Opspecialisering, langsigtede løsninger og øget kvalitet i nyt udspil fra Socialpædagogerne

Fredag den 30. august 2019 offentliggjorde Socialpædagogerne et nyt stort socialpolitisk udspil, der lægger op til en markant opspecialisering på socialområdet. I Landsforeningen Autisme støtter vi det vigtige fokus på øget kvalitet og mere specialiseret faglig viden. 

Siden strukturreformen er det år for år blevet tydeligere, at der er massive problemer affødt af mangel på specialiseret viden på socialområdet. Det går hårdt ud over autistiske børn, unge og voksne og deres familier, som mistrives hvis hverdagen byder på misforståelser, uvidenhed og magtanvendelse, grundet mangel på forståelse.

Det sætter Socialpædagogerne nu fokus på med et nyt stort socialudspil. I det er der otte pejlemærker, som især er vigtige for at få rettet op på området. Blandt andet understreges det, at der er behov for en styrkelse af kvalitet og tilsyn med sociale tilbud – og at der skal være krav om uddannelse og faglighed.

Læs hele Socialpædagogernes udspil her.

”Vi har lavet et socialpolitisk udspil, fordi vi gerne vil starte en helt nødvendig samtale om dansk socialpolitik. Vi vil sætte en ny kurs, og vi mener, at der er massivt behov for det. Og så er timingen optimal, fordi der snart er finanslovsforhandlinger, og satspuljen er opsagt. Sociale indsatser skal ikke længere finansieres fra projekt til projekt. Vejen er faktisk banet for en langsigtet og stabil finansiering af socialområdet. Og det er tiltrængt,” siger Socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen.

I Landsforeningen Autisme understreger landsformand Heidi Thamestrup, at der netop er behov for et paradigmeskifte, hvor langsigtede indsatser og faglighed er i fokus. Formanden efterlyser, at specialisering, viden, erfaring og refleksion igen bliver anerkendte parametre på socialområdet. Der skal mere specialiseret viden ind på pædagoguddannelserne og flere ressourcer til pædagogisk arbejde med relationer og konfliktforståelse. Hver dag hører hun fra autister og pårørende, som oplever krænkelser og tab af værdighed i mødet med system og institutioner. Ofte borgere som er placeret i botilbud med underbemanding, magtanvendelser og uuddannede vikarer ansat fra gaden - og alt for lidt tid til det barn eller den voksen det hele handler om.

”Jeg er træt af italesættelsen om at fx. borgeren med handicap skal være i centrum. Jeg syntes det er meget mere værdifuldt at skabe relationer til borgerne og lytte til dem. Måske kan de lære os noget om deres egne behov for støtte, og om deres ønsker og drømme, som er lette at realisere, og som vil give den enkelte så meget livskvalitet, at han eller hun også udvikler sig på de områder, hvor vi har lagt planer for deres liv. Hvis ikke, så har den enkelte det godt og har haft mulighed for at forfølge sine egne drømme, og det må være målet. Vi har altid travlt med at flytte på borgeren, jagte dem rundt i manegen. Jeg syntes, vi skal begynde at spørge: hvor vil du hen?” Siger Heidi Thamestrup.   

Opspecialisering i stedet for afspecialisering

Siden kommunalreformen i 2007 er meget specialiseret viden gået tabt, og kommunerne kan ikke magte det komplekse arbejde med de forskellige specialområder og -tilbud. Derfor er det vigtigt, at nationale videns- og rådgivningsenheder som VISO og Natko (National Koordination) overtager det mest komplekse af specialområdet. Afspecialiseringen skal vendes til en opspecialisering.

I det nye udspil peger Socialpædagogerne på, at der er behov for at styrke det højtspecialiserede område. Et af deres forslag er, at man skaber en ’national specialeplanlægning’, hvor kommunerne og regioner forpligter sig til at samarbejde om bedre kvalitet i højtspecialiserede tilbud.

”Opspecialisering er opskriften på, hvordan vi kan styrke borgernes trivsel og dermed bl.a. forebygge brug af magt og tvang. Der er behov for fra centralt hold at sikre en høj, fælles standard fx i form af en specialeplanlægning, og at forpligte kommunerne til at drive og bruge de højtspecialiserede tilbud,” skriver de i udspillet.

For landsformand Heidi Thamestrup er det især vigtigt, at staten overtager store dele af det komplekse specialområde, og at der tænkes langsigtet. Tilsynet med sociale tilbud er afgørende for, at den enkeltes retssikkerhed sikres, og at man kan holde øje med, at der er nok specialiseret fagligt personale. 

“Jeg er meget enig med Socialpædagogerne i, at fagligheden skal have et gevaldigt løft, og at kommunerne skal forpligtes til at bruge det bedste tilbud. Sociale indsatser kan ikke vurderes på omkostningen lige her og nu, som det sker i kommunerne. Vi er nødt til at se på den enkelte borger, på det levede liv og på hans eller hendes livsperspektiv, hvis vi skal understøtte en sund udvikling. Og den faglighed, der understøtter en fornuftig udredning af et menneske med autisme, findes lige nu kun i regionale og statslige tilbud,” understreger hun.

Ministeren har fokus på social- og handicapområdet

Udspillet blev præsenteret fredag den 30. august 2019 på et ’Socialpolitisk Topmøde’ med deltagelse og tale af blandt andre social- og indenrigsminister Astrid Krag og flere andre politikere og foreninger.

Ministeren kom i sin tale blandt andet ind på, at der skal findes en meget mere bæredygtig og langsigtet strategi end satspuljen. Hun ønsker en model, der favner og rummer socialt udsatte handicappede og misbrugere, og som ikke er beskæftigelsespolitik. Samtidig havde hun fokus på, at de specialiserede tilbud skal have den rette faglighed.

Den nye regering har tidligere givet udtryk for, at de arbejder på en forbedring af hele handicapområdet. Læs vores artikel om det her.

Her er Socialpædagogernes otte pejlemærker fra udspillet:

1: Kvaliteten i de sociale tilbud skal styrkes. Vi ønsker et styrket tilsyn og et uddannelseskrav på det specialiserede socialområde.

2: Opspecialisering, ikke afspecialisering. Opspecialisering er opskriften på, hvordan vi kan styrke borgernes trivsel og dermed blandt andet forebygge brug af magt og tvang. Vi skal have en høj, fælles standard.

3: Indsatser med afsæt i borgeren. Det er afgørende, at sigtet med indsatserne er, at borgeren får støtte og mulighed for at opnå en meningsfuld hverdag og så selvstændigt et liv som muligt.

4: Bedre overgange og tværfaglighed. Der er et stort potentiale i at koble sektorer og fagprofessionelle tættere sammen for eksempel i form af socialfaglige ressourcecentre og tværfaglige sundhedstiltag.

5: Forebyggelse og tidlig indsats. Der skal både investeres mere i tidlige og forebyggende tiltag for eksempel i form af støtte-kontaktpersoner og hjemmebaserede indsatser – både når det gælder et kriminalitetstruet barn eller en yngre dement borger.

6: Alle har ret til en meningsfuld hverdag. Alle har brug for afveksling i hverdagen og samspil med omverden.

7: Øget lighed i tildeling af støtte. Der er behov for styrket fokus på borgernes retssikkerhed og en national plan, som sikrer, at alle – uafhængig af postnummer – får den støtte, de har brug for.

8: Langsigtet og bæredygtig finansiering af socialområdet. Det er vigtigt, at investeringerne kombineres med forskning i effektive indsatser, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes situation, så pengene bruges klogest muligt.

Kilde: Socialpædagogernes socialpolitiske udspil