ABA (Applied Behavior Analysis)

ABA (Applied Behavior Analysis) er en metode, der bygger på adfærdsanalyse og adfærdspsykologi. Metoden har været anvendt over for autistiske børn siden 1960'erne og har som mål at understøtte udvikling af færdigheder og reducere adfærd, som behandlere eller omgivelser vurderer som uhensigtsmæssig.

ABA anvendes i forskellige former og med forskellige tilgange. Tilhængere fremhæver blandt andet, at metoden kan støtte læring, kommunikation og selvstændighed. Samtidig er ABA en af de mest omdiskuterede tilgange inden for autismeområdet.

Mange autister og autismeorganisationer har kritiseret ABA for at have fokus på at ændre autistisk adfærd, så den i højere grad ligner neurotypisk adfærd. Kritikere peger på, at dette kan føre til maskering, hvor den autistiske person lærer at skjule naturlige autistiske træk for at leve op til omgivelsernes forventninger.

Kritikken af ABA handler ikke kun om metodens konkrete redskaber, men også om dens grundlæggende mål. Mange autister argumenterer for, at støtte bør tage udgangspunkt i trivsel, kommunikation og selvbestemmelse frem for et mål om at tilpasse autistiske mennesker til normer, som ofte afspejler neurotypiske forventninger til social adfærd. Set fra dette perspektiv risikerer fokus på normalisering at ske på bekostning af den autistiske persons behov og identitet.

Flere studier og personlige beretninger har peget på en mulig sammenhæng mellem ABA og øgede symptomer på traume eller PTSD hos nogle autister. Samtidig er der fortsat faglig uenighed om, hvordan den eksisterende forskning skal fortolkes, og hvilke konklusioner der kan drages.

I de senere år er der kommet øget fokus på autistiske perspektiver og på betydningen af samtykke, selvbestemmelse og neurodiversitet. Dette har medført en bredere diskussion af, hvordan støtte til autistiske mennesker bør tilrettelægges, og hvilke mål der bør være i centrum.