Inklusionen er en “trojansk hest” der installerer skolevægring

Autistiske Benjamin Green på 8 år har skolevægring. Hver morgen brød han sammen, var utrøstelig og kastede op, fordi han ikke ville i skole. Om aftenen turde Benjamin ikke sove – han havde angstanfald, fordi han vidste, at han skulle i skole, når han vågnede. Et halvt år efter råb om hjælp kæmper familien stadig for støtte til ham.

Efter lang tid med alvorlig mistrivsel i skolen råbte Benjamin Greens familie i august i år på hjælp. Nu flere måneder efter kæmper forældrene stadig for støtte til Benjamin – som ikke har været i skole siden.

En ny rapport om skolevægring fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at der er store problemer med at sikre det rette skoletilbud til autistiske børn som Benjamin. Rapporten understreger også, at det er skolen, der skal kompensere børnene med handicap - ikke børnene der skal trænes, tilpasses eller ændres på.

Inklusionsloven fra 2012 betyder, at børn med store socialkognitive udfordringer som autisme nu visiteres til folkeskolen, det viser nyeste forskning fra Center for Autisme. Undersøgelsen beskriver også, at autistiske børn i de almene klasser sjældent bliver mødt med den støtte, de har behov for. Børnene føler sig ikke inkluderede, de er ikke på samme måde deltagende i skolen, og de er heller ikke en del af de andre elevers fritidsliv. Det fører ofte til skolevægring og angst.

Også i specialskoler har inklusionen konsekvenser. Færre børn visiteres dertil, og de børn der går der er ifølge Center for Autismes undersøgelse dårligere end tidligere. Der skal i dag større og større udfordringer til, før et barn får tilbudt specialskole.

”Inklusionsloven er mere end 5 år gammel og den eneste erfaring, vi har gjort os til dato er, at børnene bliver syge af det! Vi lod de allermest sårbare autistbørn, som Benjamin, betale regningen for et uigennemtænkt prestigeprojekt. Det er gået galt, børnene mistrives og får skolevægring. Kommunerne kan ikke leve med tabet af autoritet, så de peger på forældrene som de skyldige - de vælger, simpelthen, at lave ét overgreb mere…,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.

Skoler ser ikke problemerne

Rapporten om skolevægring viser, at der er stor forskel på, hvordan skoler og forældrene ser barnet. Børnene bliver ulykkelige og bryder sammen derhjemme, men viser det ikke i skolen. Lærere og skoleledere oplever, at barnet er ok i klassen, og forstår ikke forældrene, når de fortæller, at barnet ikke trives. Forældrene er derfor nødt til at kæmpe for forståelse for fraværet og for støtte til barnet, men i mellemtiden får barnet det værre.

Nøjagtigt sådan oplevede Benjamins familie deres sag. Forældrene har de seneste måneder forgæves forsøgt at finde en aftale med skolen og kommunen om støtte og hjælp til sønnen. Men de føler sig ikke hørt, og har oplevet, at Benjamins store problemer ikke bliver set.

”Benjamin fik det gradvist værre og værre, når han skulle i skole. Han var ulykkelig om morgenen – og kunne ikke sove om natten, fordi han frygtede skolen. Men vi kunne stadig ikke få lov til at få ham på nedsat tid. Det vil vi ikke byde ham! Nu han er hjemme, har vi fået en helt anden dreng, der stortrives. Det er fantastisk. Men det er tungt at prøve at få hjælp af kommunen og skolen. Vi kæmper stadig, og vi er nødt til at klage for at blive hørt,” siger Susanne Green, mor til Benjamin.

Rapporten fra Institut for menneskerettigheder beskriver, at der i sager om skolevægring er fokus på barnet, både i hjemmet hos forældrene og i skolen. Når det ender i konflikt, er det fordi, parterne har helt forskellige forståelser af barnets trivsel og fravær. Ifølge rapportens rundspørge blandt skoleledere, mener de, at hovedårsagen til børnenes fravær er manglende støtte fra forældrene. På den anden side svarer forældre i interviews, at skolen ikke lytter til dem og ikke ser barnets mistrivsel og behov for støtte.

Konflikten mellem skole og forældre får konsekvenser i sagerne. Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder viser, at vejen til støtte i folkeskolenskolen er meget lang. På almene skoler forstår man ofte ikke, at barnet har brug for en massiv indsats, hvis skolevægring skal forebygges. Rapporten beskriver også, hvordan forældre oplever trusler om udelukkelse fra kontakt med skolen, eller med sociale foranstaltninger som pålæg om, at de skal sørge for at barnet kommer i skole.

”Inklusionsloven er historien om den smukke vision, der endte med at blive en Trojansk Hest. Du tror, du installerer lighed, anerkendelse og muligheder, men det du får er marginalisering, isolation og psykiatriske lidelser. Jeg kan godt leve med, at ingen tager ansvaret for eksperimentet. Men det er ufatteligt for mig, at ingen tager ansvar for at skabe rum og relation for de her autistiske børn, så de kan komme tilbage til skolen,” siger Heidi Thamestrup.

Efter endnu en klage til Ankestyrelsen har Familien Green nu fået medhold i deres klage om tabt arbejdsfortjeneste. Benjamin kan nu være derhjemme, indtil han kan komme i det rette skoletilbud. Familiens sag hjælpes på vej gennem et VISO-forløb.

LÆS mere om sagen fra i sommer hos TV2 Fyn HER.
LÆS mere om Benjamins skolevægring HER.