PDA

PDA er en betegnelse, som mange mennesker bruger om en oplevelse af et meget stærkt behov for selvbestemmelse og autonomi. Forkortelsen står oprindeligt for Pathological Demand Avoidance (på dansk ofte oversat til sygelig kravundgåelse), men mange oplever, at denne betegnelse er misvisende, fordi den fremstiller reaktionerne som en sygelig modvilje mod krav. Derfor foretrækker flere i dag alternative betegnelser som Persistent Drive for Autonomy (på dansk Vedvarende behov for autonomi).

For personer, der identificerer sig med en PDA-profil, handler udfordringen ofte ikke om selve opgaven, men om oplevelsen af at miste kontrol, autonomi eller handlefrihed. Krav kan skabe stress og en følelse af pres, også når de kommer fra personer, man er tryg ved, eller vedrører aktiviteter, man egentlig gerne vil. Nogle oplever endda, at forventninger til dem selv kan udløse den samme reaktion.

Krav kan være både direkte og indirekte. Det kan være beskeder, regler og aftaler, men også uskrevne forventninger, spørgsmål eller dagligdags nødvendigheder. Når belastningen bliver for stor, kan det føre til en stærk trang til at undgå, udsætte eller modstå situationen. Dette er ofte ikke et bevidst valg, men en automatisk reaktion på oplevet pres.

Personer med en PDA-profil beskriver ofte, at deres reaktioner bliver misforstået som trods, manglende motivation eller bevidst modstand. Set indefra kan reaktionen i stedet opleves som et forsøg på at genvinde kontrol, skabe tryghed eller reducere stress. Modstanden handler derfor ikke nødvendigvis om opgaven, men om den belastning, som kravet skaber.

Mange oplever, at fleksibilitet, samarbejde og medbestemmelse gør krav lettere at håndtere. Valgmuligheder, respekt for personlige grænser og mulighed for indflydelse kan mindske følelsen af pres og skabe bedre forudsætninger for deltagelse. Det samme kan en forståelse af, at behovet for autonomi ikke er et udtryk for manglende vilje, men for en anderledes måde at reagere på krav og forventninger.

PDA beskrives ofte i forbindelse med autisme, og mange personer, der identificerer sig med en PDA-profil, er autistiske. Der er dog ikke faglig enighed om, hvorvidt PDA udelukkende forekommer hos autistiske personer. Nogle opfatter PDA som en særlig autismeprofil, mens andre ser det som en beskrivelse af erfaringer og reaktionsmønstre, der også kan forekomme hos mennesker uden autisme.

PDA er ikke en selvstændig diagnose, og der findes forskellige opfattelser af begrebet. For mange autister giver det et sprog til at beskrive erfaringer, som ikke altid fanges af traditionelle beskrivelser af autisme. Samtidig bruges begrebet også af nogle mennesker uden autisme. Begrebet kan derfor bidrage til en bredere forståelse af, hvordan behovet for selvbestemmelse og autonomi kan påvirke menneskers måde at møde krav og forventninger på.