Landsforeningen Autisme advarer mod social afspecialisering med ny udligningslov

12. jun. 2020

Kommunerne risikere, at skulle betale flere penge, hvis de beslutter sig for at tildele en person med autisme et botilbud i en anden kommune. I hvert fald hvis Folketinget uændret vedtager det lovforslag, som skal føre den nyligt vedtaget aftale om en reform af den kommunale udligningsordning ud i livet.

Det advarer Landsforeningen Autisme om i høringssvar til lovforslaget.
Læs artiklen på Altinget.dk her

”Vi frygter, det vil skubbe yderligere på den afspecialisering, vi har set siden kommunalreformen, fordi den enkelte kommune får en yderligere tilskyndelse til at holde borgerne inden for deres egne kommunegrænser,” siger Heidi Pernille Thamestrup der er formand i Landsforeningen Autisme.            

Den bekymring deles af formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen. Han har på twitter opfordret partierne bag aftalen til at udskyde det konkrete hjørne af reformen og få konsekvenserne ordentlig belyst.

Borgerne risikere at blive tabere

Samme holdning har man hos Landsforeningen Autisme.
"Vi mener, at det er nu, man skal handle, så man ikke bare skubber nye problemer foran sig,” siger Heidi Thamestrup.

Høringssvarene har også skabt bekymring blandt partierne bag aftalen. Ikke mindst hos SF hvor man mener, at kommunerne risikerer at få et helt skævt økonomisk incitament.
”Kommunerne er meget økonomisk presset på socialområdet, og har i forvejen trukket mange borgere hjem til egne tilbud efter kommunalreformen. Den gavner ikke borgerne, og vi skal ikke skubbe mere i den retning,” siger Charlotte Broman Mølbæk.