Det dobbelte empati-problem

Det dobbelte empati-problem (Double Empathy Problem) er en teori, der beskriver, hvordan misforståelser mellem autistiske og ikke-autistiske personer ofte opstår gensidigt. Teorien blev formuleret af den autistiske sociolog Damian Milton i 2012 og udfordrer forestillingen om, at sociale vanskeligheder ved autisme alene skyldes udfordringer hos autisten.

Traditionelt er autisme ofte blevet forklaret gennem begreber som Theory of Mind, hvor sociale udfordringer forstås som vanskeligheder med at aflæse og forstå andre menneskers tanker, følelser og intentioner. Det dobbelte empati-problem peger derimod på, at forståelsesvanskeligheder kan opstå hos begge parter, når mennesker med forskellige erfaringer, kommunikationsstile og måder at opleve verden på mødes.

Ifølge teorien kan autistiske og ikke-autistiske personer have lige stor udfordring ved at forstå hinandens perspektiver. En ikke-autistisk person kan have svært ved at forstå autistiske kommunikationsformer og reaktioner, ligesom en autistisk person kan have svært ved at forstå ikke-autistiske normer og forventninger. Misforståelser opstår derfor ikke nødvendigvis, fordi den ene part mangler empati eller social forståelse, men fordi begge parter fortolker situationen ud fra forskellige erfaringer og referencerammer.

Forskning har vist, at autister ofte kommunikerer og forstår hinanden bedre, end traditionelle teorier har antaget. Tilsvarende kan ikke-autister have vanskeligt ved at fortolke autistiske signaler og perspektiver. Dette understøtter tanken om, at kommunikation er en gensidig proces, hvor forståelse skabes mellem mennesker, frem for noget der alene afhænger af den enkelte persons sociale færdigheder.

Det dobbelte empati-problem har fået stor betydning inden for moderne autismeforståelse og neurodiversitetsperspektivet. Teorien flytter fokus fra, hvad autister mangler, til hvordan forskelle mellem mennesker kan påvirke kommunikation og relationer. Den understreger samtidig, at gensidig nysgerrighed, respekt og vilje til at forstå hinandens perspektiver er vigtige forudsætninger for god kommunikation.

Begrebet bruges i dag som et vigtigt supplement til ældre teorier om social forståelse og bidrager til en mere relationel og nuanceret forståelse af mødet mellem autistiske og ikke-autistiske mennesker.