Forældreforedrag
- en grundlæggende introduktion til autisme
Sted
Kolding Bibliotek - Lille sal
Slotssøvejen 4, Kolding Bibliotek - Lille sal , 6000 Kolding
Dato
26. okt. 2026 kl. 18:30 - 21:00
I dette praksisnære oplæg giver Kathe Johansen en grundlæggende introduktion til autisme med fokus på blandt andet kommunikation, sanser, eksekutive funktioner, maskering og belastning.
Vi undersøger, hvordan længerevarende belastning kan føre til mistrivsel og ufrivilligt skolefravær, og hvorfor adfærd ofte skal forstås som information frem for manglende vilje.
Deltagerne får viden om tidlige belastningstegn og konkrete perspektiver på, hvordan tydelighed, tryghed og tilpassede krav kan gøre deltagelse mere mulig.
Målgruppen vil især være forældre, som er nye til autismebegrebet.
Om Kathe Johansen
Kathe Johansen er autismekonsulent, rådgiver og underviser samt indehaver af Forstå Autisme.
Hun rådgiver autistiske mennesker, familier og fagpersoner og arbejder med at skabe større forståelse og bygge bro mellem familier, skole og system.
Hendes formidling bygger på både mange års faglig erfaring og omfattende personlig erfaring med autisme og skolefravær.
