og blødt at gå på. Nyd en svømmetur i poolen og slap af på en liggestol i solen.
Der er fri adgang til de kommunale padle- og tennisbaner, som ligger ca. 2 km fra hotellet. Banerne bookes via guiderne og udstyr kan lejes ved banerne. På hotellet er der padlebaner og petanque - udstyr og baner kan lejes i receptionen.
Derudover er der fri adgang til øens golfbane, som ligger 5 min. fra hotellet i bil/taxa. I behøver ikke medbringe eget udstyr, det kan lejes ude ved banen.
Vila Baleira er et familievenligt hotel, hvor der er mulighed for enten at bo på hotelværelse eller i lejlighed.
Lejlighederne er grundet trapper ikke egnet til kørestolsbrugere og gangbesværede. Der anbefaler vi, at i booker hotelværelser, da der er rampe ind på hotellet samt elevator til samtlige etager.
Hotellet har 3 pools – 2 udendørs hvoraf den ene er en børnepool og 1 indendørs. Hotellet ligger med direkte adgang til den lækre strand.
Der bor mange forskellige nationaliteter på hotellet.
Mange af hotellets andre gæster er i løbet af dagen ude at spille golf og vandre. Det vil derfor i løbet af dagen ikke opleves som at der er mange gæster på hotellets område og stranden.
I perioder med mange folk i receptionsområdet kan der opleves et højere lydniveau, end vi er vant til. Det vil oftest være sidst på eftermiddagen og om aftenen.
I restauranten vil lydniveauet også kunne opleves mere støjende end vi er vant til, der er oftest flest mennesker den første time efter de har åbnet.
Det kan anbefales at medbringe høretelefoner hvis man er lydsensitiv.
I Dunas poolbar samt i strandbaren spilles der lav musik.
På stranden er det nemt at finde ro. Der er god plads og går man bare 200 meter ned ad stranden, vil man få en oplevelse af at have hele stranden for sig selv.
Hotellet byder på:
På turen i 2026 havde vi morgenmad med i billetprisen og der var mulighed for at tilkøbe all inclusive for 1500 kr. pr. person. Dette er endnu ikke forhandlet på plads for 2027 turen, men dette og de følgende priser vil blive opdateret her på siden, inden tilmeldingen åbner (forventet i november 2026).
Vælger man all inclusive vil alle måltider, mad i snackbaren samt drikkevarer være gratis under hele opholdet. Enkelte drinks koster dog ekstra.
På Porto Santo spiser de sent aftensmad, så man skal regne med at all inclusive restauranten først åbner efter kl. 19.00
Har I behov for “safe food”, anbefaler vi, at I booker lejlighed, hvor I har mulighed for at kokkerere lidt selv. (Obs: Booker man lejlighed skal man selv sørge for opvaskebørste, opvaskemiddel, viskestykke og karklud)
Vil I helst spise tidligere, kan det anbefales at benytte snackbaren, selv lave mad, hvis man bor i lejlighed eller benytte en af de lokale restauranter.
Der findes mange gode restauranter på Porto Santo og en del af dem tilbyder gratis afhentning på hotellet. Der ligger også en hyggelig familierestaurant 50 meter fra hotellet.
Vil du sikre dig en plads på denne skønne ferie, så udfyld tilmeldingsformularen og send den til os hurtigst muligt.
Vi har 60 pladser til denne skønne ferie og pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet.
Vi tager forbehold for, at der kan være udsolgt og at man i stedet tilbydes en plads på ventelisten.
Tilmelding foregår via denne online formular:
Tilmelding forventes åbnet november 2026
Du er altid velkommen til at kontakte os på ferie@autismeforening.dk
Nedenstående er muligheder og priser for den allerede afholdte tur i 2026. Indkvarteringsmuligheder og priser for 2027 turen er endnu ikke på plads men vil blive opdateret her på siden, inden tilmeldingen åbnes (omkring november 2026)
Alle priser er inklusiv flyrejse t/r, bagage 23 kg + 8 kg. håndbagage, transfer t/r, indkvartering på Vila Baleira i den valgte boligtype samt morgenmad.
Prisen for børn opnåes ved bookinger, hvor der er 2 fuldtbetalende voksne.
Pris pr. voksen: kr. 5.199,-
Pris pr barn (2–17 år): kr. 2.800,-
Max 3 personer i værelset.
Pris pr. voksen: kr. 5.599,-
Pris pr. barn (2–17 år): kr. 3.000,-
Max 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2–11 år) i boligen.
Pris pr. voksen: kr. 6.349,-
Pris pr. barn (2–17 år): kr. 3.000,-
Max 4 voksne + 2 børn (2–11 år) i boligen.
Minimum 4 personer i boligen
Afbestillingsforsikring 7,07 % af rejsens grundpris
Mad om bord på flyet koster 198 kr. for personer over 12 år og 158 kr. for børn mellem 2 – 11 år.
Hotellet har gæster med mange forskellige nationaliteter
Der spilles musik på alle barerne
I restaurant Atlantico er støjniveauet lavest ved bordene ude langs vinduespartierne
På Porto santo spiser de som andre steder i Sydeuropa senere end vi er vant til i Danmark. Derfor kan det anbefales, at man som familie med mindre børn spiser aftensmaden når snackbaren har åbent fra 15-18
Der findes 2 supermarkeder inde i byen, som hedder Pingo Doche. I det store supermarked er der også mulighed for at købe take away.
Der er busstoppested lige udenfor hotellet. Bus til centrum kostede i 2026 2 euro og 5 cent pr. person. Betales med kontanter. Turen tager ca. 8 min.
Taxa til centrum koster ca. 10 euro. Taxa bestilles i receptionen. Betales med kontanter.
Restaurantens åbningstider var i 2026:
Morgenmad kl. 7.00-10.30
Frokost 12.30-15.00
Aftensmad 19.00-22.00
Alle ovennævnte tider er lokale tider.
Uret skal sættes en time tilbage ved ankomst til Porto santo
Der er vandposter på hotellet med drikkevand, hvor man kan fylde vandflasker og tage med op på værelset.
Vi har ikke indflydelse på maden i buffeten. Hvis man vil være sikker på kendt mad og safefood, anbefales det at booke lejlighed, så man selv kan købe ind og tilberede mad. Obs: Booker man lejlighed skal man selv sørge for opvaskebørste, opvaskemiddel, viskestykke og karklud
Restauranter:
Generelt er der fred og ro på øens restauranter. Der ligger en restaurant 50 meter fra hotellet.
Nogle af de restauranter, der ligger længere væk, har gratis afhentning på hotellet.
Check FolkeFeries "Restaurant mappe" som ligger på deres infoskranke i receptionen. Receptionen er behjælpelige med at bestille afhentning.
Stranden er børnevenlig og sandet er lækkert og blødt.
Børn kan sagtens bade i vandkanten på stranden, bemærk dog at man ikke skal langt ud, før det mærkes, at der er Atlanterhavsstrøm.
Vila Baleira by er et roligt sted at gå rundt uden meget trafik. Der er små stræder med lokale restauranter og cafeer. Der er rig mulighed for at se, hvordan lokalbefolkningen bor. Der er butikker med både tøj og souvenirs, samt supermarkedet Pingo Doce. Der er også mulighed for at besøge Columbus musseet og byens kirke.
Alle får udleveret 1 strandhåndklæde som kan skiftes en gang pr. uge.
Flyveturen fra Danmark til Porto Santo varer ca. 4 timer og 20 minutter.
Kørsel fra lufthavnen til Vila Baleira er ca.8 min.
Afrejse endnu ukendt
Ankomst PXO endnu ukendt
Afrejse PXO endnu ukendt
Ankomst CPH endnu ukendt
Autismeforeningen vil have personale med på hele rejsen, som vil stå for at afholde aktiviteter med henblik på netværk og fællesskab for vores medlemmer.
Vi vil under hele ferien også være til rådighed, hvis I skulle have behov for hjælp eller har spørgsmål.
Under ferien har vi konferencesalen på Vila Baleira suites til rådighed.
Der vil vi afholde præsentation, hvor I kan møde andre af Autismeforeningens feriedeltagere. Det er også muligt at benytte konferencesalen i tidsrummet 12-18, hvis I får brug for et sted at tage en pause enten som familie eller for at sidde roligt sammen med andre familier fra Autismeforeningen.
Vila Baleira Suites ligger 100 meter fra Vila Baleira
Vi glæder os til at dele denne skønne destination med jer.
Tag med – og skab minder for livet.
Vejret på Porto Santo er hele året generelt stabilt, tørt og ensartet med små temperatursvingninger.
Porto Santo har mange solskinstimer og gennemsnitstemperaturen er 18-25 grader året rundt.
Aktiviteter
Tag med Autismeforeningen på en bådtur eller jeepsafari sammen med de andre deltagere og oplev øen fra søsiden eller på land.
På Autismeforeningens ture er det kun deltagere gennem Autismeforeningen der deltager på turen.
Autismeforeningen sammensætter et ugeprogram med aktiviteter og sociale arrangementer under ferien.
Afslapning
Nyd den 9 km lange prisvindende strand, hvor det gyldne sand er behageligt og blødt at gå på. Nyd en svømmetur i poolen og slap af på en liggestol i solen.
Sport
Der er fri adgang til de kommunale padle- og tennisbaner, som ligger ca. 2 km fra hotellet. Banerne bookes via guiderne og udstyr kan lejes ved banerne. På hotellet er der padlebaner og petanque - udstyr og baner kan lejes i receptionen.
Har I lyst til at opleve den skønne vulkanø på egen hånd, er der rig mulighed for at låne cykler på hotellet, gå en tur på de forskellige vandreruter og opleve den fantastiske natur og udsigter.
Meld dig ind i foreningen og få et fællesskab, rådgivning og støt vores arbejde for bedre vilkår for alle autister og deres familier.