Oplysning af sagen - børn og unge

Det er kommunen, der har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse. Det følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 10.

Det betyder ikke, at forældrene skal stå for at oplyse hele sagen. Men som forælder kan man være en vigtig kilde til oplysninger om barnets hverdag, funktionsniveau og behov.

Denne artikel handler derfor både om, hvad kommunen skal gøre, og om hvordan man som forælder kan hjælpe med at give et så retvisende billede af barnet som muligt.

Henvendelse og ansøgning

 

Den første kontakt til kommunen kan være en ansøgning om noget konkret, men det kan også være en mere åben henvendelse om en problemstilling, hvor man har brug for hjælp.

Hvis man eksempelvis oplever, at ens barn ikke længere kan fungere i skolen, at familien er meget belastet, eller at barnet har behov for mere støtte i hverdagen, behøver man ikke nødvendigvis på forhånd vide, hvilken paragraf man skal søge efter.

Det kan være en god idé at gøre det tydeligt over for kommunen, at man ønsker, at kommunen tager stilling til behovet for hjælp.

Det kan man eksempelvis gøre skriftligt:

"Vi ønsker, at kommunen tager stilling til, om vores barn har behov for hjælp og støtte på baggrund af de udfordringer, vi har beskrevet."

Hvis man søger en bestemt indsats, er det selvfølgelig en god idé at skrive det tydeligt.

Der er som udgangspunkt ikke et generelt krav om, at en ansøgning om hjælp efter barnets lov skal indgives på en bestemt måde. Man kan derfor henvende sig til kommunen på forskellige måder.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt kommunen har opfattet ens henvendelse som en ansøgning, kan man bede kommunen bekræfte, hvad der er registreret.

Kommunen har journalpligt, og relevante oplysninger og sagsbehandlingsskridt skal fremgå af sagen. Journalpligten følger af offentlighedslovens § 15.

Det kan derfor være en fordel at sende vigtige henvendelser skriftligt eller efter et møde sende en kort mail med de vigtigste ting, man har aftalt.

Hvad sker der, når kommunen bliver opmærksom på et muligt støttebehov?

Efter barnets lov er der en bestemt sagsgang, når kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for hjælp og støtte.

Kommunen skal først screene sagen efter barnets lov § 18.

Screeningen skal blandt andet afdække, om der er tale om:

 

1. en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning,
2. en problemstilling, hvor der er behov for yderligere afdækning af et eller flere forhold, eller
3. en problemstilling, hvor der er behov for en børnefaglig undersøgelse.

Kommunen skal blandt andet se på sagens forhold og kompleksitet og på, om støttebehovet helt eller delvist hænger sammen med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det betyder, at der ikke længere er en sagsgang, hvor alle sager automatisk skal gennem en børnefaglig undersøgelse.

Afdækning

Hvis kommunen efter screeningen vurderer, at der er behov for at undersøge bestemte forhold nærmere, kan kommunen foretage en afdækning efter barnets lov § 19.

Afdækningen skal fokusere på de forhold, der har betydning for barnets eller den unges støttebehov.

Kommunen skal så vidt muligt inddrage barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren, og kommunen skal inddrage fagpersoner, som allerede har viden om barnet og familien.

Det betyder eksempelvis, at kommunen kan indhente oplysninger fra skole, PPR, dagtilbud, læge, psykiatri eller andre fagpersoner, hvis oplysningerne er relevante for sagen.

En afdækning behøver derfor ikke betyde, at hele barnets liv skal undersøges. Det kan være nogle bestemte forhold, kommunen har brug for mere viden om.

Børnefaglig undersøgelse

I nogle sager skal kommunen udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov §§ 20-22.

Det gælder blandt andet, når der er grund til at antage, at sagen er alvorlig eller kompleks, eller når der er overvejelser om anbringelse. Der er også andre situationer, hvor loven kræver en børnefaglig undersøgelse.

Kommunen kan desuden beslutte at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis det i øvrigt vurderes nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.

En børnefaglig undersøgelse skal som udgangspunkt afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Kommunen skal oplyse sagen

Det er kommunen, der har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse.

Kommunen skal derfor indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere barnets situation.

Det kan eksempelvis være oplysninger fra:

 

• forældrene
• barnet eller den unge
• skole eller dagtilbud
• PPR
• læge
• børne- og ungdomspsykiatri
• andre fagpersoner
• relevante tilbud, som barnet modtager.

Kommunen skal ikke nødvendigvis indhente alle tænkelige oplysninger. Det er de oplysninger, der er relevante for den konkrete sag og det konkrete støttebehov, der skal indgå.

Som forælder kan man derfor også spørge:

"Hvilke oplysninger mangler I for at kunne vurdere vores barns behov?"

Det kan være en god måde at få afklaret, hvad kommunen konkret har brug for.

Barnet skal også inddrages

Barnet eller den unge har ret til at blive inddraget i sin egen sag.

Efter barnets lov § 5 skal barnets eller den unges holdning og synspunkter som udgangspunkt tilvejebringes og inddrages løbende gennem samtaler og anden direkte kontakt, inden kommunen træffer beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold.

Inddragelsen skal naturligvis tilpasses barnets alder, modenhed og forudsætninger.

For et barn med autisme kan det være nødvendigt at tænke over, hvordan samtalen bedst tilrettelægges. Det kan eksempelvis være relevant med:

 

• konkrete frem for meget åbne spørgsmål
• ekstra tid til at svare
• visuelle hjælpemidler
• mulighed for pauser
• en kendt voksen til stede
• en anden kommunikationsform end en traditionel samtale.

Det afgørende er ikke blot, at barnet har været til stede ved et møde. Barnets perspektiv skal reelt forsøges tilvejebragt og inddrages.

Ankestyrelsen har fastslået, at kravet om inddragelse gennem direkte kontakt som udgangspunkt er en garantiforskrift.

Der findes undtagelser fra kravet om direkte kontakt, men de skal vurderes konkret.

Hvilke oplysninger er der behov for?

Det kan være forskelligt fra sag til sag.

Det afhænger blandt andet af, hvilken hjælp familien søger, og hvilke spørgsmål kommunen skal tage stilling til.

Som forælder kan det dog være nyttigt at beskrive barnets funktionsniveau inden for forskellige dele af hverdagen.

Det kan eksempelvis være:

 

• skole og læring
• kommunikation
• sociale relationer
• fritid
• søvn
• spisning
• personlig pleje
• struktur og overblik
• selvstændighed
• sansemæssige forhold
• følelsesregulering
• transport
• deltagelse i aktiviteter
• behov for voksenstøtte.

Det kan også være relevant at beskrive, hvad der sker, når barnet bliver belastet, og hvor lang tid det tager at komme sig igen.

Beskriv det, I ser

Det kan være svært som forælder at beskrive sit barn objektivt. Det er jo ens barn, og man er naturligvis følelsesmæssigt involveret.

Når man beskriver barnet i en kommunal sag, kan det dog være en hjælp at forsøge at beskrive det, man konkret ser og hører, frem for kun at beskrive sin konklusion.

Det kan eksempelvis være forskellen på:

"Mit barn har det rigtig dårligt."

og:

"Når hun kommer hjem fra skole, går hun direkte ind på sit værelse. Hun kan ikke overskue at spise sammen med resten af familien og har brug for at være alene i omkring to timer. Tre gange den seneste uge har hun grædt, fordi hun ikke kunne overskue at skulle i skole næste dag."

Den konkrete beskrivelse gør det lettere for andre at forstå, hvad der faktisk sker.

Det betyder ikke, at man ikke må fortælle, hvordan man oplever situationen. Det kan også være relevant. Men det kan være en fordel at skelne mellem det, man konkret observerer, og den tolkning, man gør sig.

Husk mellemregningerne

Hvis man eksempelvis skriver:

"Mit barn kan ikke klare sociale situationer."

kan det være svært for en rådgiver at vide, hvad det konkret betyder.

Prøv i stedet at beskrive:

 

• Hvad sker der?
• Hvor ofte sker det?
• Hvor længe varer det?
• Hvilken hjælp kræver barnet?
• Hvad sker der før og efter?
• Hvad sker der, hvis barnet ikke får hjælpen?
• Er der forskel på hverdage og weekender?
• Er der forskel på skole og hjem?

På den måde får man beskrevet de "mellemregninger", som ligger bag ens konklusion.

Et eksempel

Hvis man skriver:

"Hun bliver udadreagerende, når hun kommer hjem fra skole."

kan det betyde mange forskellige ting.

En mere konkret beskrivelse kunne være:

"Når hun kommer hjem fra skole, smider hun sin taske og løber ind på værelset. Hun smækker med døren og kaster nogle gange med ting. Hvis vi forsøger at tale med hende med det samme, råber hun og beder os gå. Hun har brug for omkring en time alene, før hun kan tale med os."

Så bliver det tydeligere, hvad der menes med "udadreagerende".

Det samme gælder ord som:

 

• rigid
• isoleret
• udtrættet
• konfliktsøgende
• selvskadende
• skolevægring
• belastet.

Ordene kan være relevante, men de bør så vidt muligt følges af en konkret beskrivelse af, hvad de betyder for netop dette barn.

Beskriv også det, der virker

Når man beskriver barnets behov, er det også vigtigt at fortælle, hvad der hjælper.

Det kan eksempelvis være:

"Hvis vi giver hende besked om ændringer dagen før og skriver det ned, kan hun som regel gennemføre aktiviteten."

eller:

"Hvis hun får mulighed for at være alene efter skole, kan hun som regel deltage i aftensmaden senere."

Det fortæller noget vigtigt om både barnets funktionsniveau og om, hvilken støtte der virker.

Beskriv derfor gerne både:

 

• hvad der ikke virker
• hvad der hjælper
• hvor meget hjælp der skal til
• hvem der kan hjælpe
• hvor lang tid hjælpen er nødvendig.

Hvor ofte sker det?

Når man beskriver en udfordring, er hyppigheden vigtig.

Der kan være stor forskel på:

"Hun bliver nogle gange meget belastet."

og:

"Hun bliver meget belastet efter skole fire ud af fem hverdage."

Det kan derfor være en hjælp at notere over en periode:

 

• hvor ofte noget sker
• hvor længe det varer
• hvad der ser ud til at udløse det
• hvilken støtte barnet har brug for
• hvad konsekvensen bliver.

Det behøver ikke være et avanceret skema. En enkel beskrivelse af nogle uger kan være meget værdifuld.

Se på forskellen mellem forskellige situationer

Et barn kan fungere meget forskelligt afhængigt af omgivelserne.

Det kan derfor være relevant at beskrive forskelle mellem:

 

• skole og hjem
• hverdag og weekend
• skoleuger og ferie
• kendte og ukendte steder
• én-til-én og større grupper
• kravsituationer og situationer uden krav.

Hvis et barn eksempelvis fungerer godt i skolen, men kollapser derhjemme, er det også relevant information.

Det ene udelukker ikke det andet.

Autismeviden og kommunens vurdering

De fleste fagpersoner har hørt om autisme, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har indgående kendskab til alle de måder, autisme kan komme til udtryk på.

Autistiske børn er forskellige, og to børn med samme diagnose kan have meget forskellige behov.

Som forælder kan det derfor være relevant at forklare, hvordan autismen kommer til udtryk hos netop ens eget barn.

Det kan være særligt vigtigt, hvis barnet eksempelvis maskerer, har et stort spænd mellem forskellige færdigheder eller fungerer meget forskelligt afhængigt af omgivelserne.

Det betyder ikke, at man som forælder skal gå ud fra, at fagpersonerne ikke ved noget om autisme. Men man kan med fordel være konkret om det enkelte barns profil.

Hvad kan forældrene selv gøre?

Det kan være en god idé at samle de oplysninger, man allerede har.

Det kan eksempelvis være:

 

• udredning fra psykiatrien
• skoleudtalelser
• PPV
• udtalelser fra PPR
• beskrivelser fra dagtilbud
• relevante lægelige oplysninger
• tidligere afgørelser
• beskrivelser af indsatser, der allerede er afprøvet.

Det er dog ikke nødvendigt at sende alt, man har, til kommunen.

Det vigtigste er, at kommunen får de oplysninger, der er relevante for den konkrete vurdering.

Hvis der allerede er fagpersoner, som kender barnet godt, kan det også være relevant at bede kommunen om at indhente deres oplysninger frem for, at familien selv skal indsamle alt.

Hvad hvis kommunen ikke har de oplysninger, jeg mener er nødvendige?

Hvis man oplever, at kommunen er ved at træffe afgørelse på et forkert eller mangelfuldt grundlag, kan man gøre kommunen opmærksom på det.

Man kan eksempelvis skrive:

"Vi mener, at følgende oplysninger mangler, før sagen kan vurderes: ..."

og forklare, hvorfor oplysningerne er relevante.

Det kan også være relevant at spørge:

"Hvilke oplysninger har I lagt til grund for jeres vurdering?"

Det er kommunens ansvar at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse.

Aktindsigt

Hvis man er usikker på, hvilke oplysninger kommunen har i sagen, kan man bede om aktindsigt.

Aktindsigt kan give et overblik over blandt andet:

 

• kommunens journalnotater
• indhentede udtalelser
• oplysninger fra skole og PPR
• oplysninger fra sundhedsvæsenet
• tidligere afgørelser
• kommunens egne vurderinger.

Aktindsigt kan være særlig relevant, hvis man oplever, at kommunens beskrivelse af barnet ikke stemmer overens med det, man selv oplever.

Når kommunen træffer afgørelse

Når kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt, skal kommunen træffe afgørelse på baggrund af de oplysninger, der er relevante for den konkrete sag.

Hvis kommunen giver afslag på den hjælp, der er søgt om, skal afgørelsen som udgangspunkt være skriftlig og indeholde en begrundelse og klagevejledning.

Hvis man er uenig i afgørelsen, kan man som udgangspunkt klage inden for fire uger.

Kommunen skal herefter genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

Afslutningsvis

Det kan være svært at vide, hvor meget man skal fortælle kommunen om sit barn.

Mit bedste råd er at forsøge at være så konkret som muligt.

En diagnose fortæller ikke i sig selv, hvordan et barn fungerer i hverdagen. Det er derfor vigtigt at beskrive, hvad barnet faktisk kan, hvad der kræver hjælp, hvad der udløser belastning, og hvad konsekvenserne bliver.

Beskriv både det, der er svært, og det, der fungerer.

Og husk, at det ikke er jeres opgave som forældre at kunne alle paragrafferne. Kommunen har pligt til at vejlede og til at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Jeres vigtigste bidrag er den viden, I har om jeres barn.