Trigger warning: Dette opslag omhandler selvmord.

Jeg har egentlig ikke lyst til at skrive det her, for det gør ondt at tænke på hver gang.

Men jeg gør det alligevel, fordi vi skal turde tale om det svære.
Vi skal turde sætte spotlight på det her, hvis noget skal ændre sig.

Jeg kender mennesker, der har en plan.

De ved, hvordan de kan afslutte livet, hvis det hele bliver for overvældende at være i længere.
Metoden er klar. En konkret måde at forlade den verden, som de forgæves forsøger at begribe - og få til at begribe dem.

For nogen hjælper planen til at blive her. Lidt endnu.
Den giver ro. Nærmest tryghed.
En nøddør. En måde at holde ud.

Hvordan bliver man et menneske, der føler sig som en byrde?
For sine nærmeste.
For samfundet.
En, der ikke er plads til?

Det sker ikke ud af det blå.

Det sker efter gentagne nederlag og afvisninger.
Efter forsøg på at passe ind - igen og igen - uden at lykkes, selv når man giver alt, hvad man har.

Alt for mange autistiske unge og voksne lever sådan.

Derfor har vi brug for en national indsats mod selvmord og alvorlig mistrivsel blandt autistiske mennesker.

Og vi har brug for, at man bliver mødt med forståelse – ikke afvisning – når man søger hjælp. For i dag oplever mange det modsatte: At deres autismediagnose bliver en barriere i stedet for en nøgle til at forstå deres behov.

Hvis vi kunne bestemme, skulle alle have adgang til psykiatrisk og psykologisk behandling, der tager højde for autisme – vores anbefaling 15.

Derfor opfordrer vi til:

• At der opbygges autismespecifik behandlingskapacitet i voksenpsykiatrien
• Bedre screening for samtidige diagnoser
• En målrettet national indsats mod selvmord og alvorlig mistrivsel blandt autistiske unge og voksne

Den næste regering skal tage det her seriøst.

Det er ikke for meget at forlange.

Anbefaling 15
Adgang til specialiseret psykiatrisk og psykologisk behandling

• • Autismespecifik behandlingskapacitet i voksenpsykiatrien
  • Bedre screening for samtidige diagnoser
  • National indsats mod selvmord og alvorlig mistrivsel blandt autistiske unge og voksne

Forrige

Næste