Mathias passede ikke ind. Så skabte han et sted for alle slags hjerner

Mathias Emil Nielsen kigger rundt i et rum fyldt med mennesker, og hans hjerne arbejder på højtryk. Hver stemme, hver bevægelse, hvert blik registreres, analyseres og fortolkes på én gang. For de fleste er det naturligt at aflæse stemninger, små nik eller et smil. For Mathias er det en udfordring, han først begyndte at forstå som 19-årig.

“Min søster pegede på et billede og sagde, at jeg ‘smilte med øjnene’. Jeg svarede: ‘Hvad mener du? Jeg smiler da bare.’ Det var dér, jeg forstod, hvor meget jeg havde misset,” fortæller han og påpeger, at han har brug for klare, direkte beskeder.

At aflæse stemninger, forstå det usagte og navigere i sociale spilleregler dræner ham hurtigt. Hjernen kører konstant i højeste gear, og når den stopper op, er udmattelsen total.

“Hvis jeg sidder i et rum med otte mennesker, hvor der kører fire samtaler på én gang, så hører min hjerne alle fire samtidig. Det svarer til at have fire bøger liggende og prøve at læse den første linje i hver bog på skift.

Det er ekstremt udmattende,” forklarer Mathias, der er manden bag virksomheden GladTeknik, som fik tildelt Socialministerens Handicappris 2025.

På vej til førtidspension

Mathias er mere end direktør. Han er selv en del af den målgruppe, som tiltrækkes af arbejdsforholdene hos GladTeknik. Han er diagnosticeret med Asperger og ADHD. At navigere på arbejdsmarkedet har ikke været nemt for ham. Faktisk var han som ung overbevist om, at vejen til beskæftigelse ikke længere var mulig.

”Jeg havde oplevet igen og igen, at der ikke rigtig var nogen arbejdspladser, der fungerede for mig. Jeg var faktisk ret overbevist om, at jeg ville ende på førtidspension. Det tænkte jeg allerede som 23–24-årig,” siger han.

Han var droppet ud af universitetet flere gange og måtte opgive en række jobs, fordi fuldtid under de gængse rammer simpelthen ikke fungerede. Det var først, da han fandt ud af, at han ved at arbejde 20 timer om ugen i et fleksjob kunne udnytte sit fulde potentiale, at tingene begyndte at give mening.

I dag arbejder han fuldtid og har gjort det siden 2019, og har energi til overs.

Det modsatte af autismevenligt

Når han tænker tilbage på sine erfaringer med det danske arbejdsmarked, bliver de konkrete barrierer tydelige. Der var et altoverskyggende fokus på at møde præcist til tiden. “Kom man bare få minutter for sent, kunne man få en advarsel,” fortæller han.

På nogle arbejdspladser oplevede han også, at fire medarbejdere skulle dele to computere – og der var aldrig faste pladser. “Jeg kunne komme ind og opdage, at nogen sad på min plads, så jeg skulle sidde et andet sted,” forklarer Mathias, der mener, det langt fra er autismevenligt.

Larmen var konstant, belysningen utilstrækkelig, og temperaturen ofte alt for høj – især om sommeren. Struktur manglede, og der var ingen plads til spørgsmål.

”Jeg stiller rigtig mange spørgsmål i starten, fordi jeg går meget op i detaljer. Når jeg først har fået styr på tingene – efter tre, fire, fem måneder – så kan jeg det hele udenad. Men de steder, jeg var, blev det set som et problem,” siger Mathias.

For ham vidner oplevelserne om en grundlæggende skævhed i systemet. “For 80 procent af befolkningen passer kassen, men de sidste 20 procent – neurodivergente – presses konstant ned i en ramme, der ikke matcher deres evner og potentiale,” forklarer han.

Ud fra denne erkendelse blev idéen om GladTeknik født. Det var ikke en stor forretningsplan, men et ønske om at skabe en arbejdsplads, hvor han selv kunne passe ind, og hvor andre som ham, kunne udfolde deres potentiale uden at blive presset ned i en standardramme.

Plads til forskellige behov

GladTeknik reparerer og forlænger levetiden på elektronik – computere, telefoner og tablets. I stedet for at udskifte hele bundkort skifter medarbejderne enkelte komponenter. Virksomheden håndterer også forsikringssager og erhvervskunder.

En markant del af medarbejderne har diagnoser, 60–80 procent, og mange har autisme. Det er dog ikke et bevidst valg.

“Det har aldrig været målet, men det gør mig virkelig glad. Vi ansætter efter kompetencer og efter, hvad vi tror er bedst for virksomheden på lang sigt. Men de rammer, vi har skabt, gør, at mennesker med diagnoser trives her.”

Der er ingen faste skemaer eller standardpladser hos GladTeknik. Arbejdstider, pauser og opgaver tilpasses den enkelte, og rammerne justeres, ikke menneskene. “Nogle møder klokken 7, andre klokken 14. Variation er ikke et problem – det er en del af konceptet,” siger Mathias.

Selv fysiske omgivelser optimeres til medarbejdernes trivsel. Temperaturer reguleres med 17 varmepumper, så hver person kan arbejde under forhold, der passer bedst til dem.

“Det lyder måske som en lille ting, men det er det ikke. Nogle fungerer bedst ved 23 grader, andre ved 19. Hvorfor skulle alle tvinges til at sidde ved 21 grader? I kundesupport sidder ni medarbejdere fordelt på tre lokaler, og der er vidt forskellige behov. For mit eget vedkommende giver for høje temperaturer hovedpine – og så kan jeg ikke arbejde,” forklarer han.

Kæmpe motivationsfaktor

Hvordan Mathias omsætter sine ledelsesprincipper i praksis, blev tydeligt allerede på en medarbejders første dag.

”Jeg husker særligt én medarbejder. Han har autisme og havde så meget angst, at han på sin første dag rystede ved bordet, så hele bordet rystede med. Vi gik udenfor og talte i to og en halv time. Man kunne høre, hvor mange nederlag han havde haft gennem skolesystemet,” fortæller han.

For at give ham ro blev han placeret langt fra kundesupport og butik. Tre måneder senere kunne han begynde at tale med kunder i butikken. Seks måneder efter reparerede han samtidig med, at han talte med kunder. Ni måneder efter start tog han telefonen – det, der havde været sværest. På halvandet år fik han kørekort, en kæreste, flyttede hjemmefra og fik fleksjob. I dag, fem år senere, er han afdelingsansvarlig for 20 teknikere.

Mathias har set gang på gang, hvordan medarbejdere med autisme bidrager med fordybelse, kvalitet og præcision. De er detaljeorienterede, stabile, loyale, arbejder systematisk og har stor faglig stolthed. ”Det er kompetencer, der er afgørende for vores forretning,” understreger han.

Men det handler ikke kun om arbejdsopgaver. Det handler også om mennesket bag opgaven, og han værdsætter at se mennesker vokse.

”Det betyder utrolig meget for mig at se mennesker, som tidligere har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, blomstre her. Jeg genkender meget af mig selv i den udvikling. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig som leder,” slutter han.