Autismeordbog
Sprog former vores forståelse af verden og af hinanden. I denne autismeordbog finder du forklaringer på ord og begreber, der bruges i og omkring autismefællesskabet.
Autistisk udbrændthed beskriver en tilstand af langvarig udmattelse og nedsat funktionsevne, som kan opstå hos autister som følge af vedvarende belastning. Det er ikke en officiel diagnose, men et begreb, der bruges til at sætte ord på erfaringer, mange autister deler.
Udbrændthed opstår ofte, når krav fra omgivelserne over tid overstiger den enkeltes ressourcer. Det kan for eksempel være sociale krav, sansebelastning, krav om fleksibilitet eller forventninger om at tilpasse sig (ofte kaldet maskering eller kamuflering). Når belastningen bliver for stor og varer ved, kan det føre til en tilstand, hvor kroppen og nervesystemet ikke længere kan restituere tilstrækkeligt.
Autistisk udbrændthed kan komme til udtryk på forskellige måder. Mange oplever:
For nogle kan det også betyde tab af færdigheder (regression), hvor tidligere indlærte strategier eller funktioner midlertidigt bliver sværere at bruge.
Autistisk udbrændthed handler ikke om manglende motivation eller vilje, men derimod om et system i overbelastning. Mange beskriver det som en konsekvens af i længere tid at have forsøgt at leve op til omgivelsernes krav uden tilstrækkelig støtte eller mulighed for at være sig selv.
Forebyggelse og støtte handler i høj grad om at reducere belastning og skabe bæredygtige rammer i hverdagen. Det kan være gennem tilpasning af krav, øget forudsigelighed, mulighed for pauser, hensyn til sanser samt accept af individuelle behov og grænser. For nogle indebærer det også at reducere maskering og i højere grad kunne være autentisk.
Autistisk udbrændthed peger på vigtigheden af at forstå trivsel i et samspil mellem individ og omgivelser. Når der skabes bedre balance mellem krav og ressourcer, øges mulighederne for at forebygge udbrændthed og støtte genopbygning af energi, stabilitet og livskvalitet.
Sprog former vores forståelse af verden og af hinanden. I denne autismeordbog finder du forklaringer på ord og begreber, der bruges i og omkring autismefællesskabet.
Meld dig ind i foreningen og få et fællesskab, rådgivning og støt vores arbejde for bedre vilkår for alle autister og deres familier.