Pigeprofilen

Pigeprofilen er et begreb, der tidligere blev brugt om autistiske træk, som ofte blev forbundet med piger og kvinder. Begrebet udspringer blandt andet af forskning i den såkaldte female autism phenotype (den kvindelige autismeprofil). I dag anvendes begrebet mindre, fordi forskning og erfaring har vist at disse træk ikke er knyttet til køn, men kan ses hos autistiske mennesker af alle køn. I stedet taler man i stigende grad om camoufleret, skjult eller internaliseret autisme.

Begrebet opstod, fordi mange autistiske piger ikke blev genkendt i de diagnostiske beskrivelser af autisme, som historisk primært byggede på forskning i drenge. Pigerne passede ofte ikke til de stereotype forestillinger om autisme og blev derfor overset eller fik først en forklaring langt senere i livet.

Det, der tidligere blev beskrevet som en pigeprofil, handler blandt andet om, at autistiske træk kan være mindre synlige for omgivelserne. Mange lærer tidligt at observere andre mennesker, kopiere sociale normer og tilpasse deres adfærd for bedre at passe ind. Denne proces kaldes ofte camouflering eller maskering.

Udefra kan personen derfor fremstå socialt velfungerende, interesseret i relationer og i stand til at navigere i sociale fællesskaber. Indefra kan oplevelsen være en anden. Mange beskriver, at de konstant analyserer sociale situationer, forsøger at forstå uskrevne regler eller bruger betydelige mængder energi på at skjule usikkerhed, sansemæssige belastninger eller behov for pauser.

Når autisme i høj grad camoufleres, kan omgivelserne undervurdere den belastning, personen lever med. Det kan føre til stress, udmattelse, angst eller en vedvarende følelse af at være anderledes uden helt at forstå hvorfor. Mange voksne autister beskriver, at de gennem store dele af livet følte sig forkerte eller malplacerede, selv om de på overfladen så ud til at klare sig godt.

I dag anerkendes det, at camoufleret eller internaliseret autisme ikke er begrænset til piger og kvinder. Også drenge, mænd og ikke-binære personer kan skjule deres autistiske træk eller opleve, at deres vanskeligheder primært viser sig indadtil frem for udadtil. Derfor er fokus i stigende grad flyttet fra køn til de forskellige måder, autisme kan komme til udtryk på.

Selvom begrebet pigeprofilen bruges mindre i dag, har det haft stor betydning for forståelsen af autisme. Det var med til at synliggøre, at autisme ikke altid ser ud, som man tidligere troede, og at mange autistiske mennesker bliver overset, når forventningerne til autisme er for snævre.