Indlæser

Inklusionsundersøgelsen 2019

21. feb. 2019

UNDERSØGELSEN ER LUKKET NU! Tak for alle jeres besvarelser.

Har du et skolebarn med autisme? Så kan du nu hjælpe os med et indblik i, hvordan det går med inklusionen anno 2019! Besvar Landsforeningen Autismes årlige inklusionsundersøgelse her.   

 

Hvert år tager vi i Landsforeningen Autisme pulsen på inklusionen, for at undersøge, hvordan børn med autisme har det i folkeskolen og specialskoler. Har de gode relationer? Trives de i skolen? Og hvor mange går lige nu hjemme uden undervisning, fordi de mistrives?  

Siden inklusionsreformen forsøges flere børn med autisme inkluderet end tidligere. Desværre hører vi ofte fra forældre, at deres barn ikke får den rette støtte, ikke trives i klassen – og flere og flere børn har skolevægring. Også i specialskoler og –klasser oplever de store udfordringer. Derfor er det vigtigt, vi får et billede af, hvordan det ser ud lige nu på hele skoleområdet.

Med undersøgelsen kan vi forsøge fortsat at råbe politikerne og kommunerne op, så vi sikrer ordentlig skolegang og god støtte for alle børn med autisme. 

Jo flere svar vi får, jo mere ved vi om inklusionen. Det giver os eksempler og statistik, som vi kan bruge til at få opmærksomhed på den hverdag, børn med autisme står overfor. 

Undersøgelsen:  

Tryk HER for at besvare undersøgelsen.

Der er 25 spørgsmål i undersøgelsen og ved flere af dem er der mulighed for, at man selv kan skrive uddybende svar. 

Sådan gør du:

  • Ufyld alle felter med en * - da de skal besvares for at gå videre. 
  • Alle spørgsmål må meget gerne besvares, da det giver et bedre billede af situationen i skolerne i dag. 
  • Skriv din mail i feltet til sidst, hvis vi må kontakte dig efterfølgende.

Undersøgelsen er anonym, og vi behandler selvfølgelig alle svar og al information med fortrolighed. 

Skriv til os på mail: fie@autismeforening.dk, hvis du har spørgsmål eller problemer med undersøgelsen.