Kamouflering (camouflaging)

Kamouflering (engelsk: camouflaging) er et begreb inden for autismeområdet, der beskriver de forskellige strategier, autistiske mennesker kan bruge for at navigere i sociale sammenhænge, som er præget af neurotypiske normer og forventninger. Kamouflering handler om at tilpasse sig omgivelserne på måder, der kan gøre sociale situationer lettere at forstå og deltage i.

Kamouflering kan omfatte mange forskellige former for social tilpasning. Det kan blandt andet være at observere og efterligne sociale mønstre, lære uskrevne regler, forberede sig på sociale situationer eller bruge bevidste strategier til at kompensere for områder, der opleves som udfordrende. Nogle autistiske mennesker udvikler omfattende sociale strategier, som gør det muligt at fungere i miljøer, der ikke nødvendigvis er indrettet til autistiske måder at kommunikere og være på.

I forskningslitteraturen bruges kamouflering ofte som en samlet betegnelse for flere forskellige strategier. Maskering betragtes af mange forskere som én form for kamouflering og henviser især til forsøg på at skjule eller undertrykke autistiske træk. Kamouflering omfatter imidlertid også imitation, kompensation og andre former for social tilpasning.

Kamouflering kan være mere eller mindre bevidst og kan variere mellem forskellige situationer og livsfaser. Nogle kamuflerer primært i bestemte sociale eller professionelle sammenhænge, mens andre anvender sådanne strategier i store dele af hverdagen. Omfanget påvirkes blandt andet af omgivelsernes forventninger, den enkeltes erfaringer og oplevelsen af tryghed og accept.

Begrebet har fået stigende opmærksomhed inden for autismeforskning og neurodiversitetsbevægelsen, fordi det bidrager til forståelsen af, hvorfor autisme ikke altid er synlig for omgivelserne. Kamouflering kan samtidig være med til at forklare, hvorfor nogle autistiske mennesker først bliver identificeret eller diagnosticeret sent i livet.