Boformer for voksne autister

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er diagnosen, der afgør, hvilken bolig eller støtte man kan få. Det er den enkeltes konkrete funktionsevne og behov for støtte, der skal vurderes.

Vær i god tid

Det kan være en god idé at begynde at overveje fremtidige boligforhold i god tid, hvis den unge har behov for støtte til at bo.

I de tilfælde, hvor den unge allerede modtager støtte efter barnets lov, skal kommunen begynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, hvis den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det følger af barnets lov § 122.

Forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret og foregå i dialog med den unge og forældrene. Den skal blandt andet omfatte overvejelser om den unges behov for indsats og støtte, uddannelse, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, boligforhold og sociale forhold. Forberedelsen skal være afsluttet, så kommunen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og denne kan iværksættes umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år. (Barnets lov §§ 122-123).

Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal afholdes ét bestemt "overgangsmøde" på et bestemt tidspunkt. Det afgørende er, at kommunen begynder forberedelsen rettidigt og får taget stilling til den unges fremtidige behov.

Det kan være en god idé allerede inden da at overveje, hvilken type bolig der kunne være relevant, og hvilken støtte den unge har behov for i hverdagen.

Hvilken boligform er den rigtige?

Der findes forskellige boligformer for voksne med funktionsnedsættelse. Hvilken boligform der er relevant, afhænger blandt andet af, hvor meget støtte den enkelte har behov for, og hvor selvstændigt vedkommende kan fungere.

Det kan eksempelvis være:

• egen bolig med støtte
• bofællesskab
• botilbud efter servicelovens § 107
• længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
• bolig efter almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at man skal starte med den mindst omfattende boligform. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den enkeltes behov og finde den indsats, der er egnet til at imødekomme behovet.

Egen bolig med støtte

Nogle voksne autister kan bo i egen lejlighed, men have behov for støtte til at få hverdagen til at fungere.

Støtten kan eksempelvis være socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Støtten kan blandt andet handle om:

• struktur i hverdagen
• økonomi
• indkøb
• rengøring
• kontakt til offentlige myndigheder
• sociale relationer
• uddannelse eller arbejde
• personlig udvikling.

Hvor meget støtte man kan få, afhænger af den konkrete vurdering af behovet.

Botilbud efter servicelovens § 107

Servicelovens § 107 omhandler midlertidige botilbud til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Et midlertidigt botilbud kan være relevant, hvis man i en periode har behov for mere omfattende støtte, end der kan gives i egen bolig.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at et ophold efter § 107 skal være kortvarigt. Hvor længe man kan bo der, afhænger af formålet med opholdet og den enkeltes behov.

Botilbud efter servicelovens § 108

Servicelovens § 108 omhandler længerevarende botilbud til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp og støtte.

Et botilbud efter § 108 er dermed målrettet personer, som har et mere omfattende og varigt støttebehov.

Bolig efter almenboliglovens § 105

Der findes også boliger efter almenboliglovens § 105, som er indrettet til personer med handicap.

En bolig efter § 105 er en boligform og ikke i sig selv et botilbud efter serviceloven. Der kan derfor være behov for samtidig at bevilge støtte efter eksempelvis servicelovens § 85.

Det betyder, at man godt kan bo i en bolig efter almenboliglovens § 105 og samtidig modtage socialpædagogisk støtte.

Hvad er forskellen på bolig og støtte?

Det er vigtigt at skelne mellem selve boligen og den støtte, man modtager.

En bolig efter almenboliglovens § 105 er eksempelvis ikke det samme som et botilbud efter serviceloven.

Det er også vigtigt at skelne mellem støtte efter servicelovens § 85 og selve botilbuddet.

Man kan derfor have en bolig og samtidig have behov for støtte for at kunne bo der.

VUM

Til brug for vurderingen af behovet for støtte anvender mange kommuner Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0.

VUM 2.0 er en metode til sagsbehandling på voksenområdet og kan blandt andet anvendes til at understøtte en systematisk vurdering af borgerens ønsker, funktionsevne og behov for støtte. Metoden understøtter sagsbehandlingens forskellige faser fra opstart til opfølgning.

VUM er et socialfagligt arbejdsredskab og ikke i sig selv en lovbestemt betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse om støtte.

Hvad skal kommunen vurdere?

Når kommunen skal vurdere, hvilken bolig og støtte der er relevant, skal der tages udgangspunkt i den enkeltes konkrete situation.

Det kan blandt andet være relevant at se på:

• hvor meget hjælp personen har brug for i hverdagen
• om personen kan være alene
• evnen til at strukturere hverdagen
• behov for hjælp til personlig pleje
• behov for hjælp til økonomi og praktiske opgaver
• sociale vanskeligheder
• behov for støtte til uddannelse eller beskæftigelse
• behov for støtte om aftenen og natten
• behov for støtte ved uforudsete situationer.

Det er derfor vigtigt at beskrive funktionsevnen så konkret som muligt.

Kan man selv vælge botilbud?

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for et botilbud, er det ikke nødvendigvis kommunen, der frit kan vælge et hvilket som helst tilbud.

Der findes regler om frit valg, som i visse situationer giver borgeren mulighed for at vælge et andet tilbud end det, kommunen har visiteret til.

Det er dog en forudsætning, at det tilbud, man ønsker, er egnet til at imødekomme behovet, og at de øvrige betingelser for frit valg er opfyldt.

Det er derfor en god idé at undersøge flere tilbud og sammenholde dem med den enkeltes behov.

Hvad hvis kommunen siger, at der ikke er plads?

Hvis kommunen vurderer, at en bestemt boligform er nødvendig, men der ikke er en ledig plads i det tilbud, kommunen har fundet, er det kommunens ansvar at finde en løsning.

Man skal som udgangspunkt ikke selv stå uden bolig, fordi kommunen ikke har fundet en ledig plads.

Det kan dog være nødvendigt at vente på en ledig plads, hvis der er tale om et bestemt tilbud, som kommunen vurderer er egnet.

Hvad hvis den unge ikke ønsker at flytte?

Det er vigtigt at inddrage den unge i beslutningen om bolig.

For mange unge autister kan en flytning være en stor forandring, og det kan derfor være nødvendigt med god tid til forberedelse.

Det kan være en god idé at besøge forskellige tilbud, møde personalet og få mulighed for at se boligen flere gange.

Det er også vigtigt at undersøge, om den unge har mulighed for at bevare kontakt til familie, venner, uddannelse eller arbejde.

Hvis man allerede bor i et botilbud

Hvis man allerede bor i et botilbud, og der sker ændringer i ens støttebehov, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den nuværende indsats fortsat er egnet.

Kommunen kan ikke alene ændre eller reducere en indsats, fordi den unge eksempelvis bliver 18 år. Der skal træffes afgørelse efter de regler, der gælder på voksenområdet, og vurderingen skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle behov.

Støtte i egen bolig

Hvis man bor i egen bolig, kan der være behov for støtte efter servicelovens § 85.

Støtten kan tilrettelægges på forskellige måder afhængigt af behovet.

Det kan eksempelvis være støtte nogle timer om ugen, støtte på bestemte tidspunkter eller mere omfattende støtte.

Det afgørende er den konkrete vurdering af behovet.

Kompensationsydelse

Voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan i visse tilfælde have ret til kompensationsydelse efter servicelovens § 100.

Kompensationsydelsen dækker nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse, når udgifterne er en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser.

Kompensationsydelsen erstattede den tidligere merudgiftsydelse fra 1. september 2025.

Det er derfor ikke længere betegnelsen "merudgifter", der skal anvendes om den gældende ordning.

Hvad koster det at bo i et botilbud?

Der kan være forskellige udgifter forbundet med at bo i et botilbud.

Det kan eksempelvis være betaling for kost, husleje og andre almindelige boligudgifter.

Hvilke udgifter man skal betale, afhænger blandt andet af boligformen og de konkrete forhold.

Det er derfor vigtigt at få en konkret oversigt over økonomien, inden man vælger bolig.

Hvad hvis kommunen ikke mener, at der er behov for et botilbud?

Hvis kommunen vurderer, at den unge kan bo i egen bolig med støtte, men den unge og familien mener, at der er behov for et botilbud, skal kommunen træffe en konkret afgørelse.

Kommunen skal begrunde afgørelsen og oplyse om muligheden for at klage, hvis afgørelsen kan påklages.

Det kan være en god idé at bede kommunen beskrive, hvordan de vurderer, at den unge vil kunne klare sig med den foreslåede støtte.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det kan være en god idé at tænke over følgende:

• Hvilke opgaver kan den unge selv klare?
• Hvilke opgaver kræver støtte?
• Hvor meget støtte er der behov for?
• Hvornår på dagen er behovet størst?
• Kan den unge være alene?
• Hvad sker der, hvis noget uventet opstår?
• Hvordan fungerer den unge socialt?
• Hvordan håndteres økonomi?
• Hvordan håndteres madlavning og indkøb?
• Hvordan fungerer personlig hygiejne?
• Hvordan fungerer kontakt med myndigheder og sundhedsvæsen?
• Hvilken betydning har ændringer og uforudsete situationer?
• Hvilke krav kan den unge håndtere uden at blive overbelastet?

Det er ofte en god idé at beskrive dette konkret frem for blot at skrive, at den unge "har brug for støtte".

Afslutningsvis

Der findes ikke én bestemt boligform, der passer til alle voksne autister.

Nogle kan bo selvstændigt med støtte, mens andre har behov for et botilbud med personale omkring sig.

Det vigtigste er, at boligen og støtten passer til den enkeltes funktionsniveau og behov.

Hvis man er forælder til en ung med omfattende støttebehov, er det en god idé at begynde at tale med kommunen om overgangen til voksenlivet i god tid. Efter barnets lov skal kommunen for unge i målgruppen begynde forberedelsen af overgangen allerede, når den unge fylder 16 år.

Målet bør være, at der er taget stilling til den unges fremtidige støtte og bolig, inden den unge fylder 18 år, så den nødvendige støtte kan fortsætte eller iværksættes uden unødige huller i overgangen til voksenlivet.