Mentalisering, mentaliseringsevne

Mentalisering er evnen til at forstå og fortolke tanker, følelser, intentioner og perspektiver hos sig selv og andre. Mentalisering gør det muligt at overveje, hvorfor mennesker handler, føler eller reagerer, som de gør, og at forstå, at andre kan opleve den samme situation anderledes end én selv.

Mentalisering spiller en central rolle i sociale relationer og kommunikation. Når mennesker mentaliserer, forsøger de at skabe mening i både egne og andres handlinger ved at koble dem til indre tilstande som følelser, ønsker, behov eller forventninger.

Inden for autismeforskningen har mentalisering været et vigtigt begreb gennem mange år. Tidligere blev autisme ofte beskrevet som forbundet med vanskeligheder med mentalisering eller det nært beslægtede begreb Theory of Mind. Denne forståelse byggede blandt andet på forskning, der viste, at nogle autistiske mennesker kunne have sværere ved bestemte opgaver, som handlede om at forstå andres perspektiver eller skjulte intentioner.

I dag betragtes forholdet mellem autisme og mentalisering mere nuanceret. Mange autistiske mennesker mentaliserer og forstår andre menneskers tanker og følelser, men kan gøre det på andre måder eller have brug for mere information og tydelighed i sociale situationer. Samtidig peger nyere forskning og teorier på, at misforståelser i kommunikation ofte kan være gensidige (se også Det dobbelte empatiproblem). Både autistiske og ikke-autistiske mennesker kan have svært ved at forstå hinandens perspektiver, erfaringer og måder at kommunikere på.

Mentaliseringsevne beskriver den enkeltes evne til at mentalisere. Evnen kan variere fra situation til situation og påvirkes blandt andet af stress, overbelastning, relationer og oplevelsen af tryghed. Selv mennesker med stærke mentaliseringsevner kan opleve perioder, hvor det bliver vanskeligere at forstå egne eller andres følelser og intentioner.

Hvordan mennesker mentaliserer, varierer betydeligt fra person til person. Begrebet bruges derfor i dag med større nuancer end tidligere og kan ikke alene forklare autisters sociale erfaringer eller kommunikation.