Når en autismediagnose kan give mening som voksen

Måske har du hele livet haft en fornemmelse af at være lidt ved siden af – være anderledes - uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. Måske har du følt dig udmattet af sociale situationer, haft svært ved at forstå uskrevne regler eller brugt meget energi på at være “den rigtige udgave” af dig selv.

Livslange erfaringer uden forklaring

For mange begynder oplevelsen tidligt. Tempoet i hverdagen kan føles højere end energien rækker til, og man kan igen og igen stå med en fornemmelse af at være et skridt bagefter. Træthed og udmattelse – særligt efter sociale aktiviteter – kan have været en gennemgående følgesvend.

Måske har du brugt meget energi på at tænke over, hvordan du er i det sociale rum: hvad du siger, hvordan det bliver opfattet, og hvad andre forventer af dig.

Hvis nogen siger noget til dig, kan du opfatte det meget konkret, og det kan have ført til gentagne misforståelser i kommunikationen. Over tid kan sådanne erfaringer have skabt en grundlæggende usikkerhed og medført en konstant tilpasning, hvor dine egne behov gradvist er blevet sat i baggrunden. Mange har på den måde tilpasset sig en neurotypisk verden gennem forskellige strategier – nogle hjælpsomme, andre meget belastende.

Når sådanne oplevelser gentager sig over tid, kan der opstå et behov for at forstå, om der findes en mere grundlæggende forklaring.

Denne artikel handler om, hvornår og hvorfor det kan give mening at overveje en udredning for autisme som voksen, hvilke overvejelser der kan være vigtige i processen – og hvad der ofte følger i kølvandet på en udredning.

Hvornår kan en udredning for autisme give mening?

Det kan give mening at blive udredt for autisme som voksen af flere grunde. En udredning kan især være relevant, hvis du:

• Ofte føler dig anderledes og har en oplevelse af ikke rigtigt at passe ind
• Bliver overbelastet af sociale situationer eller sensoriske påvirkninger
• Har en mistanke om, at du gennem livet har maskeret for at passe ind og fortsat bruger meget energi på dette
• Har haft gentagne sygemeldinger, sammenbrud eller længerevarende udmattelse relateret til stress

Spørgsmål man kan stille sig selv før en udredning

For mange kan det imidlertid være svært at overskue om en udredning er det rigtige skridt. Hvis du er i tvivl, kan følgende spørgsmål forhåbentlig være hjælpsomme refleksionspunkter:

• Vil viden om, hvorvidt du opfylder kriterierne for autisme, støtte dig i din hverdag?
• Søger du en diagnose – eller en afklaring?
• Har du behov for støtte eller for at ændre noget i din hverdag?
• Er usikkerheden ved ikke at vide besked mere belastende end energien, det kræver at blive udredt?
• Er du selv i stand til at tilpasse din hverdag, så den matcher dine behov?
• Holder frygten for at blive mødt anderledes af dine nære relationer dig tilbage?

Mulige fordele ved en udredning

Mange autistiske voksne beskriver det som en lettelse endelig at få et sprog for det, de altid har mærket, og det kan i sig selv være følelsesmæssigt forløsende. En diagnose kan flytte eget fokus fra en konstant følelse af ikke at passe ind til fokus på neurologiske forskelle - og derved give mere selvaccept.

En udredning kan være første skridt til mere hensigtsmæssige strategier i hverdagen og forebyggelse af udbrændthed og overbelastning.

I overvejelserne om at blive udredt for autisme, kan det være en god ide at skrive de fordele og ulemper man kan komme i tanke om ned på et stykke papir.

Det kan eksempelvis se sådan ud:

Mine overvejelser om fordele ved at opsøge udredning for autisme

1. At forstå mig selv bedre
En autisme diagnose kan forklare:

• • Hvorfor sociale situationer kan være drænende eller svære.
  • Hvorfor jeg har brug for rutiner, forudsigelighed eller alenetid.
  • Hvorfor jeg oplever sanseoverfølsomhed, stress eller udmattelse.
  • Hvorfor jeg søger følelsen af at “nu giver mit liv mening”.
  • Hvordan jeg kan lære at komme med mindre selvbebrejdelse.
  • Hvordan jeg kan få større accept af egne grænser og tage vare på egne behov.

2. Mindske skyld og selvkritik
Uden en forklaring kommer jeg let til at tænke:

• • “Der er noget galt med mig”.
  • “Jeg burde bare tage mig sammen”.
  • ”Jeg er doven”.
  • ”Nu misforstod jeg igen igen...”.

3. Bedre mental trivsel
Hvis jeg er autist og jeg ikke tager hensyn til det, er der en højere risiko for, at jeg udvikler:

• • Angst.
  • Depression.
  • Stress og udbrændthed.
  • Traumetilstande.
  • Spiseforstyrrelse.
  • Rusmiddelbrug.
  • Andre følgetilstande

4. Bedre mulighed for at passe på mig selv
En diagnose kan hjælpe mig til at:

• • Indrette hverdagen så den passer til mine behov.
  • Undgå overbelastning og udbrændthed ved at lære mit nervesystem at kende.
  • Få redskaberne til at hjælpe mig i balance.
  • Vælge strategier, der faktisk virker for mig.

5. Adgang til støtte og rettigheder
En formel diagnose kan måske give adgang til:

• • Støtte i job eller uddannelse.
  • Særlige hensyn (fx fleksible rammer, hjemmearbejde, pauser).
  • Støtte via kommune eller jobcenter.
  • Specialiseret terapi eller pædagogisk vejledning.

6. Forbedre relationer
Når jeg selv (og evt. partner/familie) forstår autismen, kan det:

• • Mindske kommunikative misforståelser.
  • Forbedre kommunikationen.
  • Skabe mere realistiske forventninger til mig selv og andre.
  • Betyde at konflikter ofte bliver mindre personligt angribende.
  • Betyde at kommunikationen kan blive mere direkte og tydelig.
  • Mindske følelsen af “at være forkert”.

7. Give klarhed – også hvis jeg ikke får en autismediagnose
Nogle voksne bliver udredt og får ikke en autismediagnose. Det kan stadig være værdifuldt, fordi:

• • Andre forklaringer kan komme frem (fx ADHD, angst, highly sensitive, traumetilstande).
  • Jeg ikke længere behøver at tvivle eller gætte.
  • Jeg får bekræftet eller afkræftet mistanken.
  • Det stadig kan give et mere præcist grundlag for evt. hjælp jeg måtte have brug for.

Med fordele vil der også være ulemper, og det er vigtigt, at man gør sig overvejelser om begge dele.

Mine overvejelser om ulemper ved at opsøge udredning for autisme

1. Risiko for stigmatisering

• • Fordomme fra andre.
  • Frygt for at blive set som mindre kompetent.
  • Derfor behov for at overveje, hvem jeg fortæller det til.

2. En udredning kan være krævende
Processen kan være:

• • Lang og ventetidspræget.
  • Mentalt udmattende.
  • Konfronterende (man skal ofte se tilbage på svære ting).

3. Begrænset praktisk hjælp for nogle
Ikke alle oplever, at:

• • Der følger konkret støtte med en diagnose.
  • Systemet har relevante tilbud til voksne.
  • Deres forventninger kan indfries, da det var noget andet hjælp, der var muligt at få.

4. Risiko for at blive “sat i bås”
Jeg kan frygte:

• • At en diagnose overskygger hele min personlighed.
  • At andre forklarer alt med autisme, og ikke ser hele mig – hele mennesket.

5. Risiko for følelsesmæssig reaktion efter diagnosen
Selvom det er normalt med en følelsesmæssig reaktion, kan det være svært i en periode. Nogle oplever:

• • Sorg over ikke at have fået støtte tidligere.
  • Vrede eller tristhed.
  • Identitetsforvirring.
  • Stor lettelse efterfulgt af sorg.

Når tvivlen i sig selv bliver en belastning

Når fordele og ulemper er vejet, er det selve beslutningen, der er det vigtigste næste skridt.

Ikke fordi beslutningen nødvendigvis er entydig rigtig eller forkert, men fordi en afklaring kan mindske den vedvarende tvivl, som i sig selv kan være belastende for nervesystemet.

For nogle vil beslutningen være at søge udredning og få større klarhed; for andre at lade spørgsmålet ligge – måske for nu.

Begge valg kan være valide. Det afgørende er at træffe et bevidst valg, så energien ikke fortsat bindes i usikkerhed, men i stedet kan bruges mere omsorgsfuldt og konstruktivt i hverdagen.

At finde ny mening efter en udredning

For mange voksne giver en autismediagnose en lettelse: Endelig er der en forklaring.
Men for mange starter også en ny proces – nemlig at finde ud af, hvordan man egentlig er i verden.

En diagnose kan bane vejen fra at overleve i konstant alarmberedskab til gradvist at lære at leve et liv med mere ro, tryghed og selvforståelse. Når man lærer sin autismeprofil at kende, bliver det typisk lettere at tilvælge miljøer, relationer og rammer, der er bedre for en.

Mange sent diagnosticerede har gennem livet udviklet overlevelsesstrategier for at passe ind. Ofte på bekostning af egne behov. Over tid kan disse strategier have ført til kronisk stress, tab af færdigheder eller belastningsreaktioner. Derfor handler vejen videre sjældent om at komme “tilbage” til et tidligere funktionsniveau – men om at finde et nyt og mere bæredygtigt.

Man kan i denne proces gå

• Fra højt tempo til at sænke tempoet permanent.
• Fra konstant tilpasning til at sige nej og sætte grænser.
• Fra at prioritere at leve op til de sociale forventninger (på job eller privat) til at prioritere sunde relationer og fravælge de usunde.
• Fra et indre pres, hvor man ydede uden at kunne mærke sig selv til at tage pauser uden skyld.
• Fra overpræstation og styr på tingene til at have større brug for struktur og forudsigelighed.
• Fra stor kravkapacitet til at reagere kraftigt på ydre krav.

Som nydiagnosticeret er det meget almindeligt, at der kan opstå en følelse af, at det hele føles forkert - at identiteten føles i opbrud og at man på en måde skal lære sig selv at kende helt forfra.

Nogle oplever sorg over det liv, der kunne have set anderledes ud. Andre mærker lettelse over endelig at forstå sig selv.

Vejen videre handler ikke om at komme op i gear igen, men om at lære sig selv at kende på ny, måske med hjælp udefra.

Man kan til en start lære sit nervesystem at kende, og hvordan man regulerer det. Man kan lære, at det ikke er et nederlag at prioritere sig selv, og man kan lære at være i ro med sig selv. Det kræver ofte mikroskridt at lave disse forandringer, fordi man ofte starter processen i en kronisk stress- og belastningstilstand, hvor nervesystemet konstant overvældes af selv de mindste stimuli.

I arbejdet med sig selv, at øge sin selvforståelse og øve selvomsorg – at tage små skridt i retning af et liv på egne præmisser – har mange gavn af støtte. Eksempelvis gennem ”peer to peer” tilbud eller samtaler med fagpersoner.

Når selvforståelse åbner nye muligheder

At overveje en udredning for autisme som voksen er en personlig proces uden ét rigtigt svar. For nogle bliver diagnosen et vigtigt holdepunkt og en nøgle til større selvforståelse og bedre trivsel. For andre kan afklaringen i sig selv – med eller uden en formel diagnose – være tilstrækkelig.

Måske handler det i sidste ende ikke om diagnosen, men om det, der bliver muligt, når man begynder at tage egne oplevelser alvorligt. At justere forventninger, skabe plads til egne behov og give sig selv lov til at være mindre på overarbejde kan være skridt mod et liv med mindre overbelastning, mere forståelse og større accept – både fra én selv og fra omgivelserne.

Læs også del 1: Skal jeg blive udredt for autisme som voksen ->