Efterskoleophold

Det korte svar er: Ja, der kan være mulighed for hjælp, men det afhænger af, hvorfor den unge har behov for efterskole, og hvilken støtte der er tale om.

Der findes ikke én bestemt ordning, som automatisk betaler for et efterskoleophold, fordi en ung har autisme. Kommunen skal vurdere den unges konkrete behov og tage stilling til, om efterskoleopholdet kan være en relevant del af den støtte, den unge har behov for.

I denne artikel gennemgår vi nogle af de muligheder, der kan være relevante, og hvordan man kan gå frem, hvis man ønsker at søge kommunen om hjælp.

Efterskole er ikke en automatisk ret

Det er den unge og familien selv, der vælger, om den unge ønsker at gå på efterskole. Man har ikke som udgangspunkt krav på, at kommunen betaler et almindeligt efterskoleophold.

For unge med autisme kan et efterskoleophold dog i nogle tilfælde være en relevant støttende indsats, hvis den unge har et særligt behov for støtte, og opholdet vurderes at kunne imødekomme dette behov.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem et efterskoleophold, som først og fremmest vælges af uddannelsesmæssige eller personlige grunde, og et ophold, som samtidig er relevant på grund af den unges særlige behov for støtte.

Hvilke muligheder findes der?

Der er især tre spor, som kan være relevante:

• økonomisk støtte efter barnets lov
• efterskole som en del af en anbringelse efter barnets lov
• henvisning til undervisning på en efterskole efter folkeskoleloven.

Derudover kan der være mulighed for statslig elevstøtte og eventuelt individuel supplerende elevstøtte gennem efterskolen. Disse ordninger er ikke kommunale støtteordninger og skal derfor ses separat fra kommunens vurdering.

Økonomisk støtte efter barnets lov

Barnets lov § 35, stk. 4, giver kommunen mulighed for at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32.

Efterskole kan i den forbindelse i visse tilfælde indgå som en støttende indsats. Ankestyrelsen har fastslået, at der kan være mulighed for økonomisk støtte til et efterskoleophold, når opholdet kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte.

Det betyder ikke, at kommunen skal betale et efterskoleophold, bare fordi den unge har autisme.

Kommunen skal vurdere, om efterskoleopholdet konkret har væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov for støtte.

Støtten efter § 35, stk. 4, nr. 1-3, er som udgangspunkt trangsbestemt. Det betyder, at forældrene ikke selv må have tilstrækkelige midler til at afholde udgiften, når der søges støtte efter disse bestemmelser.

Kommunen skal derfor både tage stilling til den unges behov for støtte og til familiens økonomiske situation.

Hvad kan kommunen lægge vægt på?

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering.

Det kan derfor være relevant at beskrive:

• hvilke vanskeligheder den unge har i hverdagen
• hvordan autismen påvirker den unges funktion og trivsel
• hvorfor det nuværende tilbud ikke i tilstrækkelig grad imødekommer behovene
• hvad et efterskoleophold konkret vil kunne gøre for den unge
• hvorfor netop den valgte efterskole passer til den unges behov
• hvilke mål man har med opholdet
• om der findes andre mindre indgribende eller relevante tilbud, som kan imødekomme behovet.

Det er altså ikke nok alene at skrive, at den unge "gerne vil på efterskole". Det er vigtigt at beskrive sammenhængen mellem den unges behov og efterskoleopholdet.

Efterskole som anbringelse

I nogle tilfælde kan et efterskoleophold være så tæt knyttet til den unges behov for særlig støtte, at der kan være tale om anbringelse uden for hjemmet.

Efter barnets lov § 43, stk. 1, nr. 7, kan pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling være anbringelsessteder.

Hvis kommunen vurderer, at den unge har behov for anbringelse uden for hjemmet, kan kommunen efter barnets lov § 46 med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis den unge er fyldt 15 år, træffe afgørelse om anbringelse. Det skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov for støtte.

Et efterskoleophold som anbringelse er altså noget andet end et almindeligt efterskoleophold, hvor familien selv betaler.

Hvis kommunen overvejer anbringelse, skal der være et grundlag for at vurdere den unges behov for særlig støtte. Ved overvejelser om anbringelse skal kommunen som udgangspunkt iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20.

En anbringelse er en mere indgribende indsats end økonomisk støtte til et efterskoleophold og vil derfor kun være relevant i sager, hvor den unges behov tilsiger det.

Efterskole som undervisningstilbud

Der findes også en mulighed efter folkeskoleloven.

Efter folkeskolelovens § 22 kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med blandt andet en godkendt efterskole henvise en elev til undervisning på efterskolen. Bestemmelsen kan anvendes, når efterskolen skal varetage undervisning efter folkeskolelovens regler.

Det er dermed ikke det samme som, at kommunen bevilger social støtte til et efterskoleophold.

Denne mulighed kan blandt andet være relevant, hvis efterskolen kan tilbyde den undervisning og specialpædagogiske støtte, som den unge har behov for.

Efterskoler kan også tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Efter efterskoleloven er det elevens tidligere skolekommune, der yder den pædagogisk-psykologiske rådgivning, og der gælder særlige regler om dokumentation af støttebehovet.

Det er derfor vigtigt at få afklaret, om man søger efterskolen som en social støtteindsats, som undervisningstilbud eller eventuelt som en anbringelse. Det kan have betydning for, hvilke regler der skal anvendes.

Hvordan søger man?

Hvis I overvejer efterskole til jeres barn og ønsker at undersøge, om kommunen kan hjælpe, vil jeg anbefale, at I starter med at kontakte kommunen.

Det er en god idé at søge skriftligt og være tydelig om, hvad I søger om.

I kan eksempelvis skrive, at I ønsker kommunens vurdering af, om et konkret efterskoleophold kan indgå som en relevant støttende indsats efter barnets lov, og om der kan ydes økonomisk støtte til udgifterne.

Beskriv samtidig kort:

• hvilken efterskole I ønsker
• hvilket skoleår opholdet vedrører
• hvorfor I mener, at den unge har behov for efterskole
• hvilke udfordringer den unge har
• hvad efterskolen kan tilbyde, som den unge ikke får i sin nuværende situation
• hvilke mål I har med opholdet.

Vedlæg gerne relevante oplysninger, eksempelvis udtalelser fra skole, PPR, psykiatri eller andre fagpersoner, hvis de beskriver den unges funktionsniveau og støttebehov.

Det er også en god idé at få et tilbud eller en pris fra efterskolen, så kommunen kan se, hvilken udgift der søges hjælp til.

Hvad sker der, når man har søgt?

Kommunen skal først tage stilling til, hvilken type sag der er tale om, og om der er behov for at afdække den unges støttebehov nærmere.

Hvis kommunen har grund til at antage, at den unge har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, skal kommunen screene sagen efter barnets lov § 18. Kommunen skal herefter vurdere, om sagen kan behandles på det foreliggende grundlag, om der er behov for yderligere afdækning efter § 19, eller om der er behov for en børnefaglig undersøgelse efter §§ 20-22.

Hvis der er tale om en mere alvorlig eller kompleks sag, eller hvis kommunen overvejer anbringelse, vil der som udgangspunkt skulle udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.

Kommunen skal herefter tage stilling til, om betingelserne for den ansøgte støtte er opfyldt.

Hvis kommunen giver afslag eller kun bevilger en del af den søgte støtte, skal I have en skriftlig afgørelse med en begrundelse og klagevejledning.

Søg i god tid

Et efterskoleophold kræver ofte en del planlægning. Derfor vil jeg anbefale, at man ikke venter med at kontakte kommunen, til den unge allerede er optaget og skal starte kort tid efter.

Jo tidligere kommunen bliver involveret, jo bedre mulighed er der for at få afklaret:

• om efterskole kan være den rigtige løsning
• hvilken støtteordning der eventuelt kan anvendes
• om der skal indhentes yderligere oplysninger
• om der skal udarbejdes en afdækning eller børnefaglig undersøgelse
• hvordan økonomien kan hænge sammen.

Det kan også være en fordel at tage kontakt til den ønskede efterskole tidligt, så man kan få afklaret, om skolen har de nødvendige rammer og kompetencer til at imødekomme den unges behov.

Hvad med efterskolens egen elevbetaling?

Ud over eventuel støtte fra kommunen findes der statslig elevstøtte.

Efter efterskoleloven ydes der indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen. Ansøgningen sker gennem den centrale elevstøtteløsning, og efterskolen kan hjælpe med ansøgningen.

Der kan desuden være mulighed for individuel supplerende støtte gennem efterskolen.

Det er derfor en god idé at tale med efterskolen om alle mulighederne for at få nedsat egenbetalingen. Kommunal støtte og statslig elevstøtte er forskellige ordninger og skal derfor undersøges hver for sig.

Find den rigtige efterskole

Der findes både almindelige efterskoler og efterskoler med særlige tilbud eller erfaring med elever med autisme.

Autismeforeningen anbefaler ikke bestemte efterskoler, fordi det kan være meget individuelt, hvad der fungerer for den enkelte unge.

Det kan derfor være en god idé at besøge flere skoler og spørge konkret ind til:

• hvilke erfaringer skolen har med autisme
• hvordan skolen arbejder med struktur og forudsigelighed
• hvordan skolen håndterer belastning og behov for pauser
• hvordan skolen støtter sociale relationer
• hvordan skolen håndterer skolefravær
• hvilken specialpædagogisk støtte der er til rådighed
• hvordan kommunikationen med forældrene foregår
• hvad skolen gør, hvis den unge bliver overbelastet.

På Efterskoleforeningens hjemmeside kan man finde information om efterskoler, herunder specialefterskoler.

Afslutningsvis

Et efterskoleophold kan være en rigtig god mulighed for en ung med autisme. For nogle unge kan det give mulighed for at udvikle større selvstændighed, få nye erfaringer og blive en del af et fællesskab i nogle rammer, der passer bedre til deres behov.

Men det er vigtigt at huske, at et efterskoleophold ikke automatisk bliver en kommunal støtteindsats, fordi den unge har en diagnose.

Hvis I ønsker hjælp fra kommunen, skal I derfor beskrive den unges konkrete behov og sammenhængen mellem behovet og det efterskoleophold, I søger støtte til.

Det er kommunen, der skal foretage den konkrete vurdering af, om betingelserne for støtte er opfyldt.