Årets familiedag
Autismeforeningen Kreds Storstrøm afholder i år et familiearrangement i Biografcaféen i Vordingborg den 19. september kl. 13.00.
Vi har lejet begge biografsale:
- I den ene sal viser vi Vaiana - Live Action m/ Dansk Tale
- I den anden sal viser vi Spider-Man: Brand New Day
Prisen er 25 kr. pr. person.
Tilmelding sker via NemTilmeld, hvor man vælger den film, man helst vil se.
Det er vigtigt, at man tilmelder sig den rigtige sal, så alle får plads til den film, de ønsker.
Popcorn, slik og sodavand kan købes i Biografcaféen. Vi anbefaler, at man kommer i god tid, da filmene starter præcis kl. 13.
Vi glæder os til en hyggelig dag sammen med jer!
Praktiske oplysninger:
Adresse: Marienbergvej 5, 4760 Vordingborg
Dato/Tid: 19.09.26, kl. 13
Tilmelding: Tilmeld via Nemtilmeld.dk
S.U: 14.09.26
Pris: 25 kr. pr. pers
Information om filmene:
Spider-Man
Længde: 02:25
Efter den globale succes med SPIDER-MAN: NO WAY HOME indleder SPIDER-MAN: BRAND NEW DAY et helt nyt kapitel for Peter Parker. Fire år er gået, og Peter er nu voksen - alene - efter frivilligt at have slettet sig selv fra livet og hukommelsen hos dem, han elsker. I et New York, der ikke længere kender hans navn, har han viet sig fuldt ud til én ting: at beskytte byen som Spider-Man. Men i takt med at presset vokser, udløser det en uventet fysisk forandring, der truer hans eksistens. Samtidig begynder et mystisk mønster af forbrydelser at tage form - og Spider-Man stilles over for en af de mest magtfulde trusler, han nogensinde har mødt.
Vaiana
Længde: 01:55
I "Vaiana", Disneys live action-nyfortolkning af det højtelskede Oscar®-nominerede animationseventyr, besvarer Vaiana havets kald og rejser, som den første, ud på den anden side af det rev, der omkranser hendes hjem-ø Motunui. Sammen med den berygtede halvgud, Maui, tager hun på en uforglemmelig rejse for at genoprette sit folks fremtidsudsigter. Filmen er instrueret af Emmy® og Tony Award®-vinderen Thomas Kail ("Hamilton").
