Jonathan blev erklæret uegnet til værnepligt på grund af en autismediagnose

Jonathan har glædet sig til Forsvarets Dag længe. Siden han var i forsvarspraktik på Skive Kaserne i 9. klasse, har han vidst, at han gerne ville aftjene værnepligt. Derfor møder den 20-årige gymnasieelev op den 18. maj med både spænding og forventning.

Inde hos sessionslægen begynder helbredsundersøgelsen som forventet. Hun gennemgår hans helbred, mens Jonathan fortæller om sig selv og sit ønske om at komme ind. Da hun når til hans journal, standser hun op.

Der står en diagnose, han fik som seksårig: infantil autisme.
Hun gennemfører resten af helbredsundersøgelsen. Der er ikke en finger at sætte på den.

Alligevel bliver Jonathan erklæret uegnet.

"Hvis en læge havde kigget på mig og bagefter vurderet, at jeg ikke var egnet, så havde jeg været ked af det, men jeg ville have haft forståelse for det. Det, der frustrerer mig, er, at lægen ikke havde lov til at lave den vurdering."

Ifølge Forsvarets gældende retningslinjer bliver personer med diagnosen infantil autisme automatisk erklæret uegnede til værnepligt. I modsætning til personer med eksempelvis Aspergers syndrom giver reglerne ikke mulighed for en individuel sundhedsfaglig vurdering af, om den enkelte faktisk er egnet.

En dreng som mange andre

Jonathan var seks år gammel, da han fik diagnosen infantil autisme. I børnehaven havde han svært ved at aflæse de sociale spilleregler, kunne overhøre beskeder fra de voksne og blev frustreret, hvis en leg udviklede sig anderledes, end han havde forestillet sig. Hans mor insisterede derfor på, at han fik et ekstra år i børnehaven, inden han begyndte i en specialklasse.

Den klasse viste sig at give Jonathan lige det, som han havde brug for.

Allerede i 1. klasse vurderede hans matematiklærer, at han var klar til at prøve kræfter med undervisningen i en almindelig klasse nogle timer om ugen. Timerne blev langsomt til flere, indtil han i 5. klasse skiftede permanent til almenundervisningen.

Siden har han fulgt undervisningen på lige fod med sine klassekammerater – uden specialundervisning eller særlige hensyn.

"Det ekstra år i børnehaven og specialklassen gav Jonathan det, han havde brug for. Derefter udviklede han sig så meget, at han gradvist kunne komme over i en almindelig klasse, hvor han siden har klaret sig på lige fod med alle andre," bekræfter hans mor.

Når Jonathan ser tilbage, oplever han, at de udfordringer, der førte til diagnosen, gradvist fyldte mindre. Han trivedes i skolen, glædede sig til undervisningen og afsluttede folkeskolen med et gennemsnit på 10,7.

Siden tog han et år som udvekslingsstudent i USA. Her fik han nye venner, klarede sig godt fagligt og oplevede, hvordan det var at skabe et liv langt hjemmefra. I dag har han netop afsluttet 2.g på HTX og arbejder ved siden af skolen i 365 Discount.

Drømmen om værnepligt

Interessen for Forsvaret opstod ikke tilfældigt. I 9. klasse deltog Jonathan i en uges forsvarspraktik på Skive Kaserne, og oplevelsen bed sig fast.

"Forsvarspraktikken gik rigtig godt. Jeg oplevede ingen problemer, og det gav mig faktisk endnu mere lyst til at aftjene værnepligt."

Det var ikke kun de militære rammer, der gjorde indtryk. Han fandt hurtigt ind i fællesskabet med de andre unge og kunne lide kombinationen af fysisk træning, samarbejde og en hverdag med et fælles mål.

"Jeg fik nogle gode venner, og jeg kunne godt lide den måde, hverdagen fungerede på. Allerede dengang tænkte jeg, at det var noget, jeg gerne ville prøve."

I dag oplever Jonathan ikke, at diagnosen påvirker ham på nogen måder.

"Jeg blev for 14 år siden diagnosticeret med infantil autisme, og har i snart 10 år levet et normalt liv, hvor min diagnose på papiret og i virkeligheden aldrig har begrænset mig."

Derfor møder Jonathan op til Forsvarets Dag med en klar forventning om, at han – ligesom alle andre – skal vurderes på den, han er i dag.

Helbredet var ikke problemet

Forsvarets Dag er for mange unge begyndelsen på noget nyt. Man møder op sammen med andre, venter på at blive kaldt ind og håber på et svar, der peger fremad. For Jonathan var dagen præget af den samme spænding og forventning. Han havde glædet sig længe til at få afklaret, om drømmen om værnepligt kunne blive til virkelighed.

Inde hos sessionslægen begynder helbredsundersøgelsen som forventet. Lægen gennemgår hans helbred og lytter til hans historie. Da hun når til journalen, standser hun op og ser diagnosen. Infantil autisme.

Ifølge Jonathan spørger lægen også en kollega, om reglerne tillader undtagelser i konkrete situationer.

"Lægen virkede meget forstående og spurgte også en kollega, om der var noget, der kunne gøres i forhold til min situation. Hun gennemførte resten af undersøgelsen, og der var ikke en finger at sætte på den," fortæller Jonathan.

Men undersøgelsens resultat ændrer ikke udfaldet. Forsvarets retningslinjer giver nemlig ikke mulighed for en individuel vurdering af personer med diagnosen infantil autisme modsat aspergers syndrom. Jonathan bliver erklæret uegnet.

"Jeg blev selvfølgelig ked af det og skuffet. Jeg føler jo, at jeg er sund og rask, og at jeg sagtens kunne have været vurderet ud fra den person, jeg er i dag."

Han vidste godt, at diagnosen kunne blive en del af vurderingen. Han havde bare ikke forestillet sig, at den gjorde, at han kategorisk blev klassificeret som uegnet.

"Jeg havde en forventning om, at jeg ville blive vurderet ligesom alle andre. Jeg vidste godt, at diagnosen kunne blive et tema, men jeg tænkte, at de ville kigge på, hvordan jeg fungerer i dag."

Mere end en diagnose

Danmark er ved at overgå fra diagnosesystemet ICD-10 til ICD-11. Hvor autisme tidligere blev opdelt i diagnoser som infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme, samles de i ICD-11 under én fælles diagnose: autismespektrumforstyrrelse. Her lægges der større vægt på den enkeltes samlede profil, ressourcer og støttebehov frem for selve diagnosebetegnelsen.

For Jonathan understreger udviklingen noget helt grundlæggende: Mennesker bør vurderes ud fra den, de er i dag, ikke alene ud fra den diagnose, de fik som børn.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal gøres forskel mellem diagnoserne, når autisme spænder over rigtig mange forskellige mennesker med forskellige styrker og udfordringer."

Det er heller ikke lang tid siden, at DR kunne fortælle, at Forsvaret arbejder på at udvide antallet af værnepligtige markant. Ifølge DR's omtale af interne regeringsdokumenter er ambitionen på sigt at indkalde op mod 13.000 værnepligtige om året og opbygge en mobiliseringsstyrke på 180.000 personer. Baggrunden er blandt andet den ændrede sikkerhedspolitiske situation og et stigende behov for personel.

For Jonathan ændrer det dog ikke ved sagens kerne. Han mener ikke, at han skal optages, fordi Forsvaret mangler flere værnepligtige. Han ønsker blot at blive vurderet på samme vilkår som alle andre.

"Jeg ønsker ikke særbehandling. Jeg ønsker bare at blive vurderet som individ. Hvis den vurdering viser, at jeg ikke er egnet, så accepterer jeg det. Men jeg synes ikke, det er rimeligt at blive afvist alene på grund af en diagnose på papiret."

Formand: Der er tale om diskrimination

I Autismeforeningen er der ingen tvivl om, at Jonathans sag handler om mere end én ung mands mulighed for at aftjene værnepligt. Den rejser et principielt spørgsmål om ligebehandling.

"Der er tale om diskrimination. Man vælger en person fra alene på baggrund af diagnosen og kigger ikke på mennesket bag diagnosen," siger Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard, og uddyber:

"Autismen forsvinder ikke, men ens funktionsniveau kan bedres, hvis man kommer i de rette rammer, hvor omgivelserne begynder at forstå én bedre, og man får den rette støtte."

Derfor mener Autismeforeningen, at Forsvarets retningslinjer bør ændres, så autister får ret til en individuel sundhedsfaglig vurdering. Foreningen ser sagen som principiel og vil arbejde politisk for at få ændret retningslinjerne, så autistiske mennesker bliver vurderet ud fra deres individuelle forudsætninger.

Drømmen lever videre

Jonathan har ikke opgivet håbet om en dag at aftjene værnepligt. Han håber, at hans historie kan være med til at få Forsvaret til at se autistiske mennesker som individer frem for diagnoser.

"Lad de højtuddannede læger se på den person, der står foran dem, og vurdere, om vedkommende er egnet i stedet for, at afgørelsen bliver truffet ud fra retningslinjer og en diagnose på papiret."

Som reglerne er i dag, ser Jonathan kun to muligheder. Enten ændrer Forsvaret sine retningslinjer, inden han ønsker at aftjene værnepligt i 2027. Eller også må han gennem en ny psykiatrisk udredning for at få revurderet den diagnose, han fik som barn.

"Ingen af de to muligheder burde være nødvendige."

Han har stadig svært ved at forstå, at en diagnose fra barndommen kan stå i vejen for den fremtid, han har drømt om.

"Jeg forstår ikke, at en diagnose, jeg fik som seksårig, skal afgøre, om jeg må aftjene værnepligt som 20-årig."