Bisidder og partsrepræsentant - hvad, hvorfor og hvordan?

Ifølge forvaltningsloven § 8 har man, som part i en sag, ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

I det følgende beskrives henholdsvis bisidder og partsrepræsentant – hvad kan de hver især, hvad må de og hvad må de ikke.

 

Hvad er en bisidder?

Bisidderens opgave er at være en personlig støtte ved mødet. Bisidderen kan for eksempel hjælpe med:

 

• Forberedelse inden mødet, hvad er vigtigt at få talt om til mødet.
• Man kan fx sammen lave en huskeliste og man kan aftale, at bisidder hjælper med at bede om en pause under mødet.
• At holde fokus under mødet og huske på, hvad du gerne vil sige, samt at stille hjælpespørgsmål eller uddybende spørgsmål.
• At huske og forstå, hvad der blev talt om og aftalt til mødet

En bisidder har ikke selvstændige rettigheder eller partsbeføjelser i sagen. Bisidderen kan støtte dig under mødet og kan efter aftale med dig deltage aktivt i samtalen, men det er fortsat dig, der er part i sagen og træffer beslutningerne.

 

En bisidder er en person, du selv udpeger. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en god ven eller nabo eller fx en frivillig fra Autismeforeningen. Der kan også være andre muligheder for bisidder - fx gennem din a-kasse eller andre frivilligforeninger.

 

Du bestemmer selv, hvor meget bisidderen skal have at vide om din situation.

Hvad er en partsrepræsentant?

Sommetider kan der være behov for mere hjælp end det, der kan ydes af en bisidder. I sådanne tilfælde kan du vælge at lade dig repræsentere af en anden. Igen er det en person, du selv udpeger og det kan fx være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge at købe en professionel partsrepræsentant fx en advokat eller privat socialrådgiver. (Bemærk gerne at dette ikke skal forstås som en anbefaling eller opfordring til at hyre en professionel. Foreningen oplever blot at dette forekommer og vil derfor oplyse om muligheden).

 

Hvis du ønsker at lade dig repræsentere af en anden, kræver det en fuldmagt. Der er ingen formkrav, til hvordan en sådan fuldmagt skal se ud og Autismeforeningen har derfor lavet et eksempel, som frit kan benyttes (og evt. omskrives). Gå til Fuldmagtskabelon.

 

Har du givet fuldmagt til en partsrepræsentant, kan repræsentanten tale og agere på dine vegne inden for fuldmagtens rammer. Du er stadig selv part i din egen sag.

 

Repræsentanten skal som udgangspunkt indgå i kommunikationen med myndigheden og skal indkaldes til møder. Hvis det er af væsentlig betydning for sagens behandling, at du selv deltager ved et møde, er det ikke nok, at repræsentanten møder op.

Repræsentanten skal som udgangspunkt have adgang til sagens akter og modtage henvendelser fra myndigheden om sagen. Du kan dog aftale med myndigheden, at du også selv modtager henvendelser eller afgørelser.

Du bør altid aftale omfanget af repræsentantens fuldmagt med den, der repræsenterer dig.

Ombudsmanden skriver blandt andet, at hvis en part har en partsrepræsentant, skal myndigheden som udgangspunkt kommunikere med partsrepræsentanten. Parten kan samtidig bede om, at henvendelser også eller i stedet sendes direkte til parten.

Undtagelse for retten til at lade sig repræsentere eller bistå

Retten til at lade sig repræsentere og bistå af andre er en grundlæggende ret. Den kan kun i ganske særlige tilfælde tilsidesættes. Der skal således foreligge meget tungtvejende grunde til at nægte en person adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre under sagens behandling.

Det kan f.eks. være tilfælde, hvor bisidderen eller repræsentanten reelt ikke varetager personens interesser, eller hvor bisidderens eller repræsentantens deltagelse i møder skaber stor konflikt.

Man kan i mange tilfælde i stedet få mulighed for at vælge en anden til at bisidde eller partsrepræsentere sig.

Forskelle på bisidder og partsrepræsentant

 

Bisidder 

• Er dine ekstra øjne og ører og støtter dig under mødet.
• Forbereder og deltager sammen med dig i møder om en konkret sag.
• Kan støtte dig i at få fremført synspunkter.
• Kan tage notater.
• Kan hjælpe med fx at gennemgå, hvad der er aftalt efter mødet.
• Har ikke selvstændige partsbeføjelser.  

Partsrepræsentant

• Kræver fuldmagt.
• Er formelt din repræsentant.
• Udøver dine partsbeføjelser inden for fuldmagtens rammer.
• Skal som udgangspunkt indgå i kommunikationen med myndigheden.
• Skal som udgangspunkt indkaldes til møder.
• Skal som udgangspunkt have adgang til sagens akter.
• Kan tale og handle på dine vegne.
• Kan i relevante tilfælde deltage i møder uden dig.
• Kan udfærdige og sende skrivelser på dine vegne.

Børn og unge – særlige regler efter Barnets Lov

Når sagen handler om et barn eller en ung efter Barnets Lov, er der nogle særlige regler, som det er vigtigt at kende.

 

Barnets Lov giver børn og unge med behov for særlig støtte ret til indflydelse på de forhold, der vedrører dem. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal som udgangspunkt tilvejebringes og inddrages løbende gennem samtaler og anden direkte kontakt, inden kommunen træffer beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold.

 

Kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen, så barnet eller den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene. Der skal blandt andet tages hensyn til barnets modenhed og ressourcer samt en eventuel funktionsnedsættelse. Det kan derfor være nødvendigt at tilpasse måden, barnet bliver inddraget på.

 

Barnets ret til en bisidder

 

Efter Barnets Lov § 6 har et barn eller en ung, hvis sag behandles efter loven, på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunen skal oplyse barnet eller den unge om denne ret.

Det betyder, at barnet eller den unge kan have sin egen bisidder i sagen.

Barnets bisidder har en anden rolle end eksempelvis forældrenes bisidder. Bisidderen skal støtte barnet eller den unge og hjælpe med, at barnets eget perspektiv kan komme frem.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis barnet:

• har svært ved at tale, når det er presset
• har brug for længere tid til at svare
• har svært ved meget åbne spørgsmål
• bliver overvældet af mange mennesker i et møde
• har svært ved at forstå myndighedssprog
• har brug for hjælp til at huske, hvad barnet gerne vil sige
• gerne vil have en person med, som ikke er forælder.

En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år. Bisidderen er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Der gælder desuden særlige regler om, hvornår kommunen kan tilsidesætte barnets valg af bisidder eller udelukke bisidderen helt eller delvist fra et møde.

Barnets partsstatus

Barnets Lov har også ændret reglerne om børns partsbeføjelser.

Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i en række nærmere bestemte sager efter Barnets Lov. Det gælder blandt andet sager om støttende indsatser efter § 32, anbringelse uden for hjemmet, valg af anbringelsessted og en række andre afgørelser, der er nævnt i loven.

Det betyder, at barnet i disse sager selv kan udøve partsrettigheder. Det kan blandt andet have betydning for retten til aktindsigt og muligheden for at klage over afgørelser.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke betyder, at børn fra 10 år har partsbeføjelser i alle sager efter Barnets Lov. Det afhænger af, hvilken type sag der er tale om.

Barnets selvstændige partsbeføjelser ændrer heller ikke i sig selv forældremyndighedsindehaverens rolle og rettigheder. Barnets rettigheder og forældremyndighedsindehaverens rettigheder kan eksistere side om side.

Hvad betyder det for brugen af bisidder?

I en sag om et barn kan der derfor være flere personer med forskellige roller.

Det kan eksempelvis se sådan ud:

• Barnet er selv part i sagen, hvis barnet har partsbeføjelser i den konkrete sag.
• Forældrene kan have en bisidder eller partsrepræsentant.
• Barnet kan have sin egen bisidder.

Det er derfor en god idé at være tydelig om, hvem der deltager som hvad.

Hvis en 14-årig med autisme eksempelvis skal til møde med kommunen sammen med sin mor, kan moren have sin egen bisidder, mens den unge samtidig kan have en anden person med som sin bisidder.

Det kan være særligt relevant for børn med autisme, hvis barnet har svært ved at overskue et møde, formulere sig under pres eller forstå, hvad der bliver sagt.

Barnets ret til inddragelse betyder dog ikke, at barnet skal presses til at tale eller selv skal kunne varetage hele sin sag. Kommunen skal tilrettelægge inddragelsen under hensyn til barnets alder, modenhed, ressourcer og eventuelle funktionsnedsættelse.

 

Kan jeg få en bisidder fra Autismeforeningen med?

I Autismeforeningen er det den lokale kredse, der beslutter, om kredsen kan tilbyde bisidder. For at undersøge om netop din kreds kan tilbyde en bisidder, skal du besøge kredsens hjemmeside eller henvende dig til kredsen. Find din kreds her.

 

Hvis du kan få en bisidder fra Autismeforeningen, er vigtigt at være opmærksom på, at bisidderen er en person, der arbejder frivilligt. Bisidderen har derfor ikke nødvendigvis særlig viden om fx lovgivning eller sagsbehandlingsprocesser. Der kan desuden være tidspunkter, hvor det ikke er muligt for bisidderen at deltage.

Forslag til tjekliste (ikke udtømmende)

 

Inden mødet:

Lav gerne klare aftaler med bisidderen om, hvad du kan forvente – også efter mødet. Vær opmærksom på, at en bisidder fra Autismeforeningen eller anden forening som udgangspunkt deltager ved det pågældende møde og ikke kan forventes at være med over en længere periode.

 

• Er der en dagsorden fra myndigheden?
• Gennemgå (evt. med bisidder) hvordan du forholder dig til punkterne på dagsordenen - skriv gerne ned evt. bare stikord.
• Har du selv noget du gerne vil tale, spørge, informere om på mødet? Fremsend evt. disse punkter på forhånd og bed om, at der afsættes tid til det på mødet.
• Prioriter dine punkter, så du er sikker på at få det vigtigste først.
• Gennemgå dine punkter og synspunkter med bisidderen
• Fortæl gerne, hvad du gerne vil have, at bisidder skal være særligt opmærksom på at støtte dig i.
• Aftal nøje, hvornår du vil kunne få brug for, at bisidder reagerer og hjælper dig. Og evt. også hvad bisidder skal være opmærksom på ikke at gøre.
• Skal bisidder bede om pause og i så fald hvornår?
  • Kan man fx mærke eller høre på dig, hvornår du har brug for pause?
• Kan bisidder hjælpe med fx at bede om uddybning under mødet, hvis du bliver forvirret eller føler du mister overblikket?
• Kan bisidder hjælpe med at opsummere, hvad der blevet talt om og aftalt til mødet?
• Vil du gerne have at bisidderen tager notater/referat?
• Undersøg evt. også omkring det praktiske og spørg om det er muligt at imødekomme det, hvis der er noget, der kan være særligt vigtig for dig.
  • Hvem skal deltage i mødet?
  • Hvor skal mødet foregå? Hvor skal du møde op/vente?
  • Hvornår slutter mødet?
  • Er der behov for særlige hensyn? Fx i forhold til hvor du sidder i lokalet.
  • Kan der være sansemæssige forstyrrelser? Fx ur der tikker, madlugt fra kantine, belysning.

 

Under mødet:

Du kan selv gennemgå disse punkter eller få hjælp af bisidder til at få det sagt.

 

• Bed om en kort præsentation af mødedeltagerne, hvis du ikke kender alle deltagerne.
• Præsenter også bisidder.
• Spørg inden I går i gang, om der tages referat og om du kan få det tilsendt.
• Check at dine punkter er med på dagsordenen.
• Fortæl evt. hvad der er aftalt, at bisidder skal hjælpe med (fx pauser eller opsummering, hvis du taber tråden eller bliver forvirret)
• Hvis det på mødet besluttes at indhente flere oplysninger eller fortage yderligere undersøgelser m.v., kan du bede om uddybning, hvis du ikke forstår, hvad formålet er.
• Det kan være en god ide at vente med at sige ja eller nej til evt. tilbud til dig selv eller dit barn. Du kan bede om tid til at tænke over det, evt. at se tilbuddet eller drøfte det med en anden (fx partner, ven, familie).
• Hvis der på mødet bliver talt om et ønske eller behov, du har for hjælp, så vær opmærksom på at få sagt, hvis det er noget, du konkret ønsker at søge om. Du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse, hvis kommunen træffer afgørelse om det, du har søgt om.
• Noter også for dig selv, hvis du har givet udtryk for et ønske om at søge om hjælp eller støtte. Du bør sikre dig, at det fremgår af myndighedens referat efterfølgende.
• Hvis det er et møde med mange deltagere, kan det være relevant at bede om et efterfølgende møde med rådgiveren alene – evt. en anden dag – for at gennemgå, hvad der blev aftalt eller besluttet på mødet.

 

Efter mødet:

• Gennemgå mødet med bisidderen. Har I oplevet det samme?
• Noter evt. uklare punkter med henblik på at bede om at sagsbehandler hjælper med at opklare disse.
• Kan du evt. have brug for at bede om aktindsigt? Det kan være, du er usikker på, hvilke oplysninger der ligger i sagen.
• Hvad er næste skridt i sagen, hvad venter du på?
  • Hvad skal ske som det næste? Skal der fx aftales nyt møde og med hvem?
  • Hvornår kan du forvente at høre noget?
• Skal du selv gøre noget?
  • Skal du sende uddybende information?
  • Skal du lave en skriftlig ansøgning om noget?
  • Skal du indhente flere oplysninger? Fra hvem?
  • Er der en deadline?
• Når du modtager referat af mødet – hvis dette er aftalt – kan du sende evt. kommentarer til referatet til myndigheden. Vær opmærksom på, at der kan være uenigheder om, hvad der er sagt på mødet, og at myndigheden ikke nødvendigvis skal ændre selve referatet. Dine relevante kommentarer til sagen skal dog journaliseres.