Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Autisme hos piger – og den kamuflerede profil på tværs af køn

- online kursus d. 18. november 2026 kl. 15.30-17.

Der er i disse år stigende opmærksomhed på den autismeprofil, som traditionelt er blevet omtalt som “pigeprofilen”.

Nyere forskning og klinisk erfaring peger imidlertid på, at der ikke er tale om en kønsspecifik profil. I stedet anvender psykologer og forskere i stigende grad betegnelser som kamufleret, indadvendt eller utypisk autismeprofil, netop fordi denne måde at være autistisk på går på tværs af køn.

Formålet med kurset er at give en nuanceret forståelse af denne profil samt konkrete idéer til, hvordan man som forælder kan støtte sit barn i hverdagen.

Profilen er ofte kendetegnet ved gode sociale færdigheder på overfladen. Samtidig kan barnet have en anderledes kognitiv bearbejdning, som medfører høj grad af mental belastning. Mange børn med denne profil tilpasser sig omgivelserne og forsøger – ofte ubevidst – at leve op til sociale forventninger gennem såkaldt kamuflering.

Det kan betyde, at barnet bruger meget energi på at aflæse og efterligne andre, hvilket kan føre til udtrætning, stress eller oplevelser af at være overvældet. Det er ikke ualmindeligt, at barnet først “falder sammen”, når det igen er i trygge rammer, hvor anstrengelsen ikke længere skal opretholdes.

På kurset får du indsigt i:

  • hvordan kamufleret/indadvendt autisme kan komme til udtryk
  • hvorfor denne profil ofte overses eller opdages sent
  • hvilke belastninger kamuflering kan medføre
  • hvordan du som forælder kan skabe bedre forståelse og støtte i hverdagen

 

Målgruppe

Forældre, der ønsker mere viden om, hvad autisme kan betyde for pigers (og lignende profiler hos andre børn) trivsel og udvikling.

 

 

Kursusleder/underviser

Anne Mette Rosendahl Rasmussen. Anne Mette er uddannet sygeplejerske og specialsygeplejerske i børnepsykiatri og har været ansat i børnepsykiatrien siden 2002.

Hun er uddannet i kognitiv terapi for børn og unge ved Kognitiv Terapi Center Aarhus samt VITA-uddannet fra Psykologisk Ressource Center. Hun arbejder med børn og unge med autisme og ADHD samt deres familier – både individuelt og i grupper.

Derudover deltager hun i udredning og behandling af børn med angst, OCD og depression.

Anne Mette har et særligt engagement i netværksarbejde og inddragelse af familien, herunder søskende og bedsteforældre, med fokus på at styrke familiens samlede trivsel – både i sit arbejde i børnepsykiatrien og som konsulent.

 

Tid og sted

18. november 2026 kl. 15.30-17 

Tilmeldingsfrist 18. november kl. 10

 

Pris

For medlemmer:

206 kr. pr. deltager (199,- pr. deltager og 7,- i deltagergebyr)

 

For ikke-medlemmer:

413 kr. pr. deltager (399,- pr. deltager og 14,- i deltagergebyr)

 

Frameldingsfrist

Hvis du/I har tilmeldt jer og betalt for kurset, men fortryder deltagelsen, skal I framelde jer senest 1 måned før kursusstart.

 

 

Dækning af kursusudgift

Det er muligt at søge din kommune om dækning af kursusudgifter. Det kan du læse mere om her 

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. dette eller andre af vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte kursusafdelingen på kursus@autismeforening.dk eller på tlf. 29 91 56 38.

 

Person foran præsentation med talebobler

Kurser

Autismeforeningen præsenterer et stort udvalg af interessante kurser, foredrag og oplæg centreret omkring autisme.