Aflastning og afløsning

På børneområdet finder servicelovens § 84, stk. 1, anvendelse via barnets lov § 90, nr. 2. Det betyder, at kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afgørelserne træffes efter barnets lov, og barnets lovs regler om blandt andet inddragelse gælder derfor også.

I familier, hvor et barn eller en ung har en funktionsnedsættelse, kan omsorgsopgaven være mere omfattende end i andre familier. Det kan derfor være nødvendigt med afløsning eller aflastning, så forældrene eller andre nære pårørende får mulighed for at holde pause fra omsorgsopgaven.

Vi får i Autismeforeningens rådgivning mange henvendelser fra familier, som oplever, at hverdagen er meget krævende, og hvor aflastning eller afløsning kan være en måde at skabe mere luft i familien.

Denne artikel er vejledende og har til formål at give et overordnet indblik i reglerne.

Aflastning og afløsning i forbindelse med børn og unge

Forældre til børn med autisme kan have en række ekstra opgaver i hverdagen. Det kan eksempelvis være:

 

• øget behov for struktur og guidning
• mange møder med skole, dagtilbud eller andre fagpersoner
• ledsagelse til aktiviteter og aftaler
• hjælp til sociale situationer
• støtte ved overgange og ændringer
• konflikthåndtering
• behov for tæt voksenstøtte i større dele af dagen.

Det er barnets funktionsnedsættelse og den betydning, den har i hverdagen, der er afgørende for vurderingen. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af behovet.

 

Der kan blandt andet lægges vægt på barnets funktionsnedsættelse og dens betydning i dagligdagen, familiesammensætningen, om barnet er ude af hjemmet i faste tidsrum, og om familien modtager anden hjælp, der helt eller delvist dækker behovet. Listen er ikke udtømmende.

Reglerne bygger på et kompensationsprincip. Det betyder, at familien så vidt muligt skal kompenseres for de følger, barnets funktionsnedsættelse har. Der kompenseres derimod ikke for behov, som svarer til de behov, andre familier med børn på samme alder uden en funktionsnedsættelse må forventes at have.

Det kan derfor være relevant at beskrive, hvad der konkret gør omsorgsopgaven mere omfattende i jeres familie, og hvilken betydning det har for jer som forældre eller andre nære pårørende.

Hvad er forskellen på afløsning og aflastning?

Afløsning foregår som udgangspunkt i hjemmet. Det betyder, at en anden person overtager nogle af de opgaver, som forældrene eller andre nære pårørende normalt varetager.

Aflastning foregår som udgangspunkt uden for hjemmet. Her opholder barnet eller den unge sig et andet sted, så forældrene eller andre nære pårørende får mulighed for et pusterum.

Afløsning og aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, er en naturalydelse. Det betyder, at kommunen skal stille hjælpen til rådighed, og at der ikke er tale om en kontant ydelse, som familien selv kan vælge at få udbetalt.

Kommunen skal vurdere konkret, hvilken form for hjælp der bedst imødekommer behovet. I en konkret sag kan kommunen derfor eksempelvis vurdere, at afløsning i hjemmet er tilstrækkelig, selvom familien har søgt om aflastning uden for hjemmet.

En konkret og individuel vurdering

En autismediagnose giver ikke i sig selv ret til et bestemt antal timer med afløsning eller aflastning.

Det afgørende er, om barnet har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for familien og omsorgsopgaven.

Der stilles ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være betydelig for at være omfattet af servicelovens § 84, stk. 1. Det afgørende er, at der er tale om en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at der er et behov for afløsning eller aflastning.

Ved vurderingen kan kommunen blandt andet se på:

 

• barnets alder og funktionsniveau
• funktionsnedsættelsens betydning for hverdagen
• omfanget af omsorgsopgaven
• om barnet kan være alene hjemme og i givet fald hvor længe
• om barnet er i dagtilbud, skole eller andet tilbud
• hvor meget barnet er ude af hjemmet i faste tidsrum
• familiesammensætningen, herunder søskende
• om der er en anden forælder, som barnet har samvær med
• om familien allerede modtager anden hjælp, der helt eller delvist dækker behovet.

Listen er ikke udtømmende.

Aflastning efter servicelovens § 84 eller støtteophold efter barnets lov?

Det er vigtigt at skelne mellem de to muligheder.

Aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. barnets lov § 90, handler om at aflaste forældrene eller andre nære pårørende, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet er altså knyttet til den belastning, omsorgsopgaven medfører for familien.

Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 7, giver mulighed for støtteophold. Her er udgangspunktet barnets eller den unges behov for støtte. Et støtteophold kan blandt andet give barnet mulighed for at komme væk hjemmefra i en kortere periode, når barnet selv har behov for støtte eller et pusterum. Det kan også have et pædagogisk eller udviklende formål.

Det er derfor ikke kun betegnelsen "aflastning", der er afgørende. Det er vigtigt at se på, hvad formålet med indsatsen er, og hvem behovet udspringer fra.

Et støtteophold efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 7, kan kun gives som et døgnophold og ikke som hjælp på timebasis. Det er heller ikke en anbringelse, selv om opholdet skal foregå på et godkendt anbringelsessted.

Serviceniveau

Kommunen kan have fastsat et serviceniveau, som beskriver, hvordan afløsning og aflastning normalt tilrettelægges.

Et serviceniveau kan dog ikke stå alene. Kommunen skal stadig foretage en konkret og individuel vurdering af familiens behov.

Hvis kommunens afgørelse ikke svarer til familiens opfattelse af behovet, kan man bede om en skriftlig afgørelse. Så kan man se kommunens begrundelse og tage stilling til, om afgørelsen skal påklages.

Kan bedsteforældre eller andre familiemedlemmer stå for afløsningen?

Afløsning og aflastning efter servicelovens § 84 er en ydelse, som kommunen skal stille til rådighed. Der er derfor ikke som udgangspunkt tale om, at familien selv kan vælge at få et kontant beløb udbetalt og bruge det til at betale eksempelvis bedsteforældre.

Hvordan hjælpen konkret tilrettelægges, afhænger af kommunens vurdering og den løsning, der kan imødekomme familiens behov.

Hvis familien allerede får hjælp fra bedsteforældre eller andre i netværket, kan det indgå i kommunens vurdering af familiens samlede situation. Det betyder dog ikke, at familien mister muligheden for at søge om hjælp, blot fordi netværket allerede hjælper. Kommunen skal fortsat foretage en konkret vurdering af det samlede behov.

Andre muligheder for støtte

Der kan være andre former for støtte, som er relevante afhængigt af barnets eller den unges situation.

Fast kontaktperson

Efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3, kan kommunen udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.

En kontaktperson har et andet formål end afløsning eller aflastning og kan blandt andet støtte barnet eller den unge i sociale relationer, skole, fritid eller andre dele af livet.

Ledsagelse

Børn og unge kan i visse tilfælde have mulighed for ledsagelse efter barnets lov. Det er en selvstændig støtteordning med egne betingelser og et andet formål end afløsning og aflastning.

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet

Efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2, kan kommunen i relevante tilfælde tilbyde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis barnet eller familien har behov for støtte til struktur, samspil eller andre konkrete udfordringer i hverdagen.

Aflastning og afløsning for voksne autister

Servicelovens § 84, stk. 1, gælder også på voksenområdet. Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Også her skal kommunen foretage en konkret vurdering af behovet.

Aflastning og afløsning kan være relevant, hvis en voksen autist bor hjemme og har et omfattende behov for hjælp eller omsorg fra sine nære.

På voksenområdet kan andre støtteformer dog også være relevante. Det kan eksempelvis være:

 

• socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
• ledsagelse efter servicelovens § 97
• beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103
• aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104
• midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
• længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Hvilken støtte der er relevant, afhænger af den voksnes konkrete funktionsniveau og støttebehov.

Hvis du overvejer at søge om afløsning eller aflastning

Hvis du overvejer at søge om afløsning eller aflastning, vil det være en god idé at beskrive jeres hverdag så konkret som muligt.

Beskriv ikke kun diagnosen, men hvad funktionsnedsættelsen betyder i praksis:

 

• Hvilke opgaver kræver ekstra hjælp?
• Hvor meget tid bruger I på at støtte barnet?
• Kan barnet være alene?
• Hvor meget støtte kræver overgange, aktiviteter og sociale situationer?
• Hvad betyder det for jer som forældre?
• Hvad betyder det for eventuelle søskende?
• Hvilken hjælp får I allerede fra skole, dagtilbud, familie eller andre?
• Hvad skal afløsningen eller aflastningen konkret gøre muligt?

Det er disse oplysninger, kommunen skal bruge, når den skal vurdere familiens behov.

Hvis kommunen giver afslag eller bevilger mindre hjælp, end I mener, der er behov for, kan I bede om en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Så har I mulighed for at se, hvordan kommunen har vurderet sagen, og om der er grundlag for at klage.

Det vigtigste er, at der bliver lavet en konkret vurdering af jeres situation og ikke kun taget udgangspunkt i diagnosen eller kommunens generelle serviceniveau.